Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
O KEKAHI kanaka, o Anania ka inoa, me Sapeire kana wahine, kuai lilo aku la i ka aina.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
A hoana e iho la ia i kauwahi o ka uku, ua ike no hoi kana wahine, a lawe mai la i kekahi, a waiho iho la ma na wawae o ka poe lunaolelo.
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
I aku la o Petero, E Anania, no ke aha la i hoopiha mai ai o Satana i kou naau e wahahee aku i ka Uhane Hemolele, a e hoana e i kekahi mea i loaa mai ai no ka aina?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.”
I ka wa e waiho wale ana, aole anei nou ponoi ia? a pau i ke kuaiia, aole anei ia oe ka malama? No ke aha la i komo ai keia mea maloko o kou naau? Aole oe i wahahee aku i kanaka, i ke Akua no.
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
A lohe iho la o Anania i keia olelo, hina iho la ia ilalo, a lele ae la ke aho. Kau iho la ka makau nui maluna iho o ka poe a pau i lohe i keia mau mea.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Ku ae la na kanaka ui, wahi iho la ia ia, lawe aku la iwaho, a kanu iho la.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
A mahope iho ekolu paha hora, komo mai la kana wahine, me ka ike ole i ka mea i hanaia'i.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?” Og hun sagde: „Ja, til den Pris.”
I aku la o Petero ia ia, E hai mai oe ia'u, ua kuai anei olua i ka aina pela? I mai la kela, Ae, pela no.
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.”
Alaila, i aku la o Petero ia ia, Pehea la i hui pu ai ko olua manao, e hoao aku i ka Uhane o ka Haku? aia hoi ma ka ipuka na wawae o ka poe nana i kanu kau kane; e lawe aku no hoi lakou ia oe iho.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Alaila, hina iho la ia ma kona mau wawae, a lele aku la ke aho; a komo mai la ua poe ui la, a loaa iho la ia ua make, a lawe aku la lakou ia ia, a kanu aku la ma kahi o kana kane.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
A kau mai ka makau nui maluna o ka ekalesia a pau, a me ka poe a pau i lohe i keia mau mea.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Ua hanaia no hoi mawaena o kanaka, na hoailona a me na mea kupanaha he nui loa, e na lima o ka poe lunaolelo. (Lokahi ae la lakou a pau ma ka lanai o Solomona.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Auhe mea o ka poe i koe i makau ole ke hui pu mai me lakou; aka, mahalo aku la kanaka ia lakou.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Hui pu nui ia'e la i ka Haku ka poe i manaoio, na kane a me na wahine he nui loa.)
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
No ia mea, lawe mai la lakou i ka poe mai ma na alanui, a waiho iho la ia lakou maluna o na moe hilinai a me na wahi moe, i malu ae paha ke aka o Petero maluna o kekahi o lakou, i kona hele ana ae.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
He nui ka poe i hele mai i Ierusalema, no ka kulanakauhale a puni, e lawe ana i ka poe mai, a me ka poe i loohia i na uhane ino; a hoolaia lakou a pau.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Alaila ku ae iluna ke kahuna nui, a me ka poe a pau me ia, (he poe Sadukaio lakou, ) ua piha loa lakou i ka ukiuki;
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Hopu aku la ko lakou lima i ka poe lunaolelo, a hahao iho la ia lakou maloko o ka halepaahao.
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Wehe mai la ka anela o ka Haku i na puka o ka halepaahao i ka po, a lawe mai la ia lakou mawaho, i mai la,
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!”
E hele oukou, a e ku maloko o ka luakini, e olelo aku i kanaka i na huaolelo a pau o keia ola.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
A lohe lakou, komo ae la lakou iloko o ka luakini i ke kakahiaka nui, ao ae la lakou. A hiki mai la ke kahuna nui, a me ka poe me ia, hoakoakoa mai la lakou i ka ahalunakanawai, a me na lunakahiko a pau o ka Iseraela, a hoouna aku la ma ka halepaahao i laweia mai lakou.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
A hiki ae la na ilamuku, aole loaa ia lakou maloko o ka halepaahao, hoi mai lakou, i mai la,
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.”
Loaa ia makou ka halepaahao ua paa, ua malu loa hoi, e ku ana no ka poe kiai ma na puka; a wehe makou, aohe kanaka oloko i loaa ia makou.
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
A lohe iho la ke kahuna nui, a me ka luna o ka luakini, a me na kahuna nui i keia olelo, kanalua iho la lakou, i ka hope o keia mea.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.”
Alaila, hele mai kekahi, hai mai la ia lakou, i mai la, Aia hoi na kanaka a oukou i hahao ai iloko o ka halepaahao e ku ana maloko o ka luakini, e ao aku ana i kanaka.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Alaila, kii aku la ka luna a me na ilamuku, a lawe malie mai la ia lakou; no ka makau o lakou i kanaka o hailukuia mai lakou.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
A laweia mai lakou, hookuia iho la lakou imua i ka ahalunakanawai; a ninau aku la ke kahuna nui ia lakou,
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!”
I aku la, Aole anei makou i papa aku ia oukou, mai ao aku ma keia inoa? Aia hoi, ua hoopiha oukou ia Ierusalema nei i ko oukou manao, a ke makemake nei oukou o hooili mai i ke koko o keia kanaka maluna o makou.
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Alaila, olelo mai o Petero, a me na lunaolelo, i mai la, E pono no ia makou ke malama i ka ke Akua, aole i ka ke kanaka.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
O ke Akua o ko kakou poe kupuna, ua hoala hou mai oia ia Iesu, i ka mea a oukou i pepehi ai, a kau maluna o ka laau.
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Oia ka ke Akua i hookiekie ae ma kona lima akau, i Alii, i Ola hoi, e haawi mai i ka Iseraela, i ka mihi, a me ke kala ana i ka hala.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.”
O makou no kona poe hoike no keia mau mea; a me ka Uhane Hemolele hoi, o ka mea a ke Akua i haawi mai ai i ka poe malama ia ia.
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
A lohe ae la lakou ia mea, walania lakou, kukakuka iho la e pepehi ia lakou.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Alaila, ku ae la kekahi iluna maloko o ka ahalunakanawai, he Parisaio, o Gamaliela kona inoa, he kumu ao kanawai, ua mahaloia e na kanaka a pau loa, kauoha ae la ia e hookaa iki aku i na lunaolelo mawaho.
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
I aku la oia ia lakou, E na kanaka o ka Iseraela, e ao oukou ia oukou iho, i ka mea a oukou e manao ai e hana aku i keia mau kanaka.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
No ka mea, i na la i hala aku nei, ku ae la o Teuda, kaena iho la ia ia iho no, a hoopili aku la kekahi poe kanaka io na la eha paha haneri; pepehiia iho la ia; a o ka poe a pau i malama i kana, ua hoopuehuia lakou, a lilo ae la i mea ole.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
A mahope ona ku ae la o Iuda, no Galilaia, i ka manawa o ka helu auhau ana, a alakai aku la ia i kekahi poe nui mahope ona; make iho la no hoi ia; a o ka poe a pau i malama aku i kana, ua hooauheeia lakou.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Ano hoi, ke olelo aku nei no hoi au ia oukou, mai mea iki aku oukou i keia poe kanaka, e waiho okoa aku no; no ka mea, ina no kanaka keia manao, a me keia hana, e pau wale no ia.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!”
Aka, ina na ke Akua, aole hiki ia oukou ke hoolui, o loaa paha uanei oukou e paio ana i ke Akua.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Ae mai la lakou ia ia; a kii aku la lakou i na lunaolelo, hahau iho la, a papa aku la ia lakou, mai olelo aku ma ka inoa o Iesu, alaila kuu aku la.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Hele aku la lakou, mai ke alo aku o ka ahalunakanawai mo ka olioli, no ka mea, ua manaoia he pono ke hoinoia mai lakou no kona inoa.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
A i kela la i keia la, aole lakou i hooki i ka lakou ao ana aku, a me ka hai aku ia Iesu Kristo, ma ka luakini, a ia hale aku ia hale aku.
