Amos 5
1 Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus!
audite verbum istud quod ego levo super vos planctum domus Israhel cecidit non adiciet ut resurgat
2 Hun er falden, ej mere skal hun rejse sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende.
virgo Israhel proiecta est in terram suam non est qui suscitet eam
3 Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus.
quia haec dicit Dominus Deus urbs de qua egrediebantur mille relinquentur in ea centum et de qua egrediebantur centum relinquentur in ea decem in domo Israhel
4 Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.
quia haec dicit Dominus domui Israhel quaerite me et vivetis
5 Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal blive til intet.
et nolite quaerere Bethel et in Galgala nolite intrare et in Bersabee non transibitis quia Galgala captiva ducetur et Bethel erit inutilis
6 Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen være, som slukker i Bethel.
quaerite Dominum et vivite ne forte conburatur ut ignis domus Ioseph et devorabit et non erit qui extinguat Bethel
7 De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden!
qui convertitis in absinthium iudicium et iustitiam in terra relinquitis
8 Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn —
facientem Arcturum et Orionem et convertentem in mane tenebras et diem nocte mutantem qui vocat aquas maris et effundit eas super faciem terrae Dominus nomen eius
9 han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen!
qui subridet vastitatem super robustum et depopulationem super potentem adfert
10 De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de.
odio habuerunt in porta corripientem et loquentem perfecte abominati sunt
11 Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem.
idcirco pro eo quod diripiebatis pauperem et praedam electam tollebatis ab eo domos quadro lapide aedificabitis et non habitabitis in eis vineas amantissimas plantabitis et non bibetis vinum earum
12 Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten.
quia cognovi multa scelera vestra et fortia peccata vestra hostes iusti accipientes munus et pauperes in porta deprimentes
13 Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid.
ideo prudens in tempore illo tacebit quia tempus malum est
14 Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige.
quaerite bonum et non malum ut vivatis et erit Dominus Deus exercituum vobiscum sicut dixistis
15 Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.
odite malum et diligite bonum et constituite in porta iudicium si forte misereatur Dominus Deus exercituum reliquiis Ioseph
16 Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre.
propterea haec dicit Dominus Deus exercituum Dominator in omnibus plateis planctus et in cunctis quae foris sunt dicetur vae vae et vocabunt agricolam ad luctum et ad planctum eos qui sciunt plangere
17 Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.
et in omnibus vineis erit planctus quia pertransibo in medio tui dicit Dominus
18 Ve dem, som begære Herrens Dag! hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys;
vae desiderantibus diem Domini ad quid eam vobis dies Domini ista tenebrae et non lux
19 ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.
quomodo si fugiat vir a facie leonis et occurrat ei ursus et ingrediatur domum et innitatur manu sua super parietem et mordeat eum coluber
20 Er ikke Herrens Dag Mørke uden Lys? og bælgmørk uden Skin paa den?
numquid non tenebrae dies Domini et non lux et caligo et non splendor in ea
21 Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger.
odi et proieci festivitates vestras et non capiam odorem coetuum vestrorum
22 Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg.
quod si adtuleritis mihi holocaustomata et munera vestra non suscipiam et vota pinguium vestrorum non respiciam
23 Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre.
aufer a me tumultum carminum tuorum et cantica lyrae tuae non audiam
24 Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk.
et revelabitur quasi aqua iudicium et iustitia quasi torrens fortis
25 Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus!
numquid hostias et sacrificium obtulistis mihi in deserto quadraginta annis domus Israhel
26 Men I have baaret eders Konges Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.
et portastis tabernaculum Moloch vestro et imaginem idolorum vestrorum sidus dei vestri quae fecistis vobis
27 Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.
et migrare vos faciam trans Damascum dixit Dominus Deus exercituum nomen eius
