< Apostelenes gerninger 4 >
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Amate in mipi tung ah thu a hil uh laitak in, thiampi te, biakinn lampui te le Sadducee te amate kung ah hongpai uh hi,
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Sawltak te in mipi te thuhil a, Jesus tungtawn in thina pan thawkikna thu a pualak uh hu in, amate thinna in om tek uh hi.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Taciang amate in sawltak te man uh a, a zingciang dong thongtaksak uh hi: banghangziam cile tu in khua niam zo hi.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Ahihang a thuhilna a za te in um uh hi; a umte a mimal in tul nga kiim pha uh hi.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
A zingciang in amate i lampui te, upa te le thukhamhil te,
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
Taciang thiampi sang Annas le Caiaphas, John le Alexander, taciang thiampi sang i mealheak te theampo taw Jerusalem ah ki kaikhawm tek uh hi.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
Amate a laizang ah dingsak uh a, bang thuneina, a hibale akua min taw in hibang te vawt nu ziam? ci dong hi.
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Tua zawkciang in Peter sia Thaa Thiangtho taw kidim a, amate tung ah, no mipi lampui te le Israel upa te,
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
Tuni in hi cina pa tung ah napha vawtsak na le banghang in dam, ci thu taw kisai in thu hong dong nahi uh le;
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
No teng theampo le Israel mi theampo in he tavun, thinglamte tung ah na khai uh a, Pathian in thina pan a thawkiksak Nazareth mi Jesus Christ min taw, note mai ah a ding pa sia dam hi.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Noma inn sate in na nil uh hi suangtum sia inn khuampi suak hi.
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
Ngupna sia mundang ah om ngawl hi; banghangziam cile ngupna i nga thei natu in vantung leinuai ah mindang a kipia om ngawl hi, ci hi.
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Amate in Peter le John te hangsanna a mu uh ciang in, lai he ngawl le pilna nei ngawl te, ci he uh a, lamdangsa mama uh hi; taciang amate sia Jesus taw omkhawm ngei hi, ci zong he kik uh hi.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Taciang a damsak pa sia amate taw a dingkhawm nginge a mu uh hu in, tua thu langpan in bangma zong a pau thei bua uh hi.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
Amate a thuhil na mun pan pusuak tu thu a piak zawk uh ciang in amate bek thu kikum khawm uh a,
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
Hite sia banglaw tu hi ziam? banghangziam cile amate in a cepte tak nalamdang te vawt uh a, Jerusalem ah a om mi theampo mai ah vawt uh hi; taciang hi thu sia i nial thei bua hi.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
Ahihang hi thu sia mite sung ah kizel seseam ngawl tu in ahizong, kuama tung ah hi min taw thuhil ngawl tu ahizong, nasiatak in lauthawn tawng, ci uh hi.
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Taciang amate sam uh a, Jesus min taw thuhil ngawlhet tu le son nawn ngawl tu in thupia uh hi.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Ahihang Peter le John in, Pathian thu sang in note i thu man tu sia Pathian mai ah a pha le a pha ngawl noma in khensat vun.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
Banghangziam cile ka mu uh thu le ka zak uh thu te son ngawl in ka om thei bua uh hi, ci in zo uh hi.
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Tua ahikom amate in a lauthot zawk uh ciang in, bangbang in danpia tu ci a heak ngawl uh hu in suatak uh hi, banghangziam cile mi theampo in hi a sep uh te hang in Pathian minthang pok tek uh hi.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
Banghangziam cile damna nalamdang a tung ah kilangpa sia kum sawm li val zo hi.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
A suatak zawk uh ciang, amate sia a lawmte kung ah pai uh a, thiampi lian te le upa te in amate tung ah a son theampo sonkik uh hi.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Tua thu amate in a zak uh ciang in, thinkhat lung khat in Pathian kung ah au tek uh a, Topa awng, Nangma sia van le lei, tuipi le a sung om theampo a vawt Pathian na hihi:
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
Na naseam David tungtawn a son thu, banghang in Gentile mite thin-uk ziam, taciang mihing te banghang in matlap ngawl thu te ngaisun uh ziam?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
Leitung kumpi te ding uh a, taciang ngam uk te zong ki kaikhawm in Topa le Christ langpan uh hi.
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Banghangziam cile sathau na buaksa Nangma i a thiangtho nauno Jesus sia Herod le Pontius Pilate, Gentile mite le Israel mite taw, ki kaikhawm tek in, nasiatak in langpan uh hi,
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Banghangziam cile na khut taw na vawt tu te le na khensatsa ngaisutna te na khuangkhim natu a hihi.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Tu in Topa awng, amate i hong lauthot nate en in: na sal te tung ah na thuhil tu in hangsanna hongpia tan,
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
Na nauno thiangtho Jesus min taw cina te damsak tu le musakna te le nalamdang te vawt tu in na ban hong phal ta in, ci in thungen khawm uh hi.
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Amate thu a nget zawk uh ciang in, a kikhopna mun ling hi; taciang amate sia Tha Thiangtho taw kidim uh a, Pathian thu hangsantak in son uh hi.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Taciang thu um mihonpi te sia thinkhat lungkhat taw in omkhawm tek uh hi: kuama in a neisa te uh keima a hi, ci ngawl uh hi; ahihang amate neisa na theampo neikhawm tek uh hi.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
Topa Jesus thawkikna thu sia sawltak te in vangletna lianpi taw tettipang uh a: amate tung ah hesuakna lianpi om hi.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Amate sung ah a ki tangsam khat zong a om bua uh hi: banghangziam cile lo ngam te, a hibale inn nei te in zuak uh hi, taciang a sum nga uh teng keng uh a,
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
Sawltak te peang ah koi tek uh hi: taciang khatsim i kisapna bang in hawm uh hi.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
Taciang Joses, sawltak te in Barnabas a ci uh, Barnabas i a khiakna sia, henepna tapa a kici pa, ama sia Levi minam hi a, Cyprus ngam mi a hihi,
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
Tua pa in a lo zuak a, a dangka keng in, sawltak te peang ah koi hi.