Amos 2

1 Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Moab og for fire — jeg tager det ikke tilbage — fordi han brændte Edoms Konges Ben til Kalk,

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “Koeʻuhi ko e talangataʻa ʻe tolu ʻa Moape, mo hono fā, ʻe ʻikai te u fakaafe [hono tautea ʻo ia]; he naʻa ne taʻo ʻae ngaahi hui ʻae tuʻi ʻo ʻItomi ke lahe:

2 derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser; og Moab skal dø under Bulder, under Stormraab, under Trompetens Lyd.

Ka te u fekau ʻae afi ki Moape, pea te ne kai ʻo ʻosi ʻae ngaahi fale fakaʻeiʻeiki ʻo Kiliote: pea ʻe mate ʻa Moape ʻi he maveuveu, mo e kaila, pea mo e ongo ʻoe meʻalea:

3 Og jeg vil udrydde Dommeren af hans Midte og ihjelslaa alle hans Fyrster med ham, siger Herren.

Pea te u motuhi ʻae fakamaau mei honau haʻohaʻonga, pea tāmateʻi ʻae houʻeiki kotoa pē mo ia:” ʻoku pehē ʻe Sihova.”

4 Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Juda og for fire — jeg tager det ikke tilbage — fordi de foragtede Herrens Lov og ikke holdt hans Skikke, saa at deres Løgne, efter hvilke deres Fædre havde vandret, førte dem vild,

ʻOku pehē ʻe Sihova; “Koeʻuhi ko e talangataʻa ʻe tolu ʻa Siuta, pea mo hono fā, ʻe ʻikai te u fakaafe hono [tautea ʻo ia]; he kuo nau vaʻinga ʻaki ʻae fono ʻa Sihova, pea naʻe ʻikai te nau tauhi ʻene ngaahi fekau, pea naʻa nau hē ko e meʻa ʻi heʻenau loi, ʻaia naʻe muimui ki ai ʻenau ngaahi tamai:

5 derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.

Ka te u fekau ʻae afi ki Siuta, pea te ne kai ʻo ʻosi ʻae ngaahi fale fakaʻeiʻeiki ʻo Selūsalema.”

6 Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Israel og for fire — jeg tager det ikke tilbage — fordi de sælge den retfærdige for Penge og den fattige formedelst et Par Sko;

ʻOku pehē ʻe Sihova; “Koeʻuhi ko e talangataʻa ʻe tolu ʻa ʻIsileli, pea mo hono fā, ʻe ʻikai te u fakaafe [hono tautea ʻo ia]; he kuo nau fakatau ʻae kakai māʻoniʻoni ki he siliva, pea mo e kakai masiva ʻaki ha topuvaʻe;

7 fordi de hige efter at bringe Jordens Støv paa de ringes Hoved og forvende de sagtmodiges Vej, og en Mand og hans Fader gaa til samme Pige, for at vanhellige mit hellige Navn;

‌ʻAia ʻoku feinga ke ʻai ʻae efu ʻoe kelekele ʻi he ʻulu ʻoe kakai masiva, pea ʻoku fakahēʻi ʻae hala ʻoe angamalū: pea ko e tangata mo ʻene tamai ʻoku na mohe ki he fefine pe taha, ke fakaongokovi hoku huafa tāpuhā:

8 og de strække sig paa Klæder, som de have faaet i Pant, ved hvert et Alter, og drikke Vin, som de have faaet i Bøder, i deres Guds Hus;

Pea ʻoku nau tokoto ʻi he ngaahi kofu ʻoku tuku ko e fakamoʻoni ki he totongi ʻi he veʻe feilaulauʻanga kotoa pē, pea ʻoku nau inu ʻae uaine ʻoe halaia ʻi he fale ʻo ʻenau tamapua.

9 skønt jeg havde ødelagt Amoriten for deres Ansigt, ham, hvis Højde var som Cedres Højde, og som var stærk som Egene; og jeg ødelagde hans Frugt fra oven af og hans Rødder fra neden af;

Ka naʻaku fakaʻauha ʻae kakai ʻAmoli ʻi honau ʻao, ʻaia naʻe māʻolunga hangē ko e sita, pea naʻe mālohi hangē ko e oke; ka naʻaku fakaʻauha hono fua mei ʻolunga, pea mo hono aka ʻi lalo.

10 og jeg havde ført eder op af Ægyptens Land og førte eder i Ørken fyrretyve Aar for at tage Amoritens Land i Eje;

Pea naʻaku ʻomi foki ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite, pea naʻaku tataki ʻakimoutolu ʻi he toafa ʻi he taʻu ʻe fāngofulu, ke maʻu ʻae fonua ʻoe kakai ʻAmoli.

11 og jeg opvakte nogle af eders Sønner til Profeter og nogle af eders unge Karle til Nasiræer, (mon det ikke er saa, Israels Børn? siger Herren);

Pea naʻaku tuʻutuʻuni mei ho ngaahi foha ʻae kau palōfita, pea mei hoʻo kau talavou ʻae kakai naʻe fakamavahe. ʻIkai ʻoku pehē pe, ʻe fānau ʻa ʻIsileli?” ʻoku pehē ʻe Sihova.

12 men I gave Nasiræerne Vin at drikke og gave Profeterne det Bud: I skulle ikke spaa: —

“Ka naʻa mou ʻatu ʻae uaine ke inu ʻe he kau Fakamavahe; pea ne mou fekau ʻae kau palōfita, ʻo pehē, ‘ʻOua naʻa kikite.’

13 Se, derfor vil jeg trykke eder ned, ligesom Vognen, der er fuld med Neg, trykker ned.

Vakai, ʻoku ou taʻomia ʻiate kimoutolu, hangē ko e saliote ʻi he ngaahi ʻū koane.

14 Og den lette skal ingen Tilflugt finde, og den stærke skal ikke lægge Kraft i sin Styrke, og den vældige skal ikke redde sit Liv,

Ko ia ʻe mole ʻae faʻa lele mei he veʻe vave, pea ko e mālohi ʻe ʻikai te ne fakamālohiʻi ʻe ia ia; pea ʻe ʻikai fakahaofi ʻae mālohi ʻe ia ia:

15 og den, som fører Buen, skal ikke bestaa, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.

Pea ʻe ʻikai tuʻu ia ʻoku ne teke ʻae kaufana; pea ʻe ʻikai fakahaofi ʻae veʻe vave ʻe ia ia: pea ko ia ʻoku heka hoosi ʻe ʻikai fakahaofi ʻe ia ia.

16 Og den, som er stærk i sit Hjerte, iblandt de vældige, han skal fly nøgen paa samme Dag, siger Herren.

Pea ko ia ʻoku lototoʻa ʻi he kau mālohi te ne hola telefua ʻi he ʻaho ko ia,” ʻoku pehē ʻe Sihova.