Apostelenes gerninger 25
1 Da Festus nu havde tiltraadt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
Festus siangpahrang teh, hote ram dawk a pha teh hnin thum touh ao hnukkhu Kaisarea khopui hoi Jerusalem kho lah a luen takhang.
2 Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
Hahoi vaihma kacue hoi Judahnaw thung dawk e a lungkahanaw ni Pawl teh a toe awh.
3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa at slaa ham ihjel paa Vejen.
Ahnimouh ni kaimouh na pahrennae lah, Pawl hah Jerusalem lah na thak pouh loe telah a kâhei awh. Bangkongtetpawiteh, Pawl hah lam vah pawp vaiteh thei awh han telah sut a kâcai awh dawk doeh.
4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
Hatnavah Festus siangpahrang ni Pawl hateh, Kaisarea khovah thongim thung ao. Hote kho dawk nâsittouh o hoehnahlan, kama roeroe ka cei han.
5 „Lad altsaa, ‟ sagde han, „dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.‟
Hatdawkvah nangmouh thung dawk, kâtawnnae ka tawn e taminaw hah kai koe kâbang awh nateh, ahni yon pen hane awm pawiteh pen awh atipouh.
6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig paa Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
Hahoi hnin taroe, hnin hra touh ao hnukkhu vah Kaisarea kho a cei teh, lawkcengnae tungkhung dawk a tahung teh Pawl hah kaw hanelah kâ a poe.
7 Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemaal, som de ikke kunde bevise,
Pawl a tho torei teh Jerusalem lahoi ka tho e Judahnaw ni Pawl hah khik a ven awh. Yon a pen awh e pueng a tang e buet touh hai awmhoeh.
8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: „Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.‟
Pawl ni vah Judah phung thoseh, bawkim thoseh, Sizar siangpahrang thoseh, ka payon hoeh telah a pathung.
9 Men Festus, som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: „Er du villig til at drage op til Jerusalem og der staa for min Domstol i denne Sag?‟
Festus siangpahrang ni Judahnaw hah tang sak a ngai dawkvah Pawl hanelah, nang heh Jerusalem cei vaiteh kaie hmalah hete lai heh akungkhei hane na ngai maw telah a pacei.
10 Men Paulus sagde: „Jeg staar for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som ogsaa du ved helt vel.
Hatei Pawl ni kai heh Sizar siangpahrang e lawkcengnae tungkhung hmalah ka kangdue dawkvah, hote hmuen koe kai heh akung na khei pawiteh a kamcu doeh. Nang ni kacailah na panue e patetlah Judahnaw koe yonnae khoeroe ka sak hoeh.
11 Dersom jeg saa har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har paa sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.‟
Koe ka payon boilah duekhai kawi yonnae buetbuet touh koe ka sak pawiteh, due hane kangek hoeh. Hateiteh ahnimouh ni yonpen awh e naw heh buet touh hai tueng hoehpawiteh apinihai ahnimae kut dawk na phat sak mahoeh. Sizar siangpahrang koe doeh nganga ka cei han atipouh.
12 Da talte Festus med sit Raad og svarede: „Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.‟
Hattoteh Festus siangpahrang teh thaw rei ka tawk huinaw hoi a kâpan awh teh, nang teh Sizar siangpahrang koe nganga ka cei han na ti dawkvah Siangpahrang Sizar koe na cei han atipouh awh.
13 Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste paa Festus.
Hathnukkhu hnin youn touh ao hoiyah Agrippa siangpahrang hoi a yu Bernike teh, Festus hoi kâhmo hanelah, Kaisarea kho a tho roi.
14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: „Der er en Mand efterladt af Feliks som Fange;
Hnin hni, hnin thum ao roi hoiyah, Festus ni Pawl e lai hah siangpahrang koe hettelah be a dei pouh. Hivah Felik ni thongim a pabo e tami buet touh ao.
15 imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
Jerusalem ka pha navah, vaihma bawinaw hoi Judah kacuenaw ni ahni hah a toe awh teh rek hanelah a kâhei awh.
16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og faar Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
Hatei, yon pen lah kaawm e tami buet touh heh, yon kapenkung hoi minhmai kâhmo teh yon kâpen e hoi kâkuen lah, bout pathungnae ao hoehnahlan ahni hah alouklah thak pawiteh Romnaw e phung nahoeh telah Judahnaw koe ka dei pouh.
17 Da de altsaa kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag paa Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
Hatdawkvah, ahnimouh teh hete khopui dawk a pha awh toteh, pouk laipalah atangtho vah lawkcengnae tungkhung dawk ka tahung teh, ahni hah kaw hanlah kâ ka poe.
18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;
Pawl yon ka pen e naw a kangdue awh toteh, ka pouk e patetlah kathoute yonnae hah pen awh hoeh.
19 men de havde nogle Stridsspørgsmaal med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus paastod er i Live.
Ahnimae kamcan teh amamae phung lawk hoi ka kâkuen e hoi, yo kadout tangcoung e Jisuh teh bout a hring telah Pawl ni a dei e patetnaw hah doeh.
20 Men da jeg var tvivlraadig angaaende Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag paadømme.
Kai teh het patetlah e kâounkhai e naw heh ka pouk panuek lounglang hoeh dawkvah, Pawl hah Jerusalem vah cei vaiteh hawvah, hete lai heh akungkhei hanelah na ngai ou telah ka pacei.
21 Men da Paulus gjorde Paastand paa at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.‟
Hatei Pawl ni siangpahrang ni lawkceng e totouh na hrueng awh ei telah a kâhei dawkvah, Sizar Siangpahrang koe thak hoehroukrak paung hanelah kâ ka poe toe telah a dei.
22 Da sagde Agrippa til Festus: „Jeg kunde ogsaa selv ønske at høre den Mand.‟ Men han sagde: „I Morgen skal du faa ham at høre.‟
Agrippa bawi ni Festus bawi hanlah kama roeroe ni a lawk thai han ka ngai atipouh teh Festus ni tangtho to thai lawih atipouh.
23 Næste Dag altsaa, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev paa Festus's Befaling Paulus ført frem.
A tangtho vah Agrippa siangpahrang hoi a yu Bernike teh puenghoi a kamthoup teh, ransa bawinaw, hote khothung e alawkpui lah kaawm e taminaw hoi rei a tho awh teh, impui thung a kâen awh. Hatnavah Festus siangpahrang ni kâ a poe teh Pawl hah a hrawi pouh awh.
24 Og Festus siger: „Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, baade i Jerusalem og her, raabende paa, at han ikke længer bør leve.
Festus siangpahrang ni, Agrippa siangpahrang hoi hie kaawm tongpanaw, nangmouh ni na hmu awh e hete tami hoi kâkuen lah, Judahnaw pueng niyah, hete tami heh hring sak kawi nahoeh telah a hramki awh teh, Jerusalem kho thung hai thoseh, hi khothung hai thoseh, kai koe a kâhei awh.
25 Men jeg indsaa, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
Hateiteh, ahni ni duekhai kawi bang buet touh boehai sak hoeh tie hah ka panue. Hatei, ama ni Sizar bawi koe nganga ka cei han ati dawkvah, hawvah thak hanelah ka kâcai toe.
26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, naar Undersøgelsen er sket.
Ahnie a kong teh thut vaiteh siangpahrang nang koe poe hanelah kamceng e a kong buet touh boehai yah kai dawkvah awmhoeh. Hatdawkvah yon pennae buetbuet touh ka thut hane ao nahanelah, nang ni ahni hah akungkhei thai nahan nang na hmalah ka tâcokhai.
27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogsaa at angive Beskyldningerne imod ham.‟
Bangkongtetpawiteh, thongkabawt e tami buet touh heh a yonnae panuek laipalah patoun pawiteh kamcu mahoeh atipouh.
