Apostelenes gerninger 28
1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
And whanne we hadden ascapid, thanne we knewen that the ile was clepid Militene. And the hethene men diden to vs not litil curtesie.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
And whanne a fier was kyndelid, thei refreschiden vs alle, for the reyn that cam, and the coold.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
But whanne Poul hadde gederid `a quantite of kittingis of vines, and leide on the fier, an edder sche cam forth fro the heete, and took hym bi the hoond.
4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟
And whanne the hethene men of the ile siyen the beest hangynge in his hoond, thei seiden togidir, For this man is a manquellere; and whanne he scapide fro the see, Goddis veniaunce suffrith hym not to lyue in erthe.
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
But he schoke awei the beest in to the fier, and hadde noon harm.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
And thei gessiden that he schulde be turned `in to swellyng, and falle doun sudenli, and die. But whanne thei abiden longe, and sien that no thing of yuel was don in him, thei turneden hem togider, and seiden, that he was God.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
And in tho placis weren maners of the prince of the ile, Puplius bi name, which resseyuede vs bi thre daies benygnli, and foond vs.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
And it bifel, that the fader of Pupplius lai trauelid with fyueris and blodi flux. To whom Poul entride, and whanne he hadde preied, and leid his hondis on hym, he helide hym.
9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
And whanne this thing was don, alle that in the ile hadden sijknesses, camen, and weren heelid.
10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Which also onouriden vs in many worschipis, and puttiden what thingis weren necessarie to vs, whanne we schippiden.
11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
And after thre monethis we schippiden in a schip of Alisaundre, that hadde wyntrid in the ile, to which was an excellent singne of Castours.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
And whanne we camen to Siracusan, we dwelliden there thre daies.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
Fro thennus we seiliden aboute, and camen to Regyum; and aftir oo dai, while the south blew, in the secounde dai we camen to Puteolos.
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
Where whanne we founden britheren, we weren preied to dwelle there anentis hem seuene daies. And so we camen to Rome.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
And fro thennus whanne britheren hadden herd, thei camen to vs to the cheping of Appius, and to the Thre tauernes.
16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
And whanne Poul hadde seyn hem, he dide thankyngis to God, and took trist. And whanne `we camen to Rome, it was suffrid to Poul to dwelle bi hym silf, with a kniyt kepinge him.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
And after the thridde dai, he clepide togidir the worthieste of the Jewis. And whanne thei camen, he seide to hem, Britheren, Y dide no thing ayens the puple ether custom of fadris, and Y was boundun at Jerusalem, and was bitakun in to the hondis of Romayns.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
And whanne thei hadden axid of me, wolden haue delyuerid me, for that no cause of deth was in me.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
But for Jewis ayenseiden, Y was constreyned to appele to the emperour; not as hauynge ony thing to accuse my puple.
20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟
Therfor for this cause Y preiede to se you, and speke to you; for for the hope of Israel Y am gird aboute with this chayne.
21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
And thei seiden to hym, Nether we han resseyued lettris of thee fro Judee, nether ony of britheren comynge schewide, ether spak ony yuel thing of thee.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟
But we preyen to here of thee, what thingis thou felist; for of this sect it is knowun to vs, that euerywhere me ayenseith it.
23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
And whanne thei hadden ordeined a dai to hym, many men camen to hym in to the in. To whiche he expownede, witnessinge the kyngdom `of God, and counseilide hem of Jhesu, of the lawe of Moyses, and profetis, for the morewe til to euentid.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
And summe bileueden to these thingis that weren seid of Poul, summe bileueden not.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
And whanne thei weren not consentinge togidir, thei departiden. And Poul seide o word, For the Hooli Goost spak wel bi Ysaye, the profete, to oure fadris,
26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
and seide, Go thou to this puple, and seie to hem, With eere ye schulen here, and ye schulen not vndirstonde; and ye seynge schulen se, and ye schulen not biholde.
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
For the herte of this puple is greetli fattid, and with eeris thei herden heuyli, and thei closiden togider her iyen, lest perauenture thei se with iyen, and with eeris here, and bi herte vndurstonde, and be conuertid, and Y hele hem.
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟
Therfor be it knowun to you, that this helthe of God is sent to hethen men, and thei schulen here.
29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
And whanne he hadde seid these thingis, Jewis wenten out fro hym, and hadden myche questioun, ethir musyng, among hem silf.
30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
And he dwellide ful twei yeer in his hirid place; and he resseyuede alle that entryden to hym,
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
and prechide the kingdom of God, and tauyte tho thingis that ben of the Lord Jhesu Crist, with al trist, with out forbedyng. Amen.
