< Apostelenes gerninger 5 >
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Now a man called Ananias, with his wife Sapphira, sold some property.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
He kept back some of the money he received for himself, and brought the rest to present to the apostles. His wife knew what he was doing.
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Then Peter asked him, “Ananias, why did you let Satan convince you to lie to the Holy Spirit and keep back some of the money from the land you sold?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
While you had the land, didn't it belong to you? And after you sold it, didn't you still have control over what you did with the money? Why did you decide to do this? You haven't lied to human beings, but to God!”
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Hearing these words, Ananias fell down and died. Everyone who heard what happened was terrified.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Some of the young men got up and wrapped him in a shroud. Then they carried him out and buried him.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
About three hours later his wife arrived, not knowing what had happened.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
Peter asked her, “Tell me, did you sell the land for this price?” “Yes, that was the price,” she replied.
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
Then Peter told her, “How could you agree together to swindle the Spirit of the Lord? Look, those who buried your husband are just returning, and they'll carry you out too!”
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Immediately she fell down dead at his feet. The young men came back in and found her dead, so they carried her out and buried her beside her husband.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Great fear spread through the whole church, as well as among everyone who heard what had happened.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Many miraculous signs were performed among the people by the apostles. All the believers used to meet together in Solomon's porch.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Nobody else dared to join them even though they were greatly respected.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
However, many men and women came to believe in the Lord.
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
As a result, people brought those who were sick into the streets and laid them on beds and mats so that as Peter passed by his shadow might fall on them.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
Crowds from the towns around Jerusalem brought their sick and those afflicted by evil spirits. They were all healed.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
However, the high priest and those with him (who were Sadducees) became very jealous and decided to intervene.
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
They arrested the apostles and threw them in the public jail.
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
But during the night an angel of the Lord opened the prison doors and led them out.
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
“Go to the Temple and tell the people everything about this new way of life!” he told them.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
They did as they were told and went into the Temple at around dawn and began teaching. Then the high priest and his followers called a council meeting with all the leaders of Israel. He sent for the apostles to be brought from prison.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
But when the officials went to the prison they couldn't find the apostles so they went back and told the council,
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
“We found the prison all locked up, with guards at the doors. But when we had them open up, we couldn't find anyone inside.”
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Now when the captain of the Temple guards and the chief priests heard this they were totally baffled, and wondered what was going on.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
Then someone came in and said, “Look, the men you put in prison are right there in the Temple teaching people!”
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
So the captain went with his guards and brought them in, but did not use force because they were afraid that the people would stone them.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
The apostles were brought in and made to stand in front of the council.
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
“Didn't we order you not to teach in this name?” the high priest demanded to know. “Now look—you've filled the whole of Jerusalem with your teaching, and you're trying to blame us for his death!”
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
But Peter and the apostles answered, “We have to obey God rather than men.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
The God of our forefathers raised Jesus from the dead—the one you killed by hanging him on a cross.
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
God exalted him to a position of honor at his right hand as Prince and Savior, as a way to bring repentance to Israel, and for the forgiveness of sins.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
We are witnesses of what happened, and so is the Holy Spirit, whom God has given to those who obey him.”
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
When the council heard this they were furious and wanted to kill them.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
But then one of the council members stood up to speak. He was Gamaliel, a Pharisee and a doctor of law who was respected by everyone. He ordered the apostles sent out for a short while.
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Gamaliel addressed the council: “Leaders of Israel, be careful what you plan to do to these men.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Some time ago Theudas tried to make a name for himself, and about four hundred men joined him. He was killed and all who followed him were scattered and it came to nothing.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Then after him Judas of Galilee came along at the time of the census, and he attracted some followers. He also died, and those who listened to him were dispersed.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
So in the current case I recommend that you leave these men alone, and just let them go. If what they are planning or what they are doing comes from their own human thinking, then it will be defeated.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
But if it comes from God, you won't be able to defeat them. You could even find yourselves fighting against God!”
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
They were convinced by what he said. So they called the apostles back in, had them whipped, and ordered them not to say anything in the name of Jesus. Then they let them go.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
The apostles left the council, happy to be considered worthy to suffer shame for the name of Jesus.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Every day they continued to teach and proclaim Jesus as the Messiah, in the Temple and from house to house.