Apostelenes gerninger 27
1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Quand il eut été décidé que nous irions par mer en Italie, on remit Paul et d'autres prisonniers à un centurion nommé Julius, de la cohorte Augusta.
2 Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Nous montâmes sur un vaisseau d'Adramytte qui devait longer les côtes de l'Asie, et nous levâmes l'ancre, ayant avec nous Aristarque, Macédonien de Thessalonique.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
Le lendemain, nous touchâmes à Sidon. Julius traita Paul avec beaucoup de bonté, et lui permit d'aller vers ses amis jouir de leurs bons soins.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Etant partis de là, nous rangeâmes la côte de Chypre, parce que les vents étaient contraires;
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
et, après avoir traversé la mer qui baigne la Cilicie et la Pamphylie, nous abordâmes à Myra, ville de Lycie.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Là, ayant trouvé un bâtiment d'Alexandrie qui faisait voile pour l'Italie, le centurion nous y fit monter.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Après plusieurs jours d'une lente navigation, nous arrivâmes à grand'peine à la hauteur de Cnide. Le vent ne nous ayant pas permis d'en approcher, nous rangeâmes la côte de Crête, vers Salmone,
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
et, en côtoyant l'île avec peine, nous arrivâmes à un endroit nommé Beaux-Ports; près de là se trouvait la ville de Lasée.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Comme il s'était écoulé bien du temps et que la navigation était déjà dangereuse, car l’époque même du Jeûne était déjà passée, Paul fit des représentations à l’équipage, disant:
10 „I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
«hommes, je vois que la navigation ne peut se faire sans exposer au danger et à de graves dommages, non seulement la cargaison et le bâtiment, mais encore nos personnes.»
11 Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
Mais le centurion ajouta plus de foi à Paris du pilote et de l'affréteur qu'aux paroles de Paul.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
D'ailleurs, comme le port n'était pas bon pour un hivernage, la plupart furent d'avis de quitter ces lieux pour tâcher de gagner Phénice, port de Crête qui regarde le sud-ouest et le nord-ouest, afin d'y passer l'hiver.
13 Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Un léger vent du sud s'étant levé, ils se crurent à même de réaliser leur projet, levèrent l'ancre et serrèrent de plus près la côte.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
Mais bientôt un vent impétueux, qu'on appelle Euroclydon, se déchaîna sur l'île:
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
comme le navire était entraîné, de sorte qu'il ne pouvait tenir contre le vent, nous voguâmes en nous y abandonnant.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
Ayant passé rapidement au-dessous d'une petite île nommée Clauda, nous parvînmes, non sans peine, à nous rendre maîtres de la chaloupe.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
Après l'avoir hissée, on se servit des engins de secours; on entoura le navire par-dessous avec des câbles, et, dans la crainte d'aller donner contre la Syrte, on abattit la voilure: c'est ainsi que nous voguions au gré du vent.
18 Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Comme nous étions violemment battus par la tempête, on jeta, le lendemain, la cargaison à la mer.
19 Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Le jour suivant, nous précipitâmes de nos propres mains le mobilier du bâtiment.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
Pendant plusieurs jours, ni le soleil ni les étoiles ne se montrèrent: une violente tempête se déchaîna, et nous perdîmes alors toute espérance de salut.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Comme il y avait longtemps que personne n'avait mangé, Paul se leva au milieu de l'équipage, et dit: «Vous auriez dû m'écouter, hommes, ne point partir de Crête, et vous vous seriez épargné ces fureurs de la mer et cette perte.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
Maintenant je vous invite à prendre courage; aucun de vous ne perdra la vie, le navire seul périra;
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
car un ange du Dieu à qui j'appartiens et que je sers, m'est apparu cette nuit même,
24 „Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
et m'a dit: «Sois sans crainte, Paul; il faut que tu comparaisses devant César, et voici, Dieu t'a donné tous ceux qui naviguent avec toi.»
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
En conséquence, ô hommes, ayez bon courage, car j'ai cette foi en Dieu, que les choses se passeront comme elles m'ont été dites:
26 Men vi maa strande paa en Ø.‟
nous devons échouer sur quelque île.»
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Quand vint la quatorzième nuit, nous étions ballottés sur l'Adriatique, lorsque, vers le milieu de la nuit, les matelots soupçonnèrent qu'on approchait de quelque terre.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Ayant jeté la sonde, ils trouvèrent vingt brasses; à quelque distance de là, ils la jetèrent de nouveau, et trouvèrent quinze brasses.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
Craignant alors de donner contre des récifs, ils jetèrent quatre ancres de la poupe, et appelèrent de leurs voeux la venue du jour.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
Comme les matelots cherchaient à s'enfuir du vaisseau, et mettaient la chaloupe à la mer, sous prétexte d'aller jeter des ancres du côté de la proue,
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
Paul dit au centurion et aux soldats: «Si ces hommes ne restent pas sur le bâtiment, c'en est fait de vous.»
32 Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
Alors les soldats coupèrent les cordes de la chaloupe et la laissèrent tomber.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
En attendant le jour, Paul invita tout le monde à prendre de la nourriture, disant: «C'est aujourd'hui le quatorzième jour que vous passez dans l'attente et que vous n'avez rien pris.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
Je vous engage donc à manger; c'est nécessaire à votre salut, car aucun de vous ne perdra un cheveu de sa tête.»
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
Ayant ainsi parlé, il prit du pain, et, ayant rendu grâces à Dieu en présence de tous, il le rompit, et se mit à manger.
36 Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
Tous les autres reprenant courage, mangèrent aussi:
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
nous étions en tout, sur le bâtiment, deux cent soixante et seize personnes.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Lorsqu'on eut mangé suffisamment, on allégea le navire en jetant les provisions à la mer.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
Quand le jour fut venu, ils ne reconnurent pas quelle terre c'était, mais ils aperçurent une baie ayant une plage, et ils résolurent d'y pousser le navire, s'ils le pouvaient.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
Ils coupèrent les amarres des ancres, en laissant celles-ci à la mer; en même temps ils relâchèrent les cordes qui attachaient les gouvernails, et mettant au vent la voile de perroquet, ils se dirigèrent vers la plage;
41 Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
mais ayant touché une langue de terre, ils y firent échouer le vaisseau, et, tandis que la proue, ensablée, restait immobile, la poupe était fracassée par la violence des vagues.
42 Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Les soldats formèrent le projet de tuer les prisonniers, de peur que quelqu'un d'eux ne s'échappât à la nage;
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
mais le centurion, qui voulait sauver Paul, les empêcha d'exécuter leur dessein; il ordonna que ceux qui savaient nager se jetassent les premiers à l'eau, pour gagner le rivage,
44 og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
et que le reste, les uns sur des planches, les autres sur quelque fragment du navire, en fit autant: c'est ainsi qu'ils réussirent tous à se sauver à terre.
