Apostelenes gerninger 23
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟
HAKA pono mai la o Paulo i ka ahalunakanawai, i mai la, E na kanaka, na hoahanau, ua noho kupa wau me ka lunaikehala maikai wale no i ke Akua a hiki mai nei i keia la.
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Kena ae la ke kahuna nui o Anania i ka poe e ku kokoke ana io na la, e pai ia ia ma ka waha.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟
Alaila, i aku la o Paulo ia ia, E pai mai no hoi ke Akua ia oe, e ka paia i hookeokeoia. Ke noho nei anei oe e hooko mai i ke kanawai ia'u, a ke kena mai nei anei oe, e paiia mai au ma ka mea ku ole i ke kanawai.
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟
Olelo mai la ka poe o ku ana ilaila. Ke olelo ino nei anei oe i ke kahuna nui o ke Akua?
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟
I aku la o Paulo, E na hoahanau, aole au i ike, o ke kahuna nui ia. No ka mea, ua palapalaia mai, Mai olelo hoino aku oe i ke alii o kou poe kanaka.
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟
A ike aku la o Paulo, he poe Sadukaio kekahi o lakou, a he poe Parisaio kekahi, alaila hea aku la ia ma ka ahalunakanawai, E na kanaka, na hoahanau, he Parisaio wau, he keiki na kekahi Parisaio; a no ka manaolana i ke alahouana o ka poe make, ua hookolokoloia mai nei au.
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
A i kana olelo ana pela, kuee iho la ka poe Parisaio, a me ka poe Sadukaio; a mokuahana iho la ua aha kanaka la.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
No ka mea, ua olelo mai ka poe Sadukaio, aole alahouana, aole anela, aole uhane; aka, o ka poe Parisaio, hooiaio no lakou i keia mau mea elua.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟
Nui loa iho la ka uwa; ku mai la na kakauolelo no ka poe Parisaio, hoopaapaa ikaika ae la lakou, i ae la, Aole loaa ia makou ka hewa iloko o keia kanaka. A ina he uhane, a he anela paha i olelo mai ia ia, mai ku e kakou i ke Akua.
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Nui loa iho la ke kuee, no ia mea, makau ae la ka lunatausani o weluwelu o Paulo ia lakou, kena ae la ia i ka poe koa e iho ilalo, a e kaili mai ia ia mailoko mai o lakou, a e alakai aku ia ia iloko o ka pakaua.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟
A ia po iho, ku mai la ka Haku imua ona, i mai la, E hoolana oe, e Paulo; no ka mea, e like me kou hoike ana aku ia'u ma Ierusalema nei, pela no hoi oe e hoike aku ai ia'u ma Roma.
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
A wanaao, ohumu kuikahi mai la kekahi poe Iudaio e hoohalua ia ia, hoohiki ae la, aole loa lakou e ai, aole hoi e inu, a pepehi lakou ia Paulo.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
He kanaha lakou a keu aku i ohumu pela i keia hoohalua ana.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Hele mai la lakou i na kahuna nui a me na lunakahiko, i mai la, Ua hoohiki makou ia makou iho i kahi hoino nui, aole loa makou e ai a pepehi makou ia Paulo.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟
No ia mea, ano, e nonoi aku oukou me ka ahalunakanawai i ka lunatausani, e kai mai ia ia io oukou nei, i ka la apopo, me he mea la e ninau hou aku i mea e akaka'i nona: a o makou nei, ua makaukau makou e pepehi ia ia i ka wa aole ia e hiki kokoke mai.
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
A lohe ke keikikane a ke kaikuwahine o Paulo i ko lakou hoohalua ana, hele aku la ia, komo aku la iloko o ka pakaua, a hai aku la ia Paulo.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟
Alaila, hea aku la o Paulo i kekahi o na lunahaneri, i aku la ia ia, E alakai oe i keia kanaka opio i ka lunatausani; no ka mea, he olelo kana e hai aku ai ia ia.
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟
Nolaila, lawe ae la oia ia ia, alakai aku la i ka lunatausani, i aku la, I hea mai nei ia'u o Paulo ka mea i paa, a nonoi mai ia'u e alakai mai i keia kanaka opio ia oe, he olelo kana e hai aku ai ia oe.
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟
Alaila, lalau ae la ka lunatausani i kona lima, a hele malu ae la, ninau aku la, Heaha kau mea e hai mai ia'u?
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
I aku la ia, Ua ohumu ka poe Iudaio e nonoi aku ia oe e kai aku ia Paulo i ka ahalunakanawai, i ka la apopo, me he mea la e ninau hou aku i mea nona e akaka'i.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟
Mai ae aku oe ia lakou; no ka mea, ke hoohalua nei nona hookahi kanaha kanaka, a keu o lakou; ua hoohiki lakou ia lakou iho i kahi hoino nui, aole e ai, aole hoi e inu, a pepehi lakou ia ia: Ano hoi ke makaukau nei lakou, e kakali ana no kau olelo.
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟
Nolaila kuu mai la ka lunatausani i ua kanaka opio la, papa mai la, Mai hai ae oe i kekahi kanaka i kou hoike ana mai ia'u i keia mau mea.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟
Nolaila, kii aku la ia i na lunahaneri elua, i aku la, E hoomakaukau i na koa, elua haneri, e hele i Kaisareia, a me na hoohololio, he kanahiku, a me na kanaka ihe, elua haneri, i ke kolu o ka hora o ka po;
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
A e hoomakaukau i na holonolona hoi, i kau lakou ia Paulo maluna, a e lawe maikai aku ia ia io Pelika la, i ke alii kiaaina.
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Kakau aku la ia i kekahi palapala, penei;
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
O Kelaudio Lusia, i ke alii kiaaina hanohano, ia Pelika, aloha:
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Ua hopuia keia kanaka e na Iudaio, a mai pepehiia oia e lakou; alaila, hiki e aku la au me ka poe koa, a hoopakele ia ia, no ko'u lohe ana, he Roma ia.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
A i kou ake ana e ike i ke kumu a lakou i hoopii ai ia ia, kai ae la au ia ia iloko o ko lakou ahalunakanawai:
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
A ike aku la au ia ia, ua hoopiiia oia no kekahi mau mea o ko lakou kanawai, aole hoi lakou i hoopii mai ia ia, ma ka mea e pono ai ka make, a me ka paa.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟
A i haiia mai ia'u ka hoohalua ana o na Iudaio i ua kanaka la, hoouna koke aku la au ia oe, a kauoha aku la no hoi i ka poe i hoopii mai ia ia, e hai aku imua ou i ka mea a lakou i ike ai ia ia. Aloha oe.
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Alaila, lawe ae la ka poe koa ia Paulo, e like me ke kena ana mai ia lakou, a alakai aku la ia ia i ka po, i Anetipateri.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
A ia la ae, waiho iho la lakou i ka poe hoohololio, e hele pu me ia, a hoi aku la lakou i ka pakaua.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
A hiki aku la lakou i Kaisareia, haawi aku la lakou i ka palapala i ke alii kiaaina, a hooku iho la ia Paulo imua ona.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
A heluhelu iho la ke alii, a ninau mai la ia, No ka panalaau hea ia? A lohe ia, no Kilikia,
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
I mai la ia, A hiki mai ka poe hoopii ia oe, alaila e hoolohe aku au ia oe. Kauoha ae la ia e malamaia oia maloko o ko Herode hale alii.
