Apostelenes gerninger 28
1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
Ie nihaha amy varatay, le naharendreke te atao Melita i tokonosey.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
Nisoa ty fitretreza’ o tompo-taneo: ie namiañe afo naho nanao an-traño anay, amy te niavy ty orañe vaho nangoratsake.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
Nanontoñe fehen-katae t’i Paoly naho napo’e añ’afo ao, fe nakare’ i hafanañey ty mereñe nipitek’ am-pità’e eo.
4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟
Ie niisa’ o tompo-taneo i mereñe niradorado am-pità’ey, le hoe ty vesoveso’ iareo: Tsy mete tsy mpamono, ondatio, le ndra t’ie nivotsotse amy riakey tsy nenga’ ty toly ho veloñe.
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
Fe nahifi’e añ’afo ao i mereñey, le tsy niore.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
Nitokoe’ iereo ke hiboenatse hera hikorovoke hikenkañe aniany, f’ie nandiñe ela naho tsy nahaoniñan-joy, le nibalintoa ty fivetsevetse’ iareo vaho ndrañahare ka ty nanoeñ’ aze.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
Marine eo ty tane’ i mpiaolo i tokonoseiy, Poplio ty tahina’e. Nandrambe anay antalatala-saba re naho nanoe’e añ’ anjomba’e telo andro.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
Ie amy zao, natindry ty hamae-sandriñe naho niazo’ ty tsora-dio ty rae’ i Poplio. Nimoak’ ama’e ao t’i Paoly, le nihalaly naho nampitongoa’e fitàñe, nampijangañ’ aze.
9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
Heneke izay, le songa nipoteake eo ze narare ila’e amy tokonosey vaho nijanganeñe.
10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Nanoly fiasiañe ama’ay iereo, le ie ho nionjoñe, natoro’ iereo ze he’e pinai’ay.
11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
Ie nahamodo telo volañe, le nionjoñe ami’ty lakañe niasotry amy tokonosey. Nte-Aleksandria i lakañey le i Mpihambañe rey ro viloñe andoha’e eo.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
Ie nitoly e Sirakosa, le nitofa telo andro.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
Boak’ ao, nañariary naho nivotrake e Regioma, aa ie nahamodo andro raike, le namaoke ty tiok’ atimo, vaho nipotìtse e Potioly añe amy loak’ àndroy;
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
Nanjo roahalahy eo zahay, naho nampihovae’ iereo hañialo ao fito andro; izay vaho nionjoñe mb’e Roma mb’eo.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
Aa ie nahajanjiñe ty ama’ay o roahalahy añeo, le nihitrike naho nifanalaka ama’ay an-Tsenan’ Apio, amy Hotely Teloy; aa ie tendreke i roahalahy rey t’i Paoly le nañandriañe an’ Andrianañahare vaho nirearea an-troke.
16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
Ie nandoake e Roma ao, le nengañe hiambesatse ie raike t’i Paoly mindre amy lahin-defoñe mpiambeñe azey.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
Ie nimodo ty telo andro le kinai’ i Paoly o mpiaolo’ o Jiosio, aa naho nifanontoñe, le nanoa’e ty hoe: Ry roahalahy, ndra te tsy nandilatse am’ondatio ndra amo satan-droaen-tikañeo iraho, le nasese an-drohy boak’ Ierosaleme ao mb’am-pità’ o nte-Romao.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
Nalohi’ iareo, le ho hinaha amy te tsy aman-taly hamonoañe ahy.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
Fe nanjehatse o Tehodao, le nazitse iraho hipay to amy Kaisara—tsy t’ie hanese sisý amy tanekoy.
20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟
Izay ty nikanjiako anahareo hifankaoniñe naho hifanaontsy. Fa ty fitamàko Israele ty nandrohizañe ahy amo silisilio.
21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
Hoe iareo tama’e: Mbe tsy nandrambe taratasy boake Iehodà ty ama’o zahay, vaho tsy amo roahalahy boak’ añeo ty nitalily ndra nisaontsy raha tsy mete ty ama’o,
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟
f’ie te hijanjiñe azo, o fivetsevetse’oo, fa i firimboñañe zay, fohi’ay te mavoeñe tok’aia tok’aia.
23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
Ie nifamantañe andro, le maro ty niheo mb’añ’akiba’e mb’eo, le nampalangese’e am’iereo an-taroñe i Fifehean’ Añaharey, le nimanea’e osike ty amy Iesoà boak’ amy Hà’ i Mosè naho hirik’ amo Mpitokio handro pak’ amy hàleñey.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Niantoke i enta’ey ty ila’e; tsy nipaoke ka ty ila’e.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
Ie nifanao lie-drokoñe, naho ho niavotse, le nagado’ i Paoly ami’ty saontsy zao: To ty nisaontsie’ i Arofo Masiñey añam’ Isaia mpitoky aman-droae’ areo, ty hoe:
26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
Akia am’ondaty retiañe naho taroño ty hoe: Hijanjiñe nainai’e nahareo fe tsy hahafohiñe, vaho hitolom-pañisake f’ie tsy hahaoniñe.
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
Fa gàñe ty arofo’ ondaty retiañe; le mivalagìñe o ravembia’eo, mbore nakipe’e o fihaino’eo. Tsy mone hahaoniñe am-pihaino, naho hahajanjiñe an-dravembia, naho hahafohiñe añ’arofo, naho hibalintoa, vaho ho jangañeko iereo.
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟
Mahafohina arè, te nafantoke ho amo kilakila’ ndatio o fandrombahan’ Añahareo, ie ro hijanjiñe!
29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
Nimoneñe roe taoñe garagadìñe añ’anjomba nafondro’e ao re vaho nampihovà’e iaby ze niheo mb’ama’e,
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
nitaroñe i Fifehean’ Añaharey naho nañoke i Talè Iesoà Norizañey am-pidadàñe vaho tsy nisebañeñe.
