Apostelenes gerninger 23
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.“
Paul, les regards fixés sur le Sanhédrin, dit: « Mes frères, je me suis conduit devant Dieu jusqu’à ce jour dans toute la droiture d’une bonne conscience... »
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Le grand prêtre Ananie ordonna à ses satellites de le frapper sur la bouche.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.“
Alors Paul lui dit: « Certainement, Dieu te frappera, muraille blanchie! Tu sièges ici pour me juger selon la Loi, et, au mépris de la Loi, tu ordonnes qu’on me frappe! »
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?“
Les assistants dirent: « Tu outrages le grand-prêtre de Dieu! »
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.“
Paul répondit: « Je ne savais pas, mes frères, qu’il fût grand-prêtre; car il est écrit: Tu ne proféreras pas d’injure contre un chef de ton peuple. »
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.“
Paul, sachant qu’une partie de l’assemblée était composée de Sadducéens et l’autre de Pharisiens, s’écria dans le Sanhédrin: « Mes frères, je suis Pharisien, fils de Pharisiens; c’est à cause de l’espérance en la résurrection des morts que je suis mis en jugement. »
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Dès qu’il eut prononcé ces paroles, il s’éleva une discussion entre les Pharisiens et les Sadducéens, et l’assemblée se divisa.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
Car les Sadducéens disent qu’il n’y a pas de résurrection, ni d’ange et d’esprit, tandis que les Pharisiens affirment l’un et l’autre.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!“
Il y eut donc une bruyante agitation, et quelques scribes du parti des Pharisiens, s’étant levés, engagèrent un vif débat, et dirent: « Nous ne trouvons rien à reprendre en cet homme; si un esprit ou un ange lui avait parlé?... »
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Comme la discorde allait croissant, le tribun, craignant que Paul ne fût mis en pièces par eux, ordonna à des soldats de descendre pour l’enlever du milieu d’eux et de le ramener dans la forteresse.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.“
La nuit suivante, le Seigneur apparut à Paul et lui dit: « Courage! De même que tu as rendu témoignage de moi dans Jérusalem, il faut aussi que tu me rendes témoignage dans Rome. »
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Dès que le jour parut, les Juifs ourdirent un complot et jurèrent avec des imprécations contre eux-mêmes, de ne manger ni boire jusqu’à ce qu’ils eussent tué Paul.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Il y en avait plus de quarante qui s’étaient engagés dans cette conjuration.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Ils allèrent trouver le prince des prêtres et les Anciens et dirent: « Nous avons solennellement juré de ne prendre aucune nourriture que nous n’ayons tué Paul.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.“
Vous donc, maintenant, adressez-vous avec le Sanhédrin au tribun, pour qu’il l’amène devant vous, comme si vous vouliez examiner plus à fond sa cause; et nous, nous sommes prêts à le tuer pendant le trajet. »
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Le fils de la sœur de Paul ayant eu connaissance du complot, accourut à la forteresse et en donna avis à Paul.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.“
Celui-ci appela un des centurions et lui dit: « Mène ce jeune homme vers le tribun, car il a quelque chose à lui révéler. »
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.“
Le centurion, prenant le jeune homme avec lui, le mena au tribun et dit: « Le prisonnier Paul m’a prié de t’amener ce jeune homme qui a quelque chose à te dire. »
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?“
Le tribun le prit par la main, et l’ayant tiré à part, il lui demanda: « Qu’as-tu à me communiquer? »
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Il répondit: « Les Juifs sont convenus de te prier de faire demain comparaître Paul devant le Sanhédrin, sous le prétexte d’examiner plus à fond sa cause.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.“
Ne les écoute pas, car plus de quarante d’entre eux lui dressent des embûches, et se sont engagés, avec des imprécations contre eux-mêmes, à ne manger ni boire avant qu’ils ne l’aient tué. Ils sont tout prêts et n’attendent que ton ordre. »
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.“
Le tribun renvoya ce jeune homme, après lui avoir recommandé de ne dire à personne qu’il lui avait fait ce rapport.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; “
Et ayant appelé deux centurions, il leur dit: « Tenez prêts, dès la troisième heure de la nuit, deux cents soldats avec soixante-dix cavaliers et deux cents lanciers, pour aller jusqu’à Césarée.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Préparez aussi des chevaux pour y faire monter Paul, afin de le conduire sain et sauf au gouverneur Félix. »
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Il avait écrit une lettre ainsi conçue:
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
« Claude Lysias, au très excellent gouverneur Félix, salut.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Les Juifs s’étaient saisis de cet homme et allaient le tuer, lorsque je survins avec des soldats et l’arrachai de leurs mains, ayant appris qu’il était Romain.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
Voulant savoir de quel crime ils l’accusaient, je le menai devant leur assemblée,
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
et je trouvai qu’il était accusé au sujet de questions relatives à leur loi, mais n’avait commis aucun crime qui méritât la mort ou la prison.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.“
Informé que les Juifs lui dressaient des embûches, je te l’ai immédiatement envoyé, en faisant savoir à ses accusateurs qu’ils eussent à s’expliquer devant toi à son sujet. [Adieu.] »
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Les soldats ayant donc pris Paul, selon l’ordre qu’ils avaient reçu, le conduisirent pendant la nuit à Antipatris.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Le lendemain, laissant les cavaliers poursuivre la route avec le prisonnier, ils retournèrent à la forteresse.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
Arrivés à Césarée, les cavaliers remirent la lettre au gouverneur et lui présentèrent Paul.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
Le gouverneur, après avoir lu la lettre, demanda de quelle province était Paul, et apprenant qu’il était de Cilicie:
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.“Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
« Je t’entendrai, dit-il, quand tes accusateurs seront venus. » Et il ordonna de le garder dans le prétoire d’Hérode.
