Apostelenes gerninger 27
1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Kane osengʼad wach ni onego okwangʼwa wadhi Italia, Paulo kod joma otwe mamoko noketi e lwet jatend jolweny moro ma nyinge Julias. Ngʼatno ema ne jatend oganda lweny mane iluongo ni Jorit Dala Ruoth.
2 Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Ne wadonjo ei yie moro moa Adramutio mane onego ogow e mier mamoko manie dho nam molworo piny Asia. Bangʼe ne wasiayo yie mi wawuok. Aristarko ja-Makedonia moa Thesalonika bende ne nikodwa.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
Kinyne ne wagowo Sidon, kendo kanyo Julias notimo ngʼwono ni Paulo mi nomiye thuolo mar dhi ir osiepene mondo gimiye gik mane ochando.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Kane waa kanyo to ne wasiayo yie e nam kendo, to nikech yamo mager ne kudho kochomowa tir, ne waluwo bath chula mar Saipras koma ogengʼore gi yamo.
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
Kane wasekwangʼ wangʼado ataro mar nam, machiegni kod Kilikia gi Pamfilia, ne wagowo e dho wadh Mura, e piny Lukia.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Kanyo jatend jolweny nonwangʼo yie ja-Aleksandria moro madhi Italia, mi noketowa ei yieno.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Ne wakwangʼ mos gi thagruok kuom ndalo mangʼeny nikech kwangʼ ne rach, eka achien ne wachopo machiegni gi dho wadh Sinido. Kaka yamo koro nomedore ma ok wanyal chome tir, ne wakwangʼ kwagengʼore e bath Krete, mochomore gi sori mar Salmone.
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
Ne wamedo kwangʼ gi thagruok ka waluwo bath nam mine wachopo kamoro miluongo ni Mbita Mokwe, but dala mar Lasea.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Kaka koro ne waseketho seche mathoth, to kwangʼ bende bedo marach, kendo kinde mag Sap Tweyo Chiemo bende nosekadho, Paulo nongʼado rieko ni jokwangʼ kowacho niya,
10 „I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
“Jowadwa, aneno ni ka wawuok ka, to wuodhwani biro bedo marach kendo yiewani kaachiel gi gik motingʼo biro kethore kendo wan bende wanyalo tho.”
11 Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
To jatend jolweny ne ok odewo chik kata winjo gima Paulo ne owacho, makmana nowinjo mana wach wuon yie kod jatend yie.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
Dho wath kanyo ne ok ber betie ndalo chwiri, omiyo thoth ji mane wan-go nongʼado wach mondo wadhi nyime gi kwangʼ, ka giparo ni ne wanyalo chopo Foinike mondo wabedie ndalo chwiri. Foinike ne en dho wadh Krete, momanyore gi milambo ma yo podho chiengʼ kod nyandwat ma yo podho chiengʼ.
13 Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Ka yamb milambo makudho mos nochako kudho, negiparo ni ne giseyudo gima negidwaro kendo ni wuodhgi koro ber, omiyo negibolo nanga e pi mine gichako kwangʼ ka giluwo tiend dho nam mar Krete.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
To kane pok gikwangʼ mabor, yamb ahiti miluongo ni Yurakulo, nochako kudho matek koa e chulano.
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
Ahitino nomako yie motame muomo yamono, omiyo ne waweyo mondo yamo olok yie oterwa atera kuma okudho kochomo.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
Kane oyudo wakalo e tiend chula moro matin miluongo ni Kauda, ne wabedo gi pek mar keto yie matin mar resruok kama ber, mondo kik okethre.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
Kane chwo mane wan-go osekete ei yie maduongʼ mane wantie, negitweyo yie gi tonde molwore mondo kik obarre. To nikech negiluor ni yie ne nyalo terogi kuonde mathany-thany motimo kuoyo man e dho nam mar Afrika, ne giloro nanga mar yie mi giweye mondo yamo otere atera.
18 Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Ahiti nomedo goyo yie matek mi kinyne negichako wito gik mane ni ei yie e nam.
19 Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Odiechiengʼ mar adek, ne giwito ei nam gik moko duto michikogo yie.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
Kuom ndalo mangʼeny, ne ok wanyal neno wangʼ chiengʼ kata sulwe, kendo yamo nomedo kudho matek mi geno duto mane oyudo wan-go ni dipo koreswa norumo chuth.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Kane ji koro oseriyo kech kuom ndalo mangʼeny, Paulo nochungʼ malo e nyimgi mowachonegi niya, “Jowadwa ka dine uwinj wachna ma wawe kwangʼ ka waa Krete, to dine utony mi ok uneno chandruok gi lal maduongʼ ma kama.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
To koro akwayou ni umed bedo gi chir, nikech kata ngʼat achiel kuomu ok bi tho, makmana yie kende ema biro kethore.
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
Otieno mokalo, malaika mar Nyasaye, ma an ngʼate, kendo ma atiyone, nochungʼ batha,
24 „Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
mowachona ni, ‘Kik iluor Paulo, ibiro chopo nyaka nyim Kaisar mi yali kuno, nikech Nyasaye osemiyi kuom ngʼwonone, ngima ji duto makwangʼ kodi.’
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
Kuom mano, beduru gi chir, jowadwa, nikech ayie ni Nyasaye biro timo mana kaka nonyisa.
26 Men vi maa strande paa en Ø.‟
To ochunore ni yie nyaka moki e chula moro.”
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Otieno mar apar gangʼwen ne pod watangni mana e dier Nam mangʼongo mar Mediterania. To kane ochopo odiwuor tir, to jokwangʼ ne paro ni gisechopo e lowo motwo.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Omiyo ne giluto tol motwene kidi e pi, mi giyudo ni tut pigno romo fut mia achiel gi piero ariyo. Bangʼ mano negichako gipime mi ginwangʼo ni en fut piero ochiko.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
Luoro nomakowa ni dipo ka watwomo lwanda. Omiyo negibolo nanga angʼwen yo kachien yie, eka gilemo mondo piny oyawre.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
Jokwangʼ notemo mondo gitony gia e yie, kendo negitemo mondo giket yie matin mar resruok e pi, ka giwuondore ni gidwaro bolo nanga moko yo ka wi yie.
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
Eka Paulo nowachone jatend jolweny kod jolweny duto niya, “Ka jogi ok osiko kodwa ei yie ka, to ok ubi tony.”
32 Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
Omiyo jolweny nongʼado tonde ma notwego yie matin mar resruok, mi giweyo yieno okwangʼ modhi.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
Kane piny chiegni yawore, Paulo nosayo jokwangʼ duto mondo ochiem, kowachonegi niya, “Kuom ndalo apar gangʼwen mosekadho, usebedo ka unie chandruok ma ok nunyal chiemo.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
Koro yieuru koda mondo uchamie gimoro matin mondo ubed mangima. Awachonu ni onge ngʼato kata achiel kuomu mabiro wito kata mana yie wiye achiel.”
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
Kane osewacho mano, nokawo makati mi ogoyo ni Nyasaye erokamano e nyimgi giduto. Eka nongʼingo makatino mochako chiemo.
36 Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
Jogo chunygi noduogo, mi ngʼato ka ngʼato kuomgi nokawo chiemo mondo ocham.
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Kar romb ji duto mane ni e yie ne gin mia ariyo gi piero abiriyo gauchiel.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Kane ji duto osechiemo moyiengʼ, ne giwito cham duto modongʼ e nam mondo yie odongʼ mayot.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
Kane piny oseyawore, jokwangʼ ne ok ongʼeyo piny mane gintie, to negineno mbita moro motimo kwoyo; mi giparo mondo gichom yie kuno mondo kanyalore to gimoki bute.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
Negingʼado tonde motwego nanga mi gibolo e nam bangʼe gingʼado tonde mane omakgo ngai. Bangʼ mano negichungo tanga yo ka wi yie, bangʼe gisiayo yie ka gichomo dho wath.
41 Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
To gikanyo yie notuomo kuoyo mathany-thany momoko ti. Eka yo ka wiye nomako matek ma ok nyal yukni, kendo apaka nogoyo yo kachien yieno mi obarore matindo tindo.
42 Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Jolweny ne dwaro nego joma otwe mondo ogengʼ gi kik gigo abal mi giring gitony.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
To nikech jatendgi ne dwaro reso ngima Paulo, notamogi ni kik gineg-gi. Nogol chik mondo ngʼato angʼata mane nyalo goyo abal nyaka e dho wath okuong ochikre e pi mondo odhiyo.
44 og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
Eka joma odongʼ ne biro luwo bangʼ-gi ka jomoko omako mberni, to moko omako bepe mane owuok e yie mane osebarore. Kamano e kaka ne wachopo e lowo motwo waduto ka wangima.
