< Apostelenes gerninger 23 >

1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟
Hagi Poli'a kanisol vahe zamufi keankere'neno anage hu'ne, Nenafugate nagra magore hu'na havizana osu'noe. Fatgo huno ama' nagu'nagesare Anumzamofo avurera mani'na ena ama knarera ehanatue.
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Anagema higeno, ugagota pristi ne' Ananaisi'a anante oti'naza vaheku Polina agi ruhapatitma aheho huzmante'ne.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟
Anante Poli'a anage agrikura hu'ne, Anumzamo'a kagrira kahegahie. Kagra amega fatgo hu'na knare hu'noe nehananagi, kagu'afinka haviza hu'nane! Kagra amare mani'nenka kasegemo'ma hu'nere antenka refako hunenantane. Kasegea rutagarenka aheho hunka hunezmantano?
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟
Ana tva'onte oti'naza vahe'mo'za anage hu'naze, kagra Anumzamofo hai pristi ne' huhaviza huntenaku nehampi? Hu'za hazageno,
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟
Poli'a kenona zamire anage hu'ne, nenafugata ugagota pristi ne' mani'ne hu'na nagra ontahi'noe, na'ankure anage huno avon tafepina krente'ne, kagri vahete'ma kva hu'nea vahera huhavizana huonto hu'ne. (Eks-Ati 22:28.)
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟
Anante Polima nezmagege'za anama eri tru hu'naza vahepina, Satusi vahe'ene mago'a Farisi vahe mani'nageno nezmageno, ranke huno anage hu'ne, Nafu naganaheta nagra Farisi neki, nenfa'a Farisi ne'mo kasenantege'na mani'noe. Nagri'ma kema hunenantazana, nagrama namentinti hu'na fripinti otigahie hu'na huazanku kea hunenantaze!
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Anage'ma hige'za, Farisi vahe'ene Satusi vahe'mo'za atruma hu'nafinti amu'nompinti refako hu'za ana kegu fra vazi'naze.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
Na'ankure Satusi vahe'mo'za fripinti o'otigahie nehu'za, ankero vahera omanine nehu'za, avamura omani'ne hu'nazanagi, Farisi vahe'mo'za ana maka'zana me'ne hu'za antahi'naze.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟
Anampinti kezati'za ranke hu'za kea nehazage'za, mago'a Farisi nagapinti kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za oti'za hanave ke hu'za, Mago hazenke'a ama nera keta eri forera osu'none. Avamu'mo'o, ankeromo'ma kema huminesigeno'a na'a hugahie?
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Tusi ke hafra nehazageno, Romu sondia kva ne'mo aru Poli avazu hu'za azeri taganape'zanku sondia vahera huzamanteno, uramitma Polina hanavetitma zamagripintira avaretma sondia vahe kumapi efareho hu'ne.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟
Ana kenage Ramo'a Polina tava'oma'are oti'neno anage huno asami'ne, Oti hanavetio, Jerusalema Nagri nagi nagenke huama hu'nanaza hunka Romu kumatera anazanke hunka ome huama hugahane.
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Ko'atige'za nanterampi mago'a Jiu vahe'mo'za eri atru hu'za, hanave ke huvempa hu'za Polima ahesnaza naneke retro nehu'za, ne'zane tine a'o huta mani'neta Polina ahesunkeno frisnie, hu'za huhankaveti'za kea retro hu'naze.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Anampima nanekema hu'za retro'ma hu'nazana 40'a vahera agatere'za mani'ne'za retro hu'naze.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Zamagra ugota pristi vahete'ene mono kva (elda) vahe'zagare vu'za anage ome hu'naze. Tagra kea huvempa huta mago'zana one'mani'neta, Polina ahe farigahune hu'za hu'naze.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟
Hanki menina kagrane, kanisol vahe'motma sondia kva vaheku ke eri fatgo hugahunanki avreta eramiho hinke'za, avare'za eramisnageta, amare erava'o osu'nenageta kantega kavagrita mani'neta, ahe frisune.
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Hianagi Polina nesaro ne' mofavremo ahegahune hazanke nentahino, eno sondia vahe kumapi efareno Polina kahe ke nehaze huno asami'ne.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟
Poli'a mago kina vahete kva ne' (sensulien), ke huno asami'ne, Avarenka ama arisera ugagota sondia kva nete vuo, na'ankure mago'a kea agra ome asamigahie huno huntene.
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟
Ana higeno hantreti'a sondia vahete kva ne'mo (sensulien, ) ana arisera avareno ugagota sondia kva nete vuno, Poli'a hunanteno avarenka ama arisera ugagota sondia kva ne'te vuo, na'ankure agra mago'a kea ome asamigahie, hige'na avare'na e'noe.
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟
Ana ugagota sondia kva ne'mo azante avazuhuganti ataregene, zanagraku umani'neke, anage huno antahige'ne, Na'ane naneke nasaminaku hu'nane?
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Ana arise'mo'a anage huno asami'ne, Jiu vahe'mo'za mago zamarimpa nehu'za, havige hu'za kantahigesagenka Polina avarenka okina kanisol vahetega uramisanke'za, keaga refako hu'za mago'ene hake'za ke'naku hu'naze.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟
Ana hu'negu zamatrege'za anara osiho, na'ankure 40'a nazana agatere'naza vahe'mo'za ahe'nakura hu'naze. Zamagra kea huvempa hu'za, ne'zane tine oneneta ahe frigahune nehu'za menina zamagri kere'ma mago karimpa hananku, kavega ante'za mani'naze.
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟
Anante ugagota sondia kva ne'mo'a ana risera hunenteno, hamponage asamino, vanunka ama nanekea kva nera ome asami'noe hunka, mago'mofona osamitfa huo.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟
Anante ugagota sondia kva ne'mo, sondia vahete kva ne'tre (sensulien), ke higeke akeno, anage huno zanasmi'ne, 200'a sondia vahera huge'za Siseria kumate vugahazanki tro hiho, anampina 70'a hosifi vano nehu'za ha' nehaza sondia vaheki 200'a karugaru kevereti ha' nehaza sondia vaheki hu'za meni kenagera 9 kiloki vugahazanki tro hiho. Polina hosi afu'zagafintira mago'a amigeno agumpi manina avaretma kva huntetma, Gavana ne' Feliksinte viho huno zamasmi'ne.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Polina hosi afu'zagafintira mago'a amigeno agumpi manina avaretma kva huntetma Gavana ne' Feliksinte viho huno zamasmi'ne.
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Agra avoma kre'neana amanahu kante kre tre'ne,
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
Nagra Klautiusi Lisiasi'na, knare Gavana kva nemokarega Feliksiga musenke kre'negamue,
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Ama nera Jiu vahe'mo'za azeri'za ahe'za nehazage'na, sondia vahe'niane e'na aza hu'na avare'noe. Na'ankure nagrama antahuana Romu ne' mani'noe higeta avareta e'none.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
Na'anteku nanekea hunentazo nagra antahinaku, zamagri kanisol vahete avare'na urami'noe.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Nagrama ke'na erifore'ma huana, zamagra'zimi kasegereku hu'za ke hakare hunte'naze. Hianagi ahe fri kankamune kina hunte kea kena eri fore osu'noe.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟
Ahenaku kema retro'ma haza naneke eme nenasmige'na, ama nera ame hu'na kagritega huntogeno ne-egena, ke ha'ma rentaza vahera magoka kagri kavure kea huntesazegu huzmantoge'za neaze huno krente'ne.
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Ana hige'za sondia vahe'mo'za kema huzmantea kante ante'za, Polina avre'za kenageke Antipatrisi rankumate vunaku vu'naze.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Mase'za nantera hosifima vano hu'za ha' nehaza sondia vahera zamatrage'za avare'za vazage'za, mago'amo'za ete sondia vahe kumatega e'naze.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
Hosifima vano nehu'za ha'ma nehaza vahe'mo'za Sisariama e'za ana avona Gavana ne'ma eme nemi'za, Polina eme ami'naze.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
Ana Gavana ne'mo'ma avoma hamprino nentahino, anage huno antahige'ne, Kagra ina provinsifinti nere? Higeno Poli'a huno, Nagra Sirisia nere higeno antahiteno,
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
anage hu'ne, kema hugante'naza vahe'ma esage'na, keka'a antahigahue. Higeno anante Heroti kina nompi Polina avaretma ome anteho hu'ne.

< Apostelenes gerninger 23 >