Apostelenes gerninger 27
1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Fesadase da nini huluane Idali sogega foga ahoasu dusagai amo ganodini asunasimusa: dawa: beba: le, ilia da Bolo amola se dabe iasu diasu esalebe dunu eno, ili amo Yuliase (Louma dadi gagui gilisisu amo ea dio amo “Louma ouligisudafa amoea Dadi Gagui Gilisisu,” amo ganodini ouligisu esala), amo ili ouligima: ne, ema i.
2 Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Ninia da foga ahoasu dusagai (amo da A: dalamidiame moilai bai bagadega misi) amo fila heda: le, amo dusagai da A: isia soge bega: moilaiga masunuba: le, ninia Sesalia moilai yolesili asi. A: lisadagase (Ma: sidounia fi dunu musa: Desalounia moilai bai bagade esalu) da nini sigi asi.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
Golale hahabe, ninia Saidone moilaiga doaga: i. Yuliase da Boloma asigi galu. Amaiba: le e da Bolo ea na: iyado gousa: musa: masa: ne amola liligi lamusa: , logo doasi dagoi.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Saidone yolesili asili, ninima fo bagade mabeba: le, ninia Saibalase oga ea la: ididili, amo da fo hame mabe la: idi, amoga asi.
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
Oga be yolesili, hano degele, ninia hano amo ea bega: Silisia amola Ba: mafilia dialu, amo hanoga asili, Maila moilai Lisia soge ganodini amoga doaga: i.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Amo moilaiga, Yuliase da dusagai eno A: legesa: nadalia moilai bai bagadega misi, Idali sogega masunu, amo ba: beba: le, e da nini amoga fila heda: ma: ne oule asi.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Ninia gebewane foga ahoanu, logo gasawane ba: i. Amalalu ninia Naidase moilai bai bagade gadenenewane doaga: i. Be fo bagade da ninia logo damubiba: le, ninia Galidi oga amo fo hame mabe la: ididili asili, Sa: lamouni goa baligi.
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
Be gadenene, logo gasa bagade ba: lu, ninia soge ea dio amo Dusagai Gaga: i Sogebi, Lasia moilai (dusagai aligisu sogebi) gadenene, amo sogega fi galu.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Eso bagohame ouesalu, Gousa: su Eso da baligi dagoi ba: i. Fo bagade eso da doaga: beba: le, bu masunu da hamedei agoane ba: i. Bolo da Yuliase amola dusagai genonesisu dunu, ilima fada: i sia: amane olelei,
10 „I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
“Dilia! Ninia wali bu masunu logo da ga: nasidafa ba: mu, na dawa: ! Ninia bu ahoasea, liligi bagohame fisili, amola dunu bagohame bogoi dagoi ba: mu!”
11 Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
Be Yuliase da Bolo ea sia: mae nabawane, dusagai gagui dunu amola dusagai ouligisu dunu, ela sia: fawane nabi.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
Dusagai Gaga: i Sogebi da dusagai fisu noga: i hame galu. Amogawi, anegagi oubiga dialumu da defea hame ba: i. Amaiba: le, dunu huluane mogili, bagohame ilia amo sogebi fisili, Finigisi sogebi doaga: musa: asili, anegagi oubi amoga Finigisi amoga fimusa: dawa: i galu. Finigisi da dusagai aligisu sogebi Galidi oga ganodini diala. Amo ea midadi da ga (north) amola ga (south) ba: sa.
13 Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Fo asaboi gala da ga (south) muni mabeba: le, dusagai ouligisu dunu da ilia hanai amo hamomusa: dawa: i galu. Ilia ‘a: go’ (dioi liligi efega la: gi, dusagai mae masa: ne hanoga salasu liligi) duga: le, dusagai da foga ahoanu, Galidi oga bega: gadenenewane ahoasu.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
Be fo bagade heda: le (amo fo da “Fo da Ga (north) Misi” ilia da sia: su) oga amo la: ididili amoga misi.
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
Amo fo da dusagai amoga doaga: le, dusagai da yaguguli, masunu gogolei. Amaiba: le, ninia hanaiga fisili, dusagai da sinidigili, foga udigili ahoasu.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
Oga ea dio amo Gouda amoga doaga: le, ninia amoea fo hame mabe la: ididili ahoanu, dusagai bagade ea mano (dusagai fonobahadi) amo wadela: sa: besa: le, ninia gasawane hawa: hamobeba: le, la: gi dagoi.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
Amalalu, hiougili, gaguia gadole, amo dusagai fonobahadi ninia dusagai bagade amo da: iya ligisili, dusagai bagade da hanoga fabeba: le, fudagala: sa: besa: le, ninia efe haguduga ligisili, la: gi dagoi. Dusagai genonesisu dunu dusagai da sa: ibaso bi Libia be gadenene amoga fasa: besa: le, foga ahoasu abula fadegai dagoi. Amalalu, dusagai da hisu foga fabeba: le asi.
18 Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Isu gibula bobodoi bagade da hame yolei. Amaiba: le, golale hahabe, dusagai da magufasa: besa: le, ilia liligi ganodini sali amo mogili gadili ha: digi.
19 Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Golale hahabe, ilia da dusagai genonesisu liligi amo mogili gadili ha: digi. Bai amo liligi da dioi bagade ba: i.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
Eso bagohame amoga ninia eso amola gasumuni hamedafa ba: su. Fo da mae fisili manu. Ninia da dafawane hamoma: beyale dawa: lusu fisili, bogoma: beale dawa: i galu.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Dunu huluane da eso bagohame ha: i mae nawane hawa: hamonanu, Bolo da ilia gilisisu amo ganodini lelu, amane sia: i, “Dilia da na sia: nabawane, Galidi soge hame yolesimu da defea galu. Agoane hamoi ganiaba, ninia dusagai wadela: lesi amola liligi huluane fisi dagoi hame ba: la: loba.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
Be wali na dilima ha: giwane sia: sa. Dilia dogo denesima! Dunu afae da hamedafa bogomu. Be dusagai fawane fisi dagoi ba: mu.
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
Gasi ganodini, Gode (na da Ea mano amola Ema nodone sia: ne gadosa), amo Ea a: igele dunu da nama misini, amane sia: i,
24 „Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
‘Bolo! Di mae beda: ma! Di da Louma gamane ouligisudafa dunu ba: mu. Gode Ea hou da ida: iwane. E da dunu huluane di amola gilisili dusagai ganodini ahoasu dunu huluane ilia bogomu logo ga: i dagoi.’
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
Amaiba: le, dilia dogo denesima! Na da Gode Ea sia: dafawaneyale dawa: be! Ninia Ea nama adoi defele ba: mu, na dawa: !
26 Men vi maa strande paa en Ø.‟
Be fo da gasa bagade mabeba: le, ninia dusagai da oga bega: somu.”
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Fo da degabo heda: le, hi aduna aligili, ninia dusagai da Medidela: inia Hano Waiyabo Bagade amo ganodini foga fabeba: le lalu. Gasimogoa, dusagai genonesisu dunu da ninia da bega: doaga: mu gadeneidafa dawa: i galu.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Amaiba: le, hano ea lugudu defei dawa: ma: ne, ilia dioi liligi efe bidiga la: gili, hanoga galadigili, igi fa: iga doaga: i. Defei da 40 mida agoane ba: i. Fonobahadi ouesalu, bu hamone, lugudu defei 30 mida ba: i.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
Dusagai da igiga fasa: besa: le, genonesisu dunu da ‘a: go’ biyaduyale gala, dusagai ea baligiga hanoga sali. Hadigi da hedolo misa: ne, ilia sia: ne gadoi.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
Amalalu, genonesisu dunu ilia da dusagai fisimusa: dawa: i galu. Ilia dusagai mano hanoga gududili sanasili, ilia ogogole ‘a: go’ eno dusagai ea hagomodini amoga ligisimusa: sia: i.
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
Be Bolo da dadi gagui ouligisu amola dadi gagui dunu, ilima amane sia: i, “Dusagai genonesisu dunu da dusagai fisisia, dunu huluane da bogogia: mu!”
32 Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
Amaiba: le, dadi gagui dunu da efe amoga dusagai fonobahadi da dusagaidafaga la: gi, amo hedofabeba: le, dusagai fonobahadi da udigili fisi.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
Eso misunu gadenene ba: loba, Bolo da ilima ha: i moma: ne ha: giwane sia: i, amane, “Dilia da hi aduna ha: i mae nawane ouesalu.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
Amaiba: le, dilia mae bogoma: ne, ha: i moma: ne, na da dilima ha: giwane sia: sa. Dilia da se hamedafa nabimu.”
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
Amo sia: nanu, Bolo da agi lale, Godema nodone sia: ne gadole, fifili, ilima i.
36 Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
Amalalu, ilia dogo denesini, dunu huluane da ha: i mai.
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Dunu huluane da 276 amo dusagai ganodini sali.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Ilia sadini mai dagoloba, ilia dusagai hagima: ne, widi ha: i manu huluane ganodini sali, amo hanoga galadigi.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
Hahabe doaga: loba, dusagai da soge be gadenene dialebe ba: i. Be dusagai genonesisu dunu da amo soge dio hame dawa: i. Be ilia da soge bega: bosada: i umiwane dialebe ba: beba: le, dusagai genonesili amo bega: somusa: ilegei galu.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
Amaiba: le, ‘a: go’ liligi hanoga fisimusa: , efe damui dagole, eno efe logo olelesu sua: su amoga bagelesi fadegai. Amalalu, dusagai da hagomodini masa: ne, ilia dusagai abula dusagai hagomodini gala gaguia gadole, dusagai da bega: doaga: musa: ahoanu.
41 Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
Be dusagai da sa: i boso bi fai dagoi. Dusagai hagomodini da bai bagadeba: le, masunu gogolei. Be dusagai ea baligi da hano gafului amoga fananebeba: le, mugulumu agoai ba: i.
42 Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Dadi gagui dunu ilia da se dabe iasu hamosu dunu huluane dasisa: ili, bega: doaga: le udigili hobea: sa: besa: le, amo logo damumusa: huluane medole legemusa: ilegei galu.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
Be dadi gagui ouligisu dunu, e da Bolo gaga: musa: dawa: beba: le, ili logo hedofai. E sia: beba: le, dasi dasu dawa: su dunu da hidadea dusagai fisili hanoga soagala: le, bega: dasi sa: i.
44 og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
Eno da fa: no bobogele, ifa da: fe amola dusagai mugului liligi, amo gaguiwane bega: doaga: musa: asi. Amaiba: le, ninia huluane hahawane bega: doaga: i.
