Amos 5

1 Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus!

Aw Israel imthung takoh, nangcae qahhaih lok hoi misa haih lok hae tahngai oh:

2 Hun er falden, ej mere skal hun rejse sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende.

nongpata kacuem Israel loe amtim boeh, anih loe natuek naah doeh angthawk let mak ai boeh. Anih loe prae thungah pahnawt sut ah oh boeh moe, anih pathawk han kami maeto doeh om ai.

3 Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus.

Angraeng Sithaw mah, Vangpui hoiah kami sangto caeh o naah, kami cumvaito ni anghmat tih; Israel imthung takoh cumvaito caeh o naah, kami hato ni anghmat tih, tiah thuih.

4 Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.

Israel imthung takoh khaeah Angraeng mah hae tiah thuih; kai hae pakrong ah loe, hing oh;

5 Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal blive til intet.

Bethel to pakrong o hmah, Gilgal thungah akun o hmah, Beersheba ah caeh o hmah, Gilgal loe tamna ah om ueloe, Bethel loe atho tidoeh om mak ai boeh.

6 Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen være, som slukker i Bethel.

Angraeng to pakrong oh loe, hing oh, to tih ai nahaeloe Joseph ih imthung to hmai baktiah kangh ueloe, amro ving tih, Bethel ah hmai paduek han kami maeto doeh om mak ai.

7 De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden!

Toenghaih to sethaih bangah paqoi ving moe, toenghaih to long ah va ving nangcae,

8 Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn —

cakaeh sarihto hoi Orion sahkung, duekhaih tahlip to khodai ah paqoi moe, khodai to khoving ah sahkung to pakrong oh; tuipui tuinawk to palawk moe, long ah kraikung ih ahmin loe Angraeng, tiah oh.

9 han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen!

Thacak kami amrosakkung hoi misa pakaahaih kaom vangpui amrosak thaih Sithaw to pakrong oh.

10 De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de.

Lokcaekhaih ahmuen ih thuitaekhaih to na hnukma o moe, loktang thui kami to na panuet o.

11 Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem.

Amtang kami to na hnap o, anih ih cang to na lomh pae o moe, thlung im to na sak o, toe to im thungah na om o mak ai; misur takha thungah misurkung to na thling o, toe misurtui na nae o mak ai.

12 Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten.

Pop parai na sakpazaehaih hoi kalen parai na zaehaih to ka panoek; katoeng kaminawk to na pacaekthlaek o moe, bokhaih phoisa to na lak o; lokcaekhaih ahmuen ah amtang kaminawk to toenghaih thung hoiah nam khraeng o sak.

13 Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid.

Kasae tue ah oh pongah, to atue ah palungha kaminawk loe om o duem tih.

14 Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige.

Na hing thai hanah, kasae to pakrong hmah, kahoih to pakrong ah; na thuih o ih baktih toengah, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw loe nangcae khaeah om tih.

15 Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.

Kasae to hnuma ah loe, kahoih to palung ah; lokthuihaih khongkha thungah kamsoem lok to thui poe ah, to tih nahaeloe misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah kanghmat Joseph kaminawk nuiah tahmenhaih tawn khoe doeh om tih.

16 Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre.

To pongah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw, Angraeng mah hae tiah thuih; Loklam kruekah qahhaih to om ueloe, lamkrungnawk boih ah, Ala! Ala! tiah palungnathaih hoi hanghaih to om tih. Qah hanah lawk phrawk kami to kawk o ueloe, qah hanah qah thaih kaminawk to pacae o tih.

17 Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.

Nangcae salakah ka caeh pongah, misur takha ohhaih ahmuen boih ah qahhaih to om tih, tiah Angraeng mah thuih.

18 Ve dem, som begære Herrens Dag! hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys;

Angraeng ih ani koeh kami loe khosak bing! Tih hanah Angraeng ih ani to na koeh o? To ani loe ving tih, aanghaih to om mak ai.

19 ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.

Kami maeto mah kaipui to cawnhtaak, toe taqom maeto a tongh, to tih ai boeh loe angmah ih im ah a caeh moe, tapang nuiah ban a koeng naah, pahui mah patuk pae baktiah ni om tih.

20 Er ikke Herrens Dag Mørke uden Lys? og bælgmørk uden Skin paa den?

Angraeng ih ani loe ving tih, aang mak ai; aanghaih kaom ai, kaving parai ani ah na ai maw oh?

21 Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger.

Nangcae poihsakhaih ninawk to ka hnukma, ka patoek, nangcae bokhaih hoi nam khueng o haih ahmuen ah ka thum thai mak ai.

22 Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg.

Nangcae mah kai khaeah hmai angbawnhaih hoi cang paekhaih to nang sin o, toe ka talawk mak ai, angdaeh angbawnhaih ah kathawk moi nang sin o cadoeh, ka la mak ai.

23 Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre.

Laa na sak o haih loknawk to kalah bangah caeh o haih ving ah, nangcae ih kamding katoeng lok doeh ka tahngai mak ai.

24 Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk.

Toe toenghaih to tui baktiah long nasoe loe, katoeng poekhaih doeh kakaang thai ai vacong tui baktiah long nasoe.

25 Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus!

Aw Israel imthung takoh, praezaek ah saning qui palito thung kai khaeah angbawnhaih hoi hmuenpaekhaih to nang sin o maw?

26 Men I have baaret eders Konges Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.

Nangmacae ih sithaw Molok ih kahni im hoi nangmacae ih sithaw, nangmacae han na sak o ih Khi-un cakaeh krang to na ai maw kasang ah na pakoeh o.

27 Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.

To pongah nangcae loe Damaska yaeh ah tamna baktiah kang patoeh han, tiah misatuh kaminawk ih Sithaw, tiah ahmin kaom, Angraeng mah thuih.