Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?‟
Kuhani nkolo kabaya, “makowe aga ni ya kweli?”
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Stephano kabaya, “Mwalongo na atate bango, muiniyowine nenga: Nnongo wa utukufu atimtokea tate yitu Abrahamu muda paabile Mesopotamia, kabla atama kwaa Harani,'
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.‟
kammakiya,'Boka katika nchi yako na alongo bako na uyende katika nchi yanilowa kukubonekeya.'
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Boka po kaboka katika nchi ya Ukaldayo atama Harani, boka poo, baada ya tate bake kuwaa, Nnongo kamleta mu'nchi yee, batama nambeambe.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
Ampeya kwaa chochote kati urithi wake, pabile kwaa na sehemu hata ya kubeka magolo. Lakini Abrahamu atiahidiwa hata kabla apata kwaa mwana kuwa apeyelwa nchi kati miliki yake na ubeleki wake.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Nnongo alongela ni ywembe, panga abeleki bake batame katika nchi ya ugeni, na panga wenyeji wa kolyo wapanga kuwa atumwa wabe na kuwapanga vibaya kwa muda wa miaka mia ncheche.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.‟
Na Nnongo kabaya, nalowa kulihukumu taifa ambalo labapanga mateka, na baada ya hapo balowa boka na kuniabudu katika sehemu yee,'
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Na kampeya Abrahamu liagano lya tohara, nga nyo Abrahamu abile tate ba Yakobo, na Yakobo abile tate ba apindo bitu komi na ibele.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
Mababu bitu bamwonea wivu Yusufu bampemea katika nchi ya Misri, na Nnongo abile pamope ni ywembe,
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
na kanlopwa katika mateso gake, na kumpeya fadhili na hekima nnongi ya Farao mpwalume wa Misri. Farao ampangite abe ntawala nnani ya Misri na nnani ya Nyumba yake yote.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Bai babile na njala kolo na mateso ganyansima katika nchi ya Misri na Kanani, na tate bitu bapata kwaa chakulya.
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
Lakini Yakobo paayowine kubile nafaka Misri, atibatuma tate bitu kwa mara ya kwanza.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Katika safari ya ibele Yusufu akajionyesha kwa alongo bake, familia ya Yusufu yayowanike kwa Farao.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Yusufu aatumite alongo bake kwenda kummakiya Yakobo tate babe aise Misri, pamope na alongo bake, jumla ya bandu bote ni sabini na tano.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Nga nyo Yakobo aisile Misri; boka po awile ywembe pamope na apindo bitu.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Batitolelwa hata Shekemu na kusikwa katika kaburi ambalo Abrahamu apemi kwa ipande ya mbanje boka kwa bana ba Hamoni kolyo Shekemu.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
Muda wa yelo ahadi ambayo Nnongo amwahidie Abrahamu paubile papipi, bandu batiyongekeya kolyo Misri,
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
muda wo aliinuka mpwalume ywenge nnani ya Misri, mpwalume ywatangite kuhusu Yusufu.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Ayoo mpwalume ywenge alongela ubocho kwa bandu bitu na kuwapanga mabaya tate bitu, na kuwatupa bana babe achanga ili atame kwaa.
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
Katika kipindi chelo Musa abelekilwe; abile mzuri nnongi ya Nnongo, atilelewa miei itatu katika nyumba ya tate bake.
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
Muda alipotupwa, binti Farao atimtola na kunleta kati mwana wake.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Musa atipundisa mapundisho yoti ya Kimisri; abile na ngupu katika maneno na matendo.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
Lakini baada ya timiya miaka arobaini, iisole katika mwoyo wake kuatembelea alongo bake, bana ba Israeli.
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Pamweni Mwisraeli apangiwa mabaya, Musa atimtetea na lipiza kisasi kwa ywamwonea kwa kunkombwa ywa Mmisri:
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
atangite kuwa alongo bake batangite panga Nnongo awalopwa kwa maboko gake, lakini batangite kwaa.
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?‟
Lisoba lya nyaibele kayenda kwa baadhi ya Baisraeli babile bakombwana; na jaribia kuapatanisha, kabaya, “Mangwana, mwenga ni alongo; mbona mwakoseana mwenga kwa mwenga?
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
Lakini ywamkosea jirani yake atimsukuma kutalu, no baya,'Nyai apanga mtawala na muhukumu witu?
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?‟
Wenga upala kunibulaga, kati yaumulaga yolo Mmisri jana?”
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Musa katila baada ya kuyowa nyoo; abile mgeni katika nchi ya Midiani, ambayo abile tate wa bana abele.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
Baada ya miaka arobaini pitya malaika akamtokea katika lijangwa lya kitombe sa Sinai, katika mwali wa mwoto mu'kichaka.
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Musa aubweni mwoto, atishangala na kustaajabia chelo cha akibona, na paatijaribu kuisogelea ili kukilola, lilobe lya Ngwana limuisile no baya,
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.‟ Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
'Nenga na Nnongo wa tate bako, Nnongo wa Abrahamu, na wa Isaka, na wa Yakobo.'Musa atilendema na athubutu kwaa kulola.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
Ngwana kammakiya,'Ula ilatu yako, sehemu pauyemi ni mahali patakatifu.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!‟
Niabweni mateso ga bandu bango babile Misri; Niyowine kuugua kwao, nenga natiuluka ili nialopwe; nambeambe uise, nalowa kukutuma wenga Misri.
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer, ‟ ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
Ayoo Musa ambaye ywatimkanikiya, wakati balongela,'nyai kakupanga kuwa mtawala na mwamuzi witu?' abile nga ywembe Nnongo alimtuma abe mtawala na mkochopoli. Nnongo atimtuma kwa maboko ga malaika ambaye atiboka nnongi ya Musa mmwitu.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
Musa atibakengama boka Misri baada ya kupanga miujiza na ishara katika Misri na katika bahari ya Shamu, na katika lijangwa kwa kipindi cha miaka arobaini.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.‟
Musa nga yolo ywaamakiye bandu ba Misri kuwa,'Nnongo abapeya nabii boka nkati ya alongo binu, nabii kati nenga.'
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Ayoo ni mundu ywabile katika mkutano mu'lijangwa na malaika ywalongela ni ywembe katika kitombe sa Sinai. Ayoo nga mundu ambye abile na tate bitu, ayoo nga mutu ywalipokya neno libile likoto na kutupea twenga.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
Ayoo nga mundu ambae tate bitu bakani kumweshimu; batimsukuma mbale, na katika mioyo yabe batikerebukia
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.‟
Misri. Katika kipindi chelo bammakiya Haruni, “tupangie nnongo yakutukengama, Ayoo Musa, abile atukengama boka katika nchi ya Misri, tuyowine kwaa sampatike.
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
Ayoo bampangite ndama kwa masoba ago na kutoa sadaka kwa eyo sanamu na bapuraika kwa sababu ya kazi ya maboko gabe.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Lakini Nnongo atibakerebuya na kuapeya baabudu tondwa ya kumaunde, mama yaiandikilwe mu'itabu sa manabii, “Je Mwanitolea nenga sadaka ya banyama mwamuachinja mulijangwa kwa muda wa miaka arobaini, nyumba ya Israeli?
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.‟
Muliyeketya lihema lya kutania lya Moleki na tondwa ya nnongo refani, na picha muichengite na kuwaabudu bembe: na nalowa kuapeleka kutalu muno ya Babeli.'
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Tate bitu babile na hema ya kwembana ya ushuhuda mulijangwa, kati Nnongo yaabaamuru paalongela na Musa, panga aichenga kwa mfano wa wolo uubweni.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Ayee ni hema ambalo tate bitu, kwa muda wabe, watiletwa katika nchi na Joshua. Ayee ipangika muda pajingii kumiliki taifa ambalo Nnongo atibafukuza kabla ya uwepo wa tate bitu. Ayee ibile nyoo mpaka masoba ga Daudi.
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
Ywabile apatike kibali muminyo ga Nnongo,'na kaloba kutafuta makao kwa Nnongo wa Yakobo.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Lakini Selemani atimchengea nyumba ya Nnongo.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
Hata nyoo ywabile kunani mu'nyumba ichengwile kwa maboko; ayee ni kati nabii abayite,
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
Kumaunde ni iteo chango cha enzi, na dunia ni sehemu ya beka magolo gango. Nyumba ya aina gani yamuichengite? abaya Ngwana: au ni wapi sehemu yango ya kupomoli?
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?‟
Maboko gango kwaa gapangite ayee ilebe yote?'
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
Mwenga mwa bandu mubile na ingo ngumu mwatahiriwa kwaa mioyo na makutu, kila mara mwampinga Roho Mtakatifu,' mwapanga kati tate bitu bapangite.
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Ni nabii gani katika manabii ambaye tate tate binu bamtesa kwaa? Baabulaga manabii gote batitokea kabla ya ujio wa Yumo mwenye Haki,'nambeambe mubile asaliti na bauaji bake kae,
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!‟
Mwenga mwa bandu mupokya saliya yelo yatiagizwa na malaika lakini muikamwa kwaa.”
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Boka po ajumbe ba baraza payowine makowe aga, batichomwa mu'mioyo yabe, kabamsagia meno Stephano.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Lakini ywembe, abile atwelilwe Roho Mtakatifu, alolekeya kumaunde kwa makini na aubweni utukufu wa Nnongo,'na amweni Yesu ayemi luboko lwa kummalyo lwa Nnongo.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.‟
Stephano kabaya, “Linga nibweni kumaunde zatiyongoliwa, na Mwana wa Adamu ayemi luboka lwa kummaliyo lwa Nnongo.”
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Lakini ajumbe ba libaraza bakombwa ndoti kwa sauti lya kunani, wakaziba makutu yabe, kabantila pamope,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
kabantupa panja ya mji na kunkombwa maliwe: na mashahidi baula ngobo yabe ya panja na kuibeka pae papipi na magolo ga kijana akemelwa Sauli.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!‟
Pabankombwile maliwe Stephano, ayendelea kunkema Ngwana nobaya, “Ngwana Yesu, pokya roho yango,”
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!‟ Og som han sagde dette, sov han hen.
Kapiga magoti na kukema kwa lilobe likolo, “Ngwana, ubasamehe sambi yee,” Paalongela nyoo, akakata roho.
