Apostelenes gerninger 4
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Romwah loong nyia rangsoomnok sokboite dowa mihak phokhoh, erah damdi mararah Sadusi mina thok rum ha di Pitar nyia Joon miloong ah damdi roongwaan roh ih nyuuta.
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Heliphante wanyi ah ih miloong asuh Jisu tek nawa ngaaksaat tiit ah nyootsoot nyu kano neng loong ah rapne ih chiiru rumta.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Erah thoidi Pitar nyia Joon phaatak ni joh sakwan rumta, eno rangja ang thoidi wanyi ah erah saalih adi daap haat rumta.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Enoothong Jisu ngaaksaat tiit japchaatte loong ah ih hanpi ih rumta, miwah loong ah rooproop ih haajaat bangnga ang rumta.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Erah saalih adi Jehudi nok hah dowa mihak phokhoh loong nyia hootthe nyootsootte loong ah Jerusalem ni lomkhoon rumta.
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
Neng loong ah Romwah phokhothoon Annas damdi nyia heh jaatang Kaaiphaas, Joon, Alekjendar loong damdi chomui rumta.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?”
Neng loong ah ih Heliphante anyi neng ngathong ni chap thuk rum ano cheng rumta, “Set mamah ih re lan sih? Tiim chaan kap han sih adoleh o men kap han sih?”
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Pitar sak ni, Esa Chiiala pah ano ngaakbaat rumta, “Mihak phokhoh loong;
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
chiinnyah sek suh ekoong ah mamah ih deeta ngeh ih cheng hali tih bah,
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
sen ih jat ejih ang tan, seng ngathong ni chapla ekoong ah langla, sen ih tek haat anno we ngaaksaatta Najaret dowa Jisu Kristo mendi deeta.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Jisu Kristo ah langla Rangteele ni maangdi dook ban baatta, ‘Nok hoonte ih jong taaseeka ngeh ih daanta erah thoontang nang ih eseethoon ih hoonla.’
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.”
Khopiiroidong ah Jisu luulu jiin nawa ba choh ih; arah hah adi seng jen puipang suh o suh uh Rangte ih chaan kotmuh”
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Pitar nyia Joon lacho laphaan ih ang kano Ngoong awang loong ah paatja ih rumta, neng ih jat eta wanyi ah le wette tah angka ngeh ih ah. Neng ih erah uh jat eta wanyi ah Jisu damdi ang dowa ngeh ah.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Ekoong deeta ah nengnyi damdi tup rum ano, tiim uh tami jeng rumta.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
Erah thoidi Ngoongthum theng nokkhok dowa doksoon thuk rum ano, neng jaachi di roongwaan rumta.
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
“Arah mih anyi mamah ih ih?” “Jerusalem dowa miloong ah ih jat eha, arah mih anyi ih mih paatjaajih noisok ha ngeh ah, eno seng ih tami daanke.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.”
Enoothong arah tiit ah Jisu mendoh nak toom kah tumbaat nyu asuh choophaan etheng.”
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Erah thoidi wanyi ah ngaakpoon rum ano baat rumta, mamah ang ah bah uh set ih Jisu mendoh o suh uh labaat theng adoleh lanyootsoot theng.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Enoothong Pitar nyia Joon ih amah ih ngaakbaat rumta, “Sen teeteewah ih thaak thun thaak an Rangte mik sokdoh marah pun ah—sen jeng chaat theng tam Rangte jeng chaat theng ah.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.”
Seng mik ih tup hi nyia seng na ih chaat hi ah labaat bah seng bah tami tongke.”
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Nengnyi jeng ah chaat rum ano, Ngoongthumte loong ah ih ehanhan ih choophaan rum ano daap haat nyuuta. Wanyi asuh tiim uh tami li rumta ekoong ah de kano miloong ah ih Rangte rangphoong rum kano ah.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
Ekoong ang arah deeta mih ah paang rookbaji nang ih ehan angta.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
Pitar nyia Joon daap haat damdam ih nengnyi joon loong ah taang ni ngaak wang nyuuta, eno Romwah phokhoh nyia mihak phokhoh loong ih liita jengkhaap ah baat nyuuta.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Erah chaat rum ano, Kristaan loong eroom ih lomtong rum ano neng Rangte rangsoom rumta: “O Elongthoon Teesu, an juuba rangmong nyia juukhu hakong dongsiitte, juusih nyia hemong ni tongla loong Dongsiitte, Changte wah!
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
Sengte sengwah an laksuh Dewid suh Esa Chiiala nawa ih jeng thuk kuno jengta, ‘Ranglajatte loong ah tiimnge ih khah rumla; miloong ah ih lalangka ah tiim kaankoong rumta?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.”
Arah hah dowa Luuwang loong ah ih neng teeteewah ih khookhamta, nokpan tangpante loong ah eroom ih lomkhoon rumta Teesu Kristo miksuk kaanju suh ah.’
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Hirod nyia Poontias, Pilat loong ah arah samnuthung dowa Ranglajatte loong nyia Ijirel noksong damdi an Laksuh Jisu tiit jen roongwaan ih rumla.
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Anchaan anphaan nawa ih mamah angtheng ngeh ih thiin tu ah erah angthuk suh chothum rumla.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Teesu, amadoh, seng choophaan hali ah sokkaat weeho, eno lacho laphaan ih baattaan suh chaan aphaan kokaat he.
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.”
Khoisatte deesiit theng chaan aphaan raangtaan ih an lak janghaat kaat ho, toongtang Jisu mendoh paatjaajih loong jen noisok theng ah.”
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Neng rangsoom lilih, erah khoontong rumta di hah ah moh eta. Neng loong sak ni Esa moong achaang ah ra haano Rangte jengkhaap ah lacho laphaan ih baat rumta.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Jisu liphante loong ah tenthun siit ang rumta. Neng huikhaak ang ah bah uh arah nga lakbui angta ngeh ih tali rumta.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
Rangte chaan aphaan ah kap rum ano Heliphante loong ah ih Jisu ngaaksaat tiit ah lacho laphaan ih baat rumta, erah thoidi Rangte ih neng loong asuh romseetam koh rumta.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Neng dung dowa o uh bootbe thoomramte tajeeta. O jiinni phek nyia nok jeeta, neng loong ah ih erah sangleh,
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
ngun ah heliphante loong suh koh rumta; enooleh o ih tiimthan thaangta erah than ru ih pheekoh rumta.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
Erah likhiik ih kotte wasiit, Josep ngeh ih angta, heh Kaipras ni tup arah Lewi nok hah angta, eno heliphante loong ah ih heh men ah Barnabas ngeh ih poon rumta (Erah men ah langla “Mih suh chaan kotte),
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
eno heh phek ah sang ano, ngun ah heliphante danjeeta loong asuh kota.
