Apostelenes gerninger 4
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
P'et'rosnat Yohansn ash ashosh keewoke bobefere kahniwotsnat Ik'i maa kotfuwotsatsi naashosh aaninuwere Seduk'awiwots bomaants waat
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Wosheets gitetsúwots Iyesus k'irotse b́ tuwo ash ashosh bodanitsonat k'irtsuwots k'irotse botwitwok'owo kish bokeewutsotse bofayi.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Mansh boon dets bodek'iyakon datso ilat b́teshtsotse yaatsish b́ borfetsosh tipimoots boteshetuwk'o bok'ali.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Ernmó bokeewuts keewo k'ebts ashuwotsitse ayuwots amanerno, amants ashuwots taawonwere úts kumo maants dambaan b́ t'iini.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Yaats guurok'on Ayhudi naashuwotsnat eenashuwotsn, Muse nemo danifwotswere Iyerusalemits kakuwe bowutsi.
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
Kahniwots naasho Hananat K'eyafn, Yohansnat Indriyasn, Kahni maa naashwotsatsi k'aabo jag jamwots fa'ano,
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
Bowere wosheets gitetsuwotsi botaalotse need'idek't, «Han it k'al eegi angoneyamó kon shútsoneya?» ett boon boaati.
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Manoor P'et'ros S'ayin shayiron s'eent hank'o ett boosh bíaaniy, «It ash ashaatse naashtswotsonat eenashwotso!
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
Noo hambets no aateyirwo ash dúr ikosh k'aleets sheeng keewonat awuk'on b́ kashtsok'oniyee.
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
Ashaan kashat it shinatse b́ need'ir, it it jiire Ik'onmó k'irotse b́ tuuztso Nazrettso Iyesus Krstos shútson b́ wottsok'o it únetsnat Israe'el ash jamo dane.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
It gimbi agfwots gac'at it juuts shútso bí nee, ernmó bí gimbiman tungúshatse shútswotsi kaatsde detset shúts eeno wotere.
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
Mansha kasho bína bako k'oshon konnor aaliye, noo bín nokashish geyitso Ik'o ashuwotssh b́ imts shútso bíyere okoon dats jamatse konwor aaliye.»
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
P'et'rosnat Yohansn aawshuk'on bokeewtsok'o moosh mooshiyruwots bos'iltsok'on danaawonat daneraw ash bowoto bo dantsotse bo'adi, Iyesusntonwere bo teshtsok'o danbodek'i.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Kashts ashonwere bonton b́ned'efere bo bek'tsosh boatsats bokeewituwo bot'ut'i.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
Mansha moosh mooshifwotsoke úromaants bokeshetwok'o azazat muk'i boteshiyakon hank'o ett boshiyeyi.
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
«Eshe ashaanotsatse eeg k'aluwono? Adits keewi enan bo kishon b́ fiinetsotse Iyerusalemitse beyiru jamwotsoke danere, mansh keewan haalo falatsonee.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
Ernmó ash jamoke ayefere bíamawok'o hanyahak Iyesus shúútso s'eer konshor bo keewurawok'o ‹it atso korde'ere› erone.»
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Manihak s'eegdek't Iyesus shúútso s'eer b́ jamon bodanirawok' kup'idek't boon boazazi.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
P'et'rosnat Yohansnmó hank'o et boosh boaaniyi, «Ik'osh aleyoniyere itsh aleyo Ik'i shinatse wotituwaa? Aab it it tookonor angshwere.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
Nooyere nobek'tsonat noshishtson keewo fal k'ayatsone.»
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Ash ashuwotsatsi naashwotsnat moosh mooshifwots P'et'rosnat Yohansn awuk'on bo fayitwok'o weero t'ut't, ashuwots boshattsotse aaniy sheefat faksh bok'ri, man bok'aluwere ashuwots wotts keewumantse tuutso Ik'o bo udtsosha b́tesh.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
Adits keewann kashts ashman bí idmeyo hab natoniyere bogka b́ tesh.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
P'et'rosnat Yohansn faksh k'rere bo toohuwotsok boaantsok'on kahniwotsatse naashuwotsnat eenashuwotsn boosh boetts jamo bokeewi.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Bowre man boshishtsok'on, ik wotdek't bok'aaro eenshdek't Ik'o maants hank'o ett bokuhi, «Daro, datso, aatsk'aro, boyitse fa'a jamo aztso Doonz eenono!
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
S'ayin shayiron n guutso no nihi Dawit noonon hank'o etaat keewtso neene, ‹Ik' ash woterawwots eegishe bo shashiri? Ashuwots eegishe gond finosh datsmec'ron bo k'úmiri?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
Datsatsi naashwots matseedekt, Dats k'ezirwots ik wotdek't ko'edek't, Doonzonat b́ Mesihiyo ats bo tuwi.›
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
«Aron Hirodisnat P'ent'os datsatsi asho P'ilat'os Ik' ash woterawwotsnat Israe'el ashuwotsn kitots ko'edek't nfuuttso S'ayin guutso Iyesus ats botuwi,
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Hank'o b́ wotiye nee shino niangonat ntook shunon n beezts fino s'eetsoshe,
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Doonzono!, andoor bo sheefirwan s'iile, n guutsuwots bosharaniye aawo shu'ude n aap'o bokewituwok'o woshuwe,
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
N guuts S'ayino Iyesus shútson shodtswots bo kashitwok'onat adits, een een keewwots bo wotitwok'o n kisho jargwe.»
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Ik' k'ono bo ishiyakon ko'edek't bo beyiruwok man shek'e b́wutsi, jamwotswere shayiri S'ayinon s'een bowutsi, Ik'i aap'onwre ááwu shuk'on keewo dek't botuwi.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Amants jamwots ik nibonat ik maac'on detsfno bo tesh, konuworu ash iko, «Haniye tikee» bí eteet keewo deshatse b́ tesh, bo dagotsere jam keewo bo jamets shira b́ teshi,
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
Woshetswotswere Doonzo Iyesus k'irotse tuwi jango angi eenona bogawefo, jametswotsatsno Ik' s'aati eeno fa'e b́tesh.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Datso wee moowo detsts jamwotswere kem dek't b́ gizman dek't boweyiruwotse boyitse konworu t'ut'tso aali b́ tesh.
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
Gizmano dek'wat woshetswotssh im bok'refoni. Bo ik iketssh boosh b́ geyitsok'owa kay bodek'foni.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
K'op'rsn shuwetso, Yosefi eteetso Lewawi iko fa'e b́ teshi, wosheetswotsu «Barnabasi» ett bo s'eegfoni, b́ bitsonuwere «Kup'shit na'a» etee.
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
Bíwere b́ datso kemt b́ gizo dek'wat woshetswotssh b́ imi.
