Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Савл же бе соизволяя убийству его. Бысть же в той день гонение велие на церковь Иерусалимскую: вси же разсеяшася по странам Иудейским и Самарийским, кроме Апостол:
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
погребоша же Стефана мужие благоговейнии и сотвориша плачь велий над ним.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Савл же озлобляше церковь, в домы входя, и влачя мужы и жены, предаяше в темницу.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Разсеявшиися же прохождаху, благовествующе слово.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Филипп же сошед во град Самарийский, проповедаше им Христа:
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
внимаху же народи глаголемым от Филиппа единодушно, слышаще и видяще знамения, яже творяше:
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
дуси бо нечистии от многих имущих я, вопиюще гласом велиим, исхождаху, мнози же разслабленнии и хромии исцелишася:
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
и бысть радость велия во граде том.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Муж же некий, именем Симон, прежде бе во граде волхвуя и удивляя язык Самарийский, глаголя некоего быти себе велика,
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
емуже внимаху вси от мала даже до велика, глаголюще: сей есть сила Божия великая.
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Внимаху же ему, зане доволно время волхвовании удивляше их.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Егда же вероваша Филиппу благовествующу яже о Царствии Божии и о имени Иисус Христове, крещахуся мужие же и жены.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Симон же и сам верова и крещься бе пребывая у Филиппа: видя же силы и знамения велия бываема, ужасен дивляшеся.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Слышавше же иже во Иерусалиме Апостоли, яко прият Самариа слово Божие, послаша к ним Петра и Иоанна,
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
иже сошедше помолишася о них, яко да приимут Духа Святаго:
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
еще бо ни на единаго их бе пришел, точию крещени бяху во имя Господа Иисуса:
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
тогда возложиша руце на ня, и прияша Духа Святаго.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Видев же Симон, яко возложением рук Апостолских дается Дух Святый, принесе им сребро,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
глаголя: дадите и мне власть сию, да, на негоже аще положу руце, приимет Духа Святаго.
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Петр же рече к нему: сребро твое с тобою да будет в погибель, яко дар Божий непщевал еси сребром стяжати:
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
несть ти части ни жребия в словеси сем, ибо сердце твое несть право пред Богом:
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
покайся убо о злобе твоей сей и молися Богу, аще убо отпустится ти помышление сердца твоего:
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
в желчи бо горести и союзе неправды зрю тя суща.
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
Отвещав же Симон рече: помолитеся вы о мне ко Господу, яко да ничтоже сих найдет на мя, яже рекосте.
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Они же убо, засвидетелствовавше и глаголавше слово Господне, возвратишася во Иерусалим и многим весем Самарийским благовестиша.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
Ангел же Господень рече к Филиппу, глаголя: востани и иди на полудне, на путь сходящий от Иерусалима в Газу: и той есть пуст.
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
И востав пойде: и се, муж Мурин, евнух силен Кандакии царицы Муринския, иже бе над всеми сокровищи ея, иже прииде поклонитися во Иерусалим:
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
бе же возвращаяся, и седя на колеснице своей, чтяше пророка Исаию.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
Рече же Дух к Филиппу: приступи и прилепися колеснице сей.
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
Притек же Филипп услыша его чтуща пророка Исаию и рече: убо разумееши ли, яже чтеши?
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Он же рече: како убо могу (разумети), аще не кто наставит мя? Умоли же Филиппа, да возшед сядет с ним.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Слово же Писания, еже чтяше, бе сие: яко овча на заколение ведеся, и яко агнец прямо стригущему его безгласен, тако не отверзает уст Своих:
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
во смирении Его суд Его взятся, род же Его кто исповесть? Яко вземлется от земли живот Его.
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
Отвещав же каженик к Филиппу, рече: молю тя, о ком пророк глаголет сие? О себе ли, или о инем некоем?
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Отверз же Филипп уста своя и начен от Писания сего, благовести ему Иисуса.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
Якоже идяху путем, приидоша на некую воду, и рече каженик: се, вода: что возбраняет ми креститися?
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
Рече же ему Филипп: аще веруеши от всего сердца твоего, мощно ти есть. Отвещав же рече: верую Сына Божия быти Иисуса Христа.
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
И повеле стати колеснице: и снидоста оба на воду, Филипп же и каженик: и крести его.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Егда же изыдоста от воды, Дух Святый нападе на каженика: Ангел же Господень восхити Филиппа, и не виде его ктому каженик, идяше бо в путь свой радуяся.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Филипп же обретеся во Азоте и проходя благовествоваше градом всем, дондеже приити ему в Кесарию.
