Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Un homme nommé Ananias, avec Saphira sa femme, vendit une propriété,
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
et ayant, de concert avec elle, détourné quelque chose du prix, il en apporta une partie, et la déposa aux pieds des apôtres.
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Mais Pierre lui dit: «Ananias, pourquoi Satan a-t-il rempli ton coeur, que tu mentes au Saint-Esprit, et que tu aies détourné quelque chose du prix de ce fonds?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
S'il demeurait sans être vendu, ne restait-il pas ta propriété? Et, après l'avoir vendu, n'étais-tu pas le maître de disposer du prix? Comment as-tu bien pu concevoir un pareil dessein? Tu as menti, non aux hommes, mais à Dieu.»
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
En entendant ces paroles, Ananias tomba, et expira. Tous les auditeurs furent saisis d'une grande crainte.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Les plus jeunes s'étant levés l'arrangèrent et l'emportèrent pour l'enterrer.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Environ trois heures après, sa femme entra, sans rien savoir de ce qui s'était passé.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
Pierre lui adressa la parole: «Dis-moi si vous avez vendu le fonds tant?» Elle dit: «Oui, tant.»
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
Pierre lui dit: «Comment avez-vous bien pu vous entendre pour tenter l'Esprit du Seigneur? Voici, les pieds de ceux qui ont enterré ton mari sont à la porte... et ils t'emporteront»
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Au même instant, elle tomba à ses pieds, et expira. Les jeunes gens, en entrant, la trouvèrent morte, ils l'emportèrent et l'enterrèrent auprès de son mari.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Cet événement répandit une grande crainte dans toute l'assemblée, et parmi tous ceux qui en entendirent parler.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Les apôtres faisaient beaucoup de miracles et de prodiges parmi le peuple, et les disciples étaient tous ensemble dans le portique de Salomon;
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
aucune autre personne n'osait se joindre à eux, mais le peuple les exaltait.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Des croyants toujours plus nombreux, des multitudes d'hommes et de femmes, s'attachaient au Seigneur,
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
en sorte qu'on apportait les malades dans les rues et qu'on les plaçait sur de petits lits et sur des couchettes, afin que, lorsque Pierre passerait, son ombre au moins couvrit quelqu'un d'eux.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
On venait aussi en foule des villes d'alentour à Jérusalem; on y apportait des malades et des gens tourmentés par des esprits impurs, et tous étaient guéris.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Le souverain sacrificateur et tous ses adhérents, qui forment le parti des sadducéens, étaient pleins de haine contre les apôtres.
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Ils les firent arrêter et les jetèrent dans une prison publique;
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
mais un ange du Seigneur ouvrit pendant la nuit les portes de la prison, les fit sortir, et leur dit:
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
«Allez, tenez-vous dans le temple, et enseignez au peuple toute la parole de vie: »
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
ce qu'ayant entendu, ils entrèrent vers le point du jour dans le temple, et se mirent à enseigner. Cependant le souverain sacrificateur et ses adhérents s'étant réunis, convoquèrent le sanhédrin et tout le collège des anciens des fils d'Israël, et ils envoyèrent à la prison pour qu'on amenât les apôtres.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Les agents s'y étant rendus, ne les y trouvèrent point, et revinrent faire leur rapport,
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
disant: «Nous avons trouvé la prison très-bien fermée et les sentinelles aux portes, mais, après avoir ouvert, nous n'avons trouvé personne dedans.»
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Cette nouvelle jeta le souverain sacrificateur, le commandant du temple et les principaux sacrificateurs dans la perplexité au sujet des prisonniers: ils ne savaient ce que ce pouvait être.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
Cependant on vint leur dire: «Voici, les hommes que vous aviez mis en prison, sont dans le temple, et ils enseignent le peuple.»
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Alors le commandant partit avec ses agents, et les amena, mais sans employer la force, pour ne pas être lapidés, car ils craignaient le peuple.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Après les avoir amenés ils les introduisirent dans le sanhédrin, et le souverain sacrificateur les interrogea, disant:
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
«Nous vous avons formellement défendu d'enseigner en ce nom-là, et voici, vous avez rempli Jérusalem de votre enseignement, et vous voulez faire retomber sur nous le sang de cet homme.»
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Pierre et les autres apôtres répondirent: «On doit obéir à Dieu plutôt qu'aux hommes.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
Le Dieu de nos pères a ressuscité Jésus, que vous avez tué en le pendant au bois;
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
il l’a élevé à sa droite, en qualité de Chef et Sauveur, pour donner à Israël la repentance et le pardon des péchés.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
Nous sommes nous-mêmes ses témoins, les témoins de ce que nous avançons, et le Saint-Esprit que Dieu a donné à ceux qui lui obéissent, en est témoin avec nous.»
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
Exaspérés de ce qu'ils venaient d'entendre, les sénateurs étaient d'avis de les faire mourir,
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
quand un pharisien, nommé Gamaliel, docteur de la Loi fort considéré de tout le peuple, ordonna de faire sortir un instant ces gens,
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
puis il dit: «Israélites, prenez bien garde à ce que vous allez faire à ces hommes.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Il n'y a pas longtemps que parut Theudas; il se donnait pour un grand personnage, et environ quatre cents hommes se rallièrent à lui: il a été mis à mort, et tous ceux qui l'avaient suivi ont été défaits et réduits à rien.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Plus tard, à l'époque du dénombrement, s'éleva Judas le Galiléen qui entraîna du monde après lui: il a péri aussi, et tous ceux qui l'avaient suivi ont été dispersés.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Maintenant, je vous le dis, ne vous commettez pas avec ces gens et laissez-les tranquilles. Si cette idée, ou cette oeuvre vient des hommes, elle se détruira;
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
mais si elle vient de Dieu, vous ne pourrez détruire ces gens. Prenez garde que vous ne vous trouviez aussi avoir fait la guerre à Dieu.»
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Ils se rangèrent à son avis. Ayant rappelé les apôtres, ils leur défendirent, après les avoir fait battre de verges, de parler au nom de Jésus, et ils les relâchèrent.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Pour eux, ils se retirèrent joyeux de devant le sanhédrin, parce qu'ils avaient été jugés dignes de souffrir des opprobres pour ce nom;
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
et ils ne cessèrent chaque jour, dans le temple et à la maison, d'enseigner et d'annoncer que Jésus est le Messie.
