Apostelenes gerninger 26

1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.‟ Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:

Agripa'a, Polinku huno, Knarere hugantoanki naneke ka'a huama hugahane higeno, Poli'a azana ometre emetre nehuno ahoke'ma ahekeaga agafa huno hu'ne.

2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

Jiu vahe'mo'za nagri'ma ha'ma renante'za navare'za trate'ma neazana ana mika zamofo agafa'a amananki Kini ne' Agripaga antahi'ankero, nagra tusi'a muse hu'na kagri kavurera oti'na, Jiu vahe'mo'zama hunante'naza kemofo nona'a huzmantegahue.

3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.

Hanki Jiu vahe'mokizmi zamu'zma'ene, Jiu vahe'mo'zama keframa nehaza zana, kagra ko kenka antahinka hu'nananki, kema hanua keaga akohenka mani'nenka rezaganenka antahio.

4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

Nagra inankna navu'navate osi'ni'aretira mani'na nehaza nera asete'na, esetetira vahe'ni'afine Jerusalemima mani'na e'noana, mika Jiu vahe krerafamo'za ko antahi'za ke'za hu'naze.

5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

Zamagra antahi'naze, na'ankure korapa nagrira nage'za antahi'naze. Zamagra huama hunaku zamagesa nentahisu'za, tagri mono'mofo kasegemo'ma, o'e'ma huno hu'nea kante ante'na avariri fatgo hu'na nagra Farisi nere hu'na mani'noane.

6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

Hige'na menina ama keagarera eme oti'noe, na'ankure Anumzamo'ma tagehe'ima huvempama huzmante'nea kere namentinti hu'na, mani'noe.

7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

Hagi tagrira 12fu'a naga'nofiku huvempa huno erigahaze hu'nea kere zamua kete'za mani'ne'za, zagene haninena hanaveti'za monora hunentaze. E'i anazante'ma navuma ketena namentintima hu'noa zanteku, Juda vahe'mo'za nagrira hafra hunenantaze. Mareri'namoke! (king)

8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

Na'a higetma ama vahe'motma Anumzamo'ma fri vahera zamazeri oti'zankura tamentintia nosaze?

9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

Nagrama nagesama antahi'noana, tamageza nehue nehu'na hanaveti'na Nazareti Jisasi agi'a eri haviza hu'noe.

10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

Jerusalemi kumapina amanahu'zana hu'noe. Rama'a Anumzante mani'naza vahetamina, Jiu vahe mono nompima ugagote'naza pristi vahe'mo'zanena hugnare hazage'na zamare'na kina huzamante'na, zamahe frinaku'ma haza vahetera nagranena nazante'na izo huge'za zamahe'naze.

11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

Hanki hakare zupa maka osi mono nompi mareri'na Anumzama huhaviza hunteho hu'na zamahe'noe. Na'ankure nagra tusi'za hu'na narimpa hezmante'noe. Ru moparegane me'nea ra kumapina ufre'na zamahe'noe.

12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

Anama nehuge'za, mono nonte ugagota kva vahe'mo'za hugnare hu'za hanave nenami'za hunantage'na Damaskasi nevu'na,

13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.

zagemo'a anuntu age12kiloki higeno, mareri'namokagi (king) monafinkatira masa a'mo'a zagea agatere'nea tavi'mo nevugeno, nagrane magokama vu'nona nagate'enena remsa mika hugagi'ne.

14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.

Ana higeta ana mika'mota traka huta mopafima nemasonkeno'a, mago kezamo'a Aramu (Hibru) kefinti antahugeno anage hu'ne, Solio, Solio, na'a higenka Nagrira nenahane? Nagri'ma nenahanana, kagra ka'a agona zante taru nehane.

15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

Hige'na azage Ramoka? hugeno Ramo'a huno, Nenahamo'na Nagra Jisasi'ne.

16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,

Hianagi otio, na'ankure ama'na agafare, Nagra kavurera efore hue, korapa kagrira eri'za ne' kazeri otisugenka, amama kana zane, Nagri'ma naganane, Nagrama kaveri hanuazana huama hugahane hu'na hugante'noe.

17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

Nagra Jiu vahe ka'afinti'ene megi'a vahepintira kaza hu'na kava hunegante'na, Nagra hugantesugenka zamagrite vunka,

18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.

zamurga erihari hananke'za hani'zampintira atre'za masare egahaze. Hagi Sata hanavefintira atre'za Anumzamofo hanavere esageno, kumi'zamia atrezamantesnige'za, Nagrite zamentinti hazage'na, kumi'zmi eri fanane hu'noa naga'enena zamagia erigahaze huno hu'ne.

19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

Ana hu'negu, Kini Agripaga, monafinkati'ma ege'na ava'nagnazama ke'noa zama amage'ma onte'zamo'a amuho hunantegahie.

20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

Hu'neanagi pusantera Damaskasi vahe zamasmite'na, Jerusalemine maka Judia vahe'enena zamasmite'na megi'a vahe'enena anazanke hu'na zamasmi'na, tmagu'a rukarehe hutma Anumzante nevinkeno, tamu'tmama hanaza zamo'a, hago tamagua rukarehe hu'naze hino.

21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.

E'ina kegafare mago'a Jiu vahe'mo'za ra mono nompintira navuzuhu fegi'atre'za, nahe fri'nakura nehaze.

22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

Hianagi Anumzamo'a nagrira naza hiazana keme e'na ama knarera oe. Hagi ama oti'na mika vahera osi'mofonteti vuno ramofonte'ma vu'neana, nagra huama hu'na nezmasmue. Mago'a kea nosuanagi, Mosese'ene, kasnampa vahe'mo'zama hu'za, e'inahu'zana fore hugahie hu'naza'zamo fore nehie.

23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.‟

Kema hu'za Kraisi'a ataza erino friteno pusante fri'pintira otino, Jiu vahete'ene megi'a vahetera tavi'a eri ama hugahie hu'naze.

24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.‟

Poli'ma agra'ama agu'mavazisia zamofo keagama nehiana, Festusi'a ranke huno Poliga hago ifo nehano! Ra'ma'a zama rempi hunka antahinana zamo kagrira kazeri savari nehie!

25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

Higeno Poli'a huno, Nagrira antahintahinimo'a havizana osu'ne, Festusiga so'e ne' mani'nane. Hianagi nagrama nehua nanekea tamage hu'na fatgo antahintahizanteti nehue.

26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.

Ama'na kema nehuana Kini ne'mo'a antahino keno hu'negu nagra agritera hu'ama hu'na nehue. Ama anazanku'ma nehuana kinimofo avurera fra'okine.

27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.‟

Kini ne' Agripaga kasnampa vahe kegu kamentinti'a nehampi? Nagra antahi'noe, kagra kamentinti nehane.

28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.‟

Higeno Kini Agripa'a Polinku anage hu'ne, Kagrama kagesa antahinana ama atupa knafina nazeri rukarehe hanankena, nagra (kristen) mono ne' manigahufi?

29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.‟

Anage higeno Poli'a kenona'a huno, atupa knafino, za'za knafino nagra Anumzantega nunamu nehue, kagrikukera nosuanki ama menima mani'ne'za nagrama huanke'ma nentahiza vahe'mo'za, nagrikna hihogu nehuankino, ama'na seni nofinura kina reozmantesaze.

30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

Anage hige'za, Kini neki, Gavana neki Benesiki, zamagranema mani'naza vahe'amo'za oti'naze.

31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.‟

Oti'za ana noma atre'za fegi'a nevu'za, ke huganti hugama hu'za anage hu'naze. Ama'na nera mago knare ke agafa omaneneankita ahe frige kina huntege osutfa hugahune hu'za hu'naze.

32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.‟

Agripa'a, Festusi asmino, Sisante'ma vugahue osiasina, ama nera katufe atrosine.