Apostelenes gerninger 4
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Peter ac John srakna sramsram nu sin mwet uh ke kutu mwet tol, ac mwet se ma sifen mwet topang ke Tempul uh, ac kutu mwet Sadducee elos tuku.
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Elos toasr ke sripen mwet sap luo ah luti nu sin mwet uh lah Jesus el akmoulyeyukyak liki misa, mweyen ma inge mwe akpwayeye lah mwet misa uh ac sifil moulyak.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Ouinge elos sruokoltal uh ac siseltalang nu in presin nu ke len tok ah, mweyen apkuran in fongeni.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Tusruktu pus sin mwet ma lohng luti laltal uh lulalfongi; ac pisen mwet ke u sac apkuran in sun tausin limekosr.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
In len se tok ah, mwet kol lun mwet Jew ac un mwet matu ac mwet luti Ma Sap elos fahsreni nu Jerusalem.
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
Elos osun nu sel Mwet Tol Fulat Annas, oayapa Caiaphas, John, Alexander ac kutu pac mwet in sou lun Mwet Tol Fulat.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
Elos sap mwet sap luo ah in tu ye mutalos, na elos siyuk seltal, “Ma ya ku se lomtal an, ku inen su komtal orekmakin in oru ma inge uh?”
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Peter el sessesla ke Ngun Mutal, ac el topuk nu selos ac fahk: “Mwet kol lun mwet uh, ac mwet matu:
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
kowos fin kusen siyuk nu sesr misenge ke orekma wo su orekla nu sin sie mwet ul, ac lah akkeyeyukla el fuka,
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
lela kowos nukewa in etu, ac mwet Israel nukewa in etu pac, lah mwet se tu ye motowos inge el kwela na pwaye ke sripen ku lun inen Jesus Christ lun Nazareth, su kowos tuh uniya fin sakseng, ac su God El akmoulyauk liki misa.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Jesus pa Ma Simusla uh tuh kaskas kac, ma fahk mu, ‘Eot se ma kowos mwet musa uh pilesru Sikyak tuh pa yohk sripa oemeet uh.’
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
El mukena pa oasr ku lal in molela mwet uh. Fin faclu nufon, wangin sie ine saya su God El sang ku nu se in molikutla.”
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Mwet ke Un Mwet Pwapa Fulat arulana fwefela ke elos liye lupan pulaik lal Peter ac John, yokna ke elos liye lah eltal mwet na lusrongten ac tia wi lutlut. Na elos tufah akilenak lah mwet luo inge tuh welul Jesus meet.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Tusruk wangin ma elos ku in fahk, mweyen elos liye na mwet se ma akkeyeyukla ah tu yorol Peter ac John.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
Na elos sap eltal in som liki nien pwapa fulat lalos, ac elos mutawauk in sramsram inmasrlolos sifacna.
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
Elos asiyuki ac fahk, “Mea kut ac oru nu sin mwet inge uh? Mwet nukewa in acn Jerusalem etu ke mwenmen ma orek inge lah eltal pa oru uh, ac kut tia ku in lafu mu tia pwaye.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
Tusruktu, kut ku in kai mwet inge in tia sifil kaskas nu sin kutena mwet ke inen Jesus, tuh in tia fahsrelik pweng se inge nu saya.”
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Ouinge elos sifilpa pangnoltalak nu in lohm uh, ac fahk nu seltal eltal in tiana sifil kaskaskin, ku luti, ke inen Jesus.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Na Peter ac John topkolos ac fahk, “Kowos in sifacna nunku lah pia ma ac wo sin God — in akos kowos, ku in akos God?
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
Kut tia ku in tia fahk ma kut sifacna liye ac lohng uh.”
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Na Un Mwet Pwapa Fulat sifilpa sang kas in kai yohk liki meet, ac fuhlelosla. Elos akilen lah elos tia ku in konauk pac sie sripa in kaeltal kac, mweyen mwet uh elos kaksakin God ke ma sikyak inge.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
Mwet se ma akkeyeyukla ke mwenmen se inge el matu liki yac angngaul.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
Tukunna aksukosokyeyukla Peter ac John, eltal folokla nu yurin mwet laltal uh, ac fahk nu selos ma mwet tol fulat ac mwet matu elos fahk nu seltal.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Ke un mwet lulalfongi elos lohng, elos nukewa tukeni ac pre nu sin God ac fahk, “Leum Fulat, su orala kusrao ac faclu ac meoa ac ma nukewa su oan loac!
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
Kom tuh kaskas ke Ngun Mutal nu sel David, su papa matu tumasr ac mwet kulansap lom, ke el tuh fahk, ‘Efu ku mwet pegan elos kasrkusrak; Efu ku mwet uh orek pwapa lusrongten?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
Tokosra lun faclu elos akoelosla nu ke mweun, Ac mwet kol nukewa tukeni nu sie In lain Leum God ac Christ, mwet solla lal.’
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Tuh pwayena lah Herod ac Pontius Pilate, wi mwet pegan ac mwet Israel uh, tuh tukeni in siti uh ac lainul Jesus, Mwet Kulansap mutal lom su kom oru tuh elan Christ.
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Elos tukeni nu sie in oru ma nukewa su kom nuna wotela mu ac sikyak, fal nu ke ku ac lungse lom.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Ac inge, O Leum God, porongo kas in aksangeng lalos, ac lela tuh kut, mwet kulansap lom, in fahkak kas lom ke pulaik.
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
Asroela poum in akkeyala mas, ac lela tuh orekma usrnguk ac mwenmen in ku in orek ke inen Jesus, Mwet Kulansap mutal lom.”
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Tukun tari pre lalos uh, na acn se elos toeni we ah kusrusryak. Elos nukewa sessesla ke Ngun Mutal, ac mutawauk in fahkak kas lun God ke pulaik.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Un mwet lulalfongi uh elos nunak se ac inse sefanna in ma nukewa. Wangin sie inmasrlolos fahk mu ma lal uh ma lal sifacna, a elos nukewa tukenina ke ma lalos nukewa.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
Ke ku lulap mwet sap elos fahkak kalem ke moulyak lun Leum Jesus, ac God El arulana akinsewowoyalos nukewa.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Wangin sie mwet ke u sac oasr enenu la ke kutena ma. Elos su oasr acn ku lohm se, elos kukakunla ac use mani ma elos eis kac,
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
ac sang nu sin mwet sap uh, na mani inge kitakatelik nu sin kutena mwet, fal nu ke enenu lal.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
Ouinge Joseph, sie mwet Levi su isusla in acn Cyprus ac mwet sap elos pangon “Barnabas” (kalmac pa “Sie su Akkeye”),
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
el kukakunla sie ipin acn lal, ac use mani uh ac sang nu sin mwet sap uh.
