Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Enoothong Ananias ngeh ih mih wasiit angta, nengnyi heh minuh Sapphira ih nyamka jaasiit sang nyuuta.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
Eno nengnyi heh minuh roongwaan nyu ano ngun khooko ah tangthiin nyu ano heliphante loong asuh koh nyuuta.
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Pitar ih Annania suh liita, “Esa Chiiala ngathong ni Soitaan ih tiim esuh tiit hu baat thuk halu ngun rukho ah tangthiin ansih no ah?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
Maangsang di, nyaamka ah an lakbui angta; esang lih di ngun ah an lakbui angta. Eno, erah likhiik an tiimnge ih reelu? An ih mina tamokwaan hu—Rangte mokwaan hu!”
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Chaat damdam ih, Annania ah loongtiita; erah Ruurang chaatte loong ah rapne ih choota.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Jaaro loong ah wangrum ano, heh mang ah thooploop rumta, eno bengkaat rumta.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Koonta jom lidi, heh minuh ah tiim uh lajat thang ih nop wangta.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
Pitar ih erah nuh asuh we banchengta, “Baat thaak hang, set soomiwah ih hah sang tansih thaang ah erah than ju nih angta?” “Em,” “thoontang erah thanju angta” Erah nuh rah ih ngaak baatta.
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
Erah thoidi Pitar ih erah nuh asuh liita, “Set soomiwah ih Teesu Chiiala ah tiim esuh thaak taari hansih? An miwah mang bengkaatte loong ah kaalu thong ni chapla, neng ih an uh dokpi ih kaat ho!”
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Lakdamdam di Sapphira ah Pitar lak khoni loongtiita. Jaaro loong ah nopwang rum adi, heh mang ah japtup rum ano heh miwah reeni bengkaat suh dokpi kaat rumta.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Arah Ruurang chaatte nyia Kristaan loong ah rapne ih cho rumta.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Kaamwah loong ah mih dung ni paatjaajih loong ah rapne ih mokah rumta. Kristaan loong Solomon nokka ngeh men rumta adi khoontong rumta.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Neng damdi wahote o uh tanaan roongtong rumta, erabah uh miloong ah ih neng tiit rapne ih seebaat rumta.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Enoothong minuh miwah, ehanhan ih jaat rum ano Teesu rangsoomte ih hoon rumta.
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Kaamwah loong ah ih paatjaajih loong noisok rum kano, khoisatte loong ah lam ni piikaat rumta, rukho ah juptheng ni rukho ah dam ni jupthiin wan rumta, erah langla lam nah Pitar daankhoom adoh heh laaphaang ih toom wiithuk ah ngeh ih thiinwan rumta.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
Jerusalem ko nawa miloong ah ih, khoisatte loong nyia chiithih laakhah ih paklakta loong ah deesiit suh siitwan rum taha.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Enoothong Romwah phokhothoon nyia heh joon loong, neng damdi Sadusi nok hah roop rum ano kaamwah loong ah rapne ih miksuk rumta.
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Eno kaamwah loong ah phaatak ni josak rumta.
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Erah rangphe adi Teesu rangsah ih paakaalu ah daap kah ano kaamwah loong ah dokkhoom kaat thuk rum ano phanbaat rumta,
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
“Rangteenok nah kah anno miloong asuh roidong tiit ah baatkaat an”
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Heh jeng ah kap rum ano kaamwah loong ah ih rangkhano di Rangteenok ni phang nyootsoot karumta. Romwah Phokhothoon nyia heh joon loong ah ih Jehudi nok hah dowa mihak phokhoh loong ah Nokwah ngoongthum theng ni thumpoon rumta; eno kaamwah loong ah phaatak nawa poonwang thuk rumta.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Enoothong neng toonsiitte loong ah taatkah rum ano, kaamwah loong ah phaatak ni amuh ang rumta, erah thoidi Nokwah ngoongthum theng ni ngaak baatkaat rumta.
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
“Phaataak ni thok eno, kaasak ah rapniine ih sak arah angta, bante loong ah uh paakaalu ni chap rumta; eno kaalu ah daapsok eno nokmong ni o uh tajeeta!”
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Erah ruurang ah chaat rum ano Romwah phokhoh nyia rangsoomnok dowa saahaap loong ah kaamwah loong ah tiim angla ngeh ih paatja rumta.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
Erah di mih wasiit wang ano baat rumta, “Boichaat thaak an! Phaataak ni sak tan loong ah ih bah Rangteenok ni nyootsoot rumha!”
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Erah raangtaan ih saahaap wasiit ih heh mina loong ah siit ano kaamwah loong ah ngaak toonsiit kata. Mih ih jong ih pat ra cho ih, kaamwah loong ah labuthom thang ih siitwan rumta.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Kaamwah loong ah Nokwah reeni siitwan rum ano, neng ngathong ni toonchap thuk rumta, eno Romwah Phokhoh ih cheng rumta.
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
“Sen suh heh mendoh nakkah nyootsoot an ngeh ih baat choi,” eno we dopjengta; “sokthaaak an sen loong ah ih tiimjih hoon han! Sen ih nyootsoot han ah Jerusalem hah noongrep ni puupa thuk lan, eno Jisu tek haat ah seng mat ih joot thuk suh liihan!”
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Pitar nyia heh kaamwah loong ah ih ngaakli rumta, “Seng ih Rangte jengkhaap kap theng, mina jengkhaap tah angka.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
Jisu bangphak khoni tekrapbot tan lini, sengte sengwah Rangte ih tek nawa ngaakthing ih thukta.
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Rangte ih ngaak saatsiit ano Lamsiitte nyia mina Pangte toom ang ah ngeh ih jaawah ko ih tong thukla, eno Jerusalem mina loong suh neng rangdah sekthun thuksuh nyia biin anaan chosuh saapootse koh rumha.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
Esa Chiiala nyia seng loong ah arah tiit haaki kotte—Esa Chiiala ah heh jeng boichaatte loong raangtaan ih Rangte lakkot.”
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
Ngoongthumte loong ah erah jeng ah chaat rum ano rapne ih khadah rumta, kaamwah loong ah tek haat etheng ngeh ih li rumta.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Enoothong neng dung ni, Pharisi nok hah Gamaliel ngeh ih wasiit angta, erah wah ah Hootthe nyootsootte, nyia warep ih phoongpha arah mih angta, eno Nokwah dung dowa heh toonchapta. Heh ih baat rumta, kaamwah loong ah pootsiit than doksiit kaat thaak an,
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
erah lih adi Nokwah suh li rumta, “Ijirel phoh ano loong, arah miloong ah damdoh sokthun samthun ih re theng.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Taat samthun thaak an ehakdi Theudas ah ngah thoonrak lang liite dongta eno chaabaji mih heliphante uh wakdong eta. Eno heh teewah ah tek haat kano, heliphante loong ah saapsoon e rumta, heh ruurang ah uh tikmat eta.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Erah lih adi, mih khoh rookwet tokdi, Galili nok hah Judas dongkhoom taha, heh mih hantek siitta, erah uh tek haat eta eno heliphante loong uh saapsoon e rumta.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Erah likhiik doh, ngah ih baat rumhala, arah miloong asuh tiim uh lali theng. Neng tongtong toom ih rum ah! Tiim re rumla, tiim thun rum ha mina mongtham ang ah bah hetik matmat ih ah,
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
enoothong Rangte mongtham ang abah sen ih tiim uh tajen ekan, senteewah Rangte damdoh rookmui anrah ba tup an!” Gamaliel ih renbaat rumta jengkhaap ah Nokwah ih kap erumta.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Kaamwah loong ah noppoon wanrum ano, ruh ih buh rumta, arah dowa ih Jisu mendoh mabah uh nakkah baattaan an ngeh ih baat rum ano daap haat rumta.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Kaamwah loong ah Ngoongthum theng nawa tenroon woksoon ih doksoon karumta, tiimnge liidi, Jisu thoilam doh neng loong ah ih cham anaang ah jen naan ih rum ah ngeh ih Rangte ih danje arah ang rumta.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Eno Rangteenok ni nyia nok rookweh ni neng loong ah ih Ruurang Ese tiit nyia Jisu Kristo tiit ah nyootsoot roh ih rumta.
