Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Solo da Sidibene ea medole legesu hou hahawane ba: i. Amo esoga, Yelusaleme sese fi dunu huluane da eno dunu ilia loboga se bagade nabalu. Asunasi dunu hame, be eno lalegagui dunu huluane da beda: iba: le, Yelusaleme yolesili, afafale Yudia amola Samelia, amo sogega fila asi.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Gasa bagade lalegagui dunu da Sidibene ea da: i hodo lale, ha: giwane dinanuwane uli dogone sali.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Be Solo da Yesu Ea fa: no bobogesu fi gugunufinisimusa: dawa: i galu. E da moilai eno amola moilai eno, amoga doaga: le, Yesu Ea hou lalegagui dunu amola uda, gasawane hiouginana se dabe iasu diasu ganodini sali.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Dafawaneyale dawa: su dunu huluane da afagogobeba: le, ilia da sogebi huluane amoma Gode Ea sia: olelela asi.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Filibe da Samelia sogega asili, amo soge bisili moilai bai bagade amo ganodini, Gode Ea ilegei dunu (Mesaia) da misi dagoi, amo sia: olelei.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
E da musa: hame ba: su gasa bagade hou hamobeba: le amola sia: moloiwane olelebeba: le, dunu bagohame da noga: le nabi.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Fio liligi bagohame dunu ilia dogo ganodini esalu da bagadewane welalu fadegai dagoi. Dunu gadoi hamoi amola emo gasuga: igi dunu bagohame, e da Gode Ea gasaga uhinisi.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Amaiba: le, amo diasu ganodini dunu huluane da hahawane bagade ba: i.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Amo diasu ganodini dunu afadafa esalu ea dio amo Saimone. E da sema nabi dunu galu. Ea gasa hou hamobeba: le, Samelia dunu da fofogadigisu. E da bagade dawa: su dunu, hisu da sia: i galu.
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
Diasu ganodini, dunu huludafa beda: iba: le, ea hou dawa: lalu. Ilia amane sia: i, “Amo dunu da Gode Ea gasa gagui dunu, Baligili Gasa Gagui!”
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
E da eso bagohame gasa bagade nabi hou hamobeba: le, ilia da ema fa: no bobogelalu.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Be Filibe da Gode Ea Hinadafa Hou amola Yesu Gelesu Ea Sia: Ida: iwane Gala, amo ilima olelei galu, ilia dafawaneyale dawa: beba: le, dunu amola uda, huluane hanoga fane sali dagoi.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Amola Saimone hi da dafawaneyale dawa: i galu. E da hanoga fane sali dagoloba, Filibe ea baligiga aligili, musa: hame ba: su gasa bagade hou ba: beba: le, bagadewane fofogadigi.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Asunasi dunu Yelusaleme moilai bai bagade amo ganodini esalu, ilia da Samelia dunu da Gode Ea hou lalegagui amo nababeba: le, amo dunu fidima: ne, Bida amola Yone asunasi.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Bida amola Yone da Samelia moilai afadafa amoga doaga: le, ilia da Samelia dunu amo da Gode Ea hou lalegagui, ilia dogo ganodini Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da aligila sa: ima: ne sia: ne gadoi.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Amo esoga, Samelia dunu ilia Hina Yesu Gelesu Ea Dioba: le amo fawane ba: bodaise hamoi dagoiba: le, ilia dogo ganodini Gode Ea A: silibu Hadigidafa da hame aligila sa: i.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Amalalu, Bida amola Yone, ela lobo ilima ligisili, Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala ilia dogo ganodini aligila sa: i.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Ela da amo lalegagui dunu ilima lobo ligisiba: le, Gode da ilima Ea A: silibu i dagoi, amo hou Saimone ba: i. Amaiba: le, e da Bida amola Yone, elama muni imunusa: sia: i.
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
E amane sia: i, “Na da dunu ilima na lobo ligisili, ilia Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala lama: ne, amo gasa hou alia nama bidi lama.”
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Be Bida bu adole i, “Di da giadofale Gode Ea hahawane dogolegele iasu muniga bidi lamu dawa: beba: le, di amola dia muni, gilisili Helo sogega sa: imu da defea.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
Dia dogo da Gode ba: ma: ne noga: i hameba: le, di da ninia hawa: hamosu amoga gilisimu da hamedeidafa.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Di gogosiane, dia wadela: i hamomu dawa: su yolesili, di da amo wadela: le dawa: beba: le Gode da gogolema: ne olofoma: ne, Godema sia: ne gadoma.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
Dia dogo ganodini da gamogai mudasu hou amola wadela: i hou da di gasa bagadewane gagulaligisa.”
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
Amalalu, Saimone da Bida amola Yone, elama sia: i, “Amo hou di waha sia: i liligi nama mae doaga: ma: ne, ali da Godema sia: ne gadoma: ne na da ha: giwane edegesa!”
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Bida amola Yone, da Gode Ea hou elama hamoi amo olelelalu, amola Gode Ea Sia: olelelalu, Yelusaleme moilai bai bagade amoga buhagi. Logoga ahoanoba, ela da Gode Sia: Ida: iwane Gala Samelia moilai gagai bagohame amo ganodini olelei.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
Gode Ea a: igele dunu da Filibema amane sia: i, “Dia liligi gilisili, di ga (south) asili, logo da Yelusaleme yolesili Gasa moilai bai bagadega doaga: sa, amo logoga masa. (Dunu da wali eso amo logoga hame ahoa.)
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
Amalalu, Filibe ea liligi momagele, asi. Amo logoga, Idioubia Gamane eagene dunu (gulusu danai dunu) amo ahoanebe ba: i. Amo dunu da Idioubia ouligisu uda ea muni ouligisu dunu. E da Godema sia: ne gadomusa: , Yelusaleme moilai bai bagade amoga asili dagole, bu ea sa: liode amo ganodini hi diasuga doaga: musa: ahoanu. E da sa: liode fila heda: le ahoanu, e da Aisaia Gode Sia: Dedei Buga idilalu.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala da Filibe ea dogo amoma amane olelei, “Di da amo sa: liode gadenenewane aligila masa!”
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
Filibe da hehenane, sa: liode gadenenewane aligila asili, Idioubia dunu da Aisaia Gode Sia: Dedei idilalebe nabi. E da ema amane adole ba: i, “Dia waha idilala bai di noga: le dawa: bela: ?”
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Amalalu, Idioubia dunu da Filibema amane sia: i, “Dunu eno da nama hame olelebeba: le na da habodane dawa: ma: bela: ?” E da Filibe amo ema dafulili sa: liode ganodini fila heda: ma: ne sia: i.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Ilia da sibi mano medole legesea o sibi ea hinabo dadamusia, sibi da hame sia: sa. Amo defele, ilia Gode Ea Hawa: Hamosu Dunu famusa: oule ahoanoba, E da ouiya: le esalu.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
Ilia da E afugili Ema fofada: nanu, E medole legemusa: oule asi. Amola Ea esalebe eso amoga, esalebe dunu huluane da Ea bogobe asigiwane hame dawa: i galu. E da ninia fi dunu ilia wadela: i hou hamoiba: le, medole legei dagoi ba: i.
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
Idioubia eagene dunu da Filibema adole ba: i, “Nama adoma! Nowa dunu ea hou amo balofede sia: dedei olelesa? Amo da hisu hi hou dedei, o eno dunu ea hou olelemusa: dedebela: ?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Amalalu, Filibe da amo sia: dedei ea bai huluane ema olelei. E da Yesu Gelesu Ea sia: Ida: iwane Gala huluane ema olelei.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
Logoga bu ahoanu, ilia hano sogebi amoga doaga: i. Amalalu Idioubia dunu da amane sia: i, “Defea! Hano dialebeba: le, na da ba: bodaise hamomu da defeala: ?”
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
Filibe da amane sia: i, “Di da dia dogoga noga: le dafawaneyale dawa: galea, ba: bodaise hamomu da defea.” Idioubia dunu da amane bu adole i, “Na da dafawaneyale dawa: be! Yesu Gelesu da Gode Ea Manodafa amo na da dafawaneyale dawa: be.”
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
E da sa: liode genonesisu dunuma ouligima: ne sia: noba, e amola Filibe, da hanoga gudu sa: ili, Filibe da Idioubia dunu hanoga fane sanasi dagoi.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Ela bu bega: heda: le, Gode Ea A: silibu Hadigidafa da Filibe oule asi. Idioubia Gamane dunu da Filibe bu hame ba: i. Be ea dogo ganodini hahawane bagade ba: laluwane logoga bu asi.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Filibe da A: silibuga oule asili, A:sadode moilai bai bagadega doaga: i dagoi ba: i. Amalalu, amo moilai yolesili, Sesalia moilaiga doaga: musa: asili, logoga ahoanu, moilai huluane amo ganodini, e da Gode Ea Sia: Ida: iwane Gala olelelalu.
