Apostelenes gerninger 28
1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
Ju saangko ese tham ih jen daan eno, juuloot hah men ah Malta ngeh ih japchaat kati.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
Erah hah dowa miloong ah seng damdi rapne ese angrum taha. Rangphaat kano songtitih angta, erah thoidi juukaang ni we ah takrum ano bansok tahe.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
Pool ih chanthah kaang loong ah chatjoh takta eno we ih satraat kano puusah esiit doksuuk haano heh lakni dekta.
4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟
Erah hah dowa miloong ah ih Pool lakni pu ih dekta ah japtup rum ano baatmui rumta, “Arah mih abah mih tek haatte jaatjaat angta ju nawa taatpui abah uh, heh khangraang thih—talunka ang ah.”
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
Enoothong Pool ih puusah ah we ni betsak haatta heh tiim uh tah angta.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
Miloong ah ih pheng tam taphengka adoleh dot ma eh loongti jaao ngeh ih bansok rumta. Eno rekam bansok rum adi tiim uh lah angkoka no, miloong ah ih samthun rumta, “Arah mih abah Rangte bo ah!”
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
Erah juuloot hah dowa saahaap elongthoon wasiit Publias ngeh ih angta, erah hah dowa eh Publias phek ah haloot ni tah angta. Eno Publias ih seng loong ah ese tham ih bantho heeno heh nok ni sa jom heh wenwah eh tongthuk tahe.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
Publias wah ah mongrun nyia sokngoi ih sat ano heh juptheng ni juproh eta. Erah thoidi Pool nopma ni nopwang ano, heh lak ih taajoh ano, deesoom wangta.
9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
Deesoom kano, erah juuloot hah dowa wahoh khoisatte loong ah uh wang eh rum taha eno Pool ih de soomkot eh rumta.
10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Seng loong asuh jirep ah kokang tahe, erah hah dowa daansoon kati adoh, lam nah phaksat suh rookphong ah koh ih tahe.
11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
La jom lidi Elekjendar nawa juukaari “Khaangpeh Rangte” ngeh ih men rumta juukaari adi daansoon kati, erah juukaari ah hahook hooktang erah juuloot hah adi chap roh eta.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
Sirakos samnuthung adi thok eno sa jom tongthiinti.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
Erah dowa juulam ih daansoon eno Rhegium samnuthung ah thokti. Erah saalih adi juumeh ko nawa pong ah pong eta, eno sa nyi di Puteoli samnuh ah thokti.
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
Erah hah adi hanpiite loong ah chomui eno saasinat tongthiin baat tahe. Erah thoidi Room ni ra tahe.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
Room dowa hanpiite loong ah ih seng kaat ah japchaat rum ano Appius pheehoon theng nyia pheehoon theng nok ejom re adi seng maang chomuimui eh raarum taha. Neng loong japtup rum ano, Pool ah heh tah ah rong eta, eno Rangte suh lakookmi liita.
16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
Room ni thok eno, Pool ah arami suh banthuk ano maama ni tong thukta.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
Sa jom lidi Pool ih hadaang dowa Jehudi mihak phokhoh loong ah ngoongthum poon rumta. Lomkhoon rumkoh haano, Pool ih baat rumta, “Nga phono Ijirel noksong, seng mina nyia sengte sengwah Hootthe raangtaan ih lathih kangdi, Jerusalem hah ni phaatak ni sakkaat hangno Room nok hah lak ni korum tahang.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
Room hate ih cheng rum hangno, nga tekjih tiim uh tachoh jorum tahang, eno neng ih daap esuh taat thun rumta.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
Enoothong Jehudi loong ih daan rum kano, Luuwanglong reeni laat siitwan rum tahang, nga mina raangtaan ih tiim uh lathih kangdi ah.
20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟
Erah thoidi sen loong damdi roongwaan suh jam cheng rumhala. Emah ang tungkaangdi, Ijirel mina loong laalomla Kristo mendoh ngabah jootkhak jaatjaat ehang.”
21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
Neng loong ah ih liita, “Seng ih bah an raangtaan ih Judia nawa le uh chomuh, adoleh seng mina erah nawa antiit anjeng ethih ekhah hui nyia baat taraari.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟
Enoothong an mongtham tiit ah boichaat suh ramli, timnge liidi an joon loong ah noongrep ni thetbaat arah jat ehi.”
23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
Erah raangtaan ih Pool damdi rangwu saakaan ah khatmui rum ano, mih hantek heh tongta nok adi khoontong rum taha. Rangkhah dowa ih rangphe tuk eh Rangte hasong tiitkhaap ah nyootsoot eh rumta, erah damdi Jisu nyia Moses Hootthe adoleh khowah loong ah ih raangthiinta tiit ah baattaan ano nuune rumta.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Pool jeng ah chaat rum ano mararah ih kap eh rumta, eno wahoh loong ah ih tahanpi rumta.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
Eno Pool ih jengthoon adi emah jeng kano, neng jaachi ni daanmui rum ano tiisoon rumta: “Esa Chiiala ih khowah Isaia suh sente senwah loong damdi tiimthan jaase eh roongwaan thukta!
26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
Isaia ah amah ih jengta, ‘Arah mina loong asuh kah anno baat an: Sen ih chaat bah echaat eh an; enoothong tajatkan ang ah; Sen ih sok bah sok eh an, enoothong tatupkan,
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
tiimnge liidoh arah mina loong thung atak ah thungko, neng na ih takah thaang chaatka ang ah neng mik ah edook ang ah. Emah lah angta bah, neng mik ih tup etheng rumta, adoleh neng na ih echaat ethengta, nengthung nengtak nawa ih jat etheng angta, eno neng nga reenah thok eh theng rum taha, Rangte jengta, ngah ih deesiit etheng rum tang.’”
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟
Eno Pool ih amah eh toibaat rumta: “Erah raangtaan ih sen ih jat etheng, Rangte ih khopiiroidong ah Ranglajatte raangtaan ih kaat thuk hala. Neng ih boichaat eh ah!”
29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
Pool ih erah baatta lilih Jehudi loong ah neng jaachi ni rookmui rum ano pheekhoom rumta.
30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
Laajang di heh tong thaang ah koh ano Pool paang nyi mih nok ni tongta, eno heh damdi chomui wangte loong lam ah rapniine eh kaban choh rumta.
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
Pool ih Rangmong hasong nyia Teesu Jisu tiit ah, lacho laphaan nyootsoot rumta.
