Apostelenes gerninger 6
1 Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
A TOUNPADAK kan lao totolar ni ran pukat men Krik kai ap lipaned ong men Ipru, aki sota me apwali ar li odi kan ni ar dodok en ran akan.
2 Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: „Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.
Ekriamen oko ap molipe pena tounpadak kan masani: A sota mau ong, sen muei sang masan en Kot, pwen papa ni tepel.
3 Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Aand og Visdom; dem ville vi saa indsætte til denne Gerning.
Ari ri (at) akan, rapaki sang nan pung omail ol isimen, me kalok mau, me dir en Ngen (saraui) o lolekong, me sen kasapwiladang dok wet!
4 Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.‟
A kit pan apapwalita kapakap o dodok pan masan o.
5 Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus, en Mand fuld af Tro og den Helligaand, og Filip og Prokorus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;
Pokon o ari peren kida kaparok pot et. Re ap piladar Stepanus, ol amen, me dir en poson o Ngen saraui, pil Pilipus, o Prokorus, o Nikanor, o Timon, o Parmenas, o Nikolaus, proselite sang Antiokien amen.
6 dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne paa dem.
Re kidang irail mon wanporon akan. Re lao kapakaper ap kidang po’rail lim ar.
7 Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.
Masan en Kot ari pwaida kaualap, o tounpadak kan madang totolar nan Ierusalem, o samero toto pil iang lamalam o.
8 Men Stefanus, fuld af Naade og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket.
A Stepanus, me dir en poson o kelail, ap wiadar manaman o kilel laud kai nan pung en aramas akan.
9 Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.
A akai me udar, me kisan sinakoke en Liperti o men Kirene, o men Aleksandrien, o men Silisia, o Asien akamai ong Stepanus.
10 Og de kunde ikke modstaa den Visdom og den Aand, som han talte af.
A re sota kak palian en Stepanus a kupurokong o Ngen o, me audeda i.
11 Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: „Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.‟
Irail ari pwain ong ol akai, pwen katiti: Se ronger, me a lalaue moses o Kot.
12 Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Raadet;
Irail pil kamakarada aramas, o saumas akai, o saunkawewe, re ap saikidi i o koledi, re ap wa dong i mod en kadeik o,
13 og de fremstillede falske Vidner, som sagde: „Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.
O kapwareda saunkadede likam akai, me katitiki: Aramas men et sota kin dukedi sang a lalaue wasa saraui et o kapung.
14 Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.‟
Pwe se ronger, me a katitiki, me Iesus en Nasaret pan kawela wasa et o kawilianla lamalam kan, me Moses kotiki ong kitail er.
15 Og alle de, som sade i Raadet, stirrede paa ham, og de saa hans Ansigt som en Engels Ansigt.
A karos, me iang mod ong kapung o, kangkakil i, kasauiada, me silang a dueta silang en tounlang amen.
