< Apostelenes gerninger 3 >

1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
Now Peter and John were going up together into the temple at the hour (the ninth) of prayer.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
And a certain man, who had actually been lame from his mother's womb, was being carried (they would lay him daily at the temple gate, the one called Beautiful, to ask alms from those who entered the temple),
3 Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
who, upon seeing Peter and John about to go into the temple, began asking for alms.
4 Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!”
So Peter, with John, fastening his gaze on him said, “Look at us.”
5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
So he gave them his attention, expecting to receive something from them.
6 Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!”
But Peter said: “I do not have silver and gold, but what I do have I give you. In the name of Jesus Christ the Natsorean, get up and walk!”
7 Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
And grasping him by his right hand he lifted him up; immediately his feet and ankles were strengthened.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
So jumping up he stood, and began to walk! And he entered the temple with them, walking and leaping and praising God.
9 Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
Well all the people saw him walking and praising God;
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
and they recognized him—that he was the one who used to sit at the Beautiful Gate of the temple, with a view to alms—and they were filled with wonder and amazement because of what had happened to him.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
Now as the lame man who had been healed held on to Peter and John, all the people ran together to them in the portico, the one called ‘Solomon's’, really wondering.
12 Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
So upon observing this Peter responded to the people: “Men of Israel, why are you marveling at this, or why are you staring at us as if we have made him walk by our own power or godliness?
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
The God of Abraham and Isaac and Jacob, the God of our fathers, glorified His Servant Jesus, whom you delivered up; and you repudiated Him to Pilate's face, when he was intending to release Him.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
Yes you repudiated the holy and righteous One, and you asked that a murderer be granted to you,
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
while you killed the Originator of the Life, whom God raised from among the dead, to which we are witnesses.
16 Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
Well His name, based on faith in His name, made this man strong, whom you see and know. Yes, the faith that is through Him has given him this wholeness in the presence of you all.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
“So now, brothers, I know that you did it in ignorance, as also your rulers.
18 Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
But the things that God foretold through the mouth of all His prophets, that the Messiah would suffer, He has thus fulfilled.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
Repent therefore, and turn around, so that your sins may be erased, in order that times of refreshing may come from the Lord's face
20 og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
and that He may send Jesus, who had been ordained to be your Messiah,
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
whom Heaven must receive until the times of restoration of all things, of which times God spoke long ago by the mouth of all His holy prophets. (aiōn g165)
22 Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
“For example, Moses said to the fathers: ‘The Lord our God will raise up for you a Prophet, like me, from among your brothers. You must listen to Him, in all that He may say to you.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.”
It will be that every person who will not listen to that Prophet will be extirpated from among the people.’
24 Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
“Yes and all the prophets, from Samuel on down, as many as have spoken, have also foretold these days.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.”
You are sons of the prophets, and of the covenant which God made with our fathers, saying to Abraham, ‘Yes, in your seed all the families of the earth will be blessed.’
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.”
God, having raised up His Servant Jesus, sent Him to you first, to bless you by turning each of you away from your iniquities.”

< Apostelenes gerninger 3 >