< Apostelenes gerninger 24 >

1 Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.
Five days later the high priest Ananias came down with the elders and an attorney named Tertullus. They presented their case against Paul to the governor.
2 Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:
When Paul had been summoned, Tertullus began to present his case before Felix, saying, “Since we have experienced much peace because of yoʋ, and prosperity is coming to this nation by yoʋr foresight,
3 „At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.
both in every way and in every place we acknowledge it, most excellent Felix, with the utmost gratitude.
4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.
But so that I may not detain yoʋ any further, I request that, in yoʋr forbearance, yoʋ would hear us briefly.
5 Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,
For we have found this man to be a pestilent fellow, an instigator of dissension among all the Jews throughout the world, and a ringleader of the sect of the Nazarenes.
6 ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da ogsaa [og vilde have dømt ham efter vor Lov.
He even tried to desecrate the temple, so we seized him.
7 Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder
8 og bød hans Anklagere komme til dig]. Af ham kan du selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.”
By examining him yoʋrself yoʋ will be able to learn the truth about all these accusations we are making against him.”
9 Men ogsaa Jøderne stemmede i med og paastode, at dette forholdt sig saaledes.
The Jews also joined in the accusation, claiming that these things were so.
10 Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: „Efterdi jeg ved, at du i mange Aar har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
When the governor motioned for him to speak, Paul responded, “Knowing that yoʋ have been a judge over this nation for many years, I all the more cheerfully make my defense concerning these charges against me.
11 da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
Yoʋ can ascertain that it has not been more than twelve days since I went up to worship in Jerusalem.
12 Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.
Neither in the temple courts, nor in the synagogues, nor anywhere in the city did they find me arguing with anyone or stirring up a crowd.
13 Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
Nor can they offer any proof against me concerning the things of which they now accuse me.
14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud saaledes, at jeg tror paa alt det, som staar i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,
But I confess this to yoʋ, that according to the Way, which they call a sect, I serve the God of our fathers, believing everything that is written throughout the Law and in the Prophets,
15 og har det Haab til Gud, som ogsaa disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og af uretfærdige.
having a hope in God, which these men themselves also accept, that there will be a resurrection of the dead, both of the righteous and the unrighteous.
16 Derfor øver ogsaa jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
Because of this I strive the way I do, always having a clear conscience before God and men.
17 Men efter flere Aars Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,
After being away for many years, I came to bring charitable gifts to my nation along with offerings.
18 hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,
While I was doing this, some Jews from Asia found me in the temple courts as I was completing the rite of purification, without any crowd or commotion.
19 og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget paa mig at sige.
They ought to be here before yoʋ and make an accusation if they have anything against me.
20 Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Raadet,
Or these men themselves should state what wrongdoing they found in me when I stood before the Sanhedrin,
21 uden det skulde være dette ene Ord, som jeg raabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.”
other than this one thing that I cried out while standing among them: ‘It is regarding the resurrection of the dead that I am being tried by you today.’”
22 Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: „Naar Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg paakende eders Sag.”
After hearing these things, Felix, who knew the facts concerning the Way in great detail, had them adjourn, saying, “When Lysias the commander comes down, I will decide your case.”
23 Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke maatte forbyde nogen af hans egne at gaa ham til Haande.
Then he ordered the centurion to keep Paul in custody, but to allow him a certain measure of freedom and not to prevent his own people from attending to his needs or visiting him.
24 Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen paa Kristus Jesus.
After several days, when Felix came back with his wife Drusilla, who was Jewish, he sent for Paul and listened to him speak about faith in Christ.
25 Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet og svarede: „Gaa for denne Gang; men naar jeg faar Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.”
But as Paul was discussing righteousness, self-control, and the coming judgment, Felix became frightened and said in response, “Go away for now, and when I get an opportunity I will call for yoʋ.”
26 Tillige haabede han ogsaa, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham ogsaa oftere hente og samtalede med ham.
At the same time he was hoping that Paul would give him money, so that he might release him. So he would send for Paul quite often and converse with him.
27 Men da to Aar vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.
But after two years had passed, Felix was succeeded by Porcius Festus. And wishing to gain favor with the Jews, Felix left Paul in prison.

< Apostelenes gerninger 24 >