Apostelenes gerninger 22
1 „I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟
“Bhai khan, aru baba khan, moi etiya nijor laga safai te apnikhan usorte kotha kobole ase, etu ke huni bhi.”
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
Aru jitia tai Yehudi bhasa te koise, taikhan arubi ekdom chup thaki jaise. Titia tai aru koise,
3 „Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
“Moi Yehudi ase Cilicia laga Tarsus sheher te jonom luwa, etu sheher pora Gamaliel laga theng te bohi kene amikhan laga baba khan laga niyom thik pora sikhi loise, aru Isor phale jor dikena aji apnikhan jineka kori ase tineka kori ahisele.
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
Aru mota, maiki, hobi, etu dhorom Rasta te juwa khan ke bondhi ghor te dikene morai bhi di thakise,
5 som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
etu kotha cholawta, bura khan aru sabha bhi sakhi dibo pare, moi taikhan pora ami laga bhai khan Damascus te thaka khan logote chithi likhi diya utu bhi loise, karone moi jai kene ta te kunba thakile dhori kene Jerusalem te ani taikhan ke sajai dibo bhabise.
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
Etu homoi moi Damascus punchibole usor hoi asele, titia din nisena homoi asele, aru sorgo pora achanak ekta dangor puhor ahi moi usorte thaki jaise.
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
Aru moi matite giri jaise, aru ekta awaj moike kowa hunise, ‘Saul, Saul, kele tumi Moike digdar kori ase?
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
Karone moi hudise, ‘Probhu Apuni kun ase?’ Aru Tai moike koise, ‘Moi Nazareth Jisu ase, junke tumi dukh digdar di ase.’
9 Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
Aru jun manu moi logot ahise, taikhan bhi puhor to dikhise aru bhoi korise, kintu taikhan moike kotha kowa laga awaj to huna nai.
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
Titia moi koise, ‘Moi ki koribo lage Probhu?’ Aru Probhu moike koise, ‘Uthi kene Damascus te jabi, aru ta te tumi ki-ki koribo lage etu sob tumike koi dibo.’
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
Aru utu puhor bisi huwa karone moi eku dikhibo para nai, titia moi laga sathi khan laga hath dhurikena he moi Damascus te ahise.
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
Titia Ananias koi kene ekjon asele, tai niyom mani thaka ekjon asele, aru ta te thaka Yehudi khan bisi sonman kori thaka manu ase.
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
Tai ami laga usorte ahikena koise, ‘Bhai Saul, apuni laga suku dikhi bhi.’ Aru etu homoi te moi dikhibole parise aru taike dikhise.
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
Titia tai koise, ami laga baba khan laga Isor he tumike basi loise, tumi he tai itcha ke janibole aru Dharmikta Jonke sabo paribole aru tai nijor mukh pora kowa awaj ke huni bole.
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
Kelemane tumi ki dikhise aru ki hunise etu sob manu ke koi dibole tai sakhi bonai dise.
16 Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
Tinehoile apuni etiya bhi kele bohi ase? Uthi kene baptizma loi lobi, aru prathana kori kene tai naam pora tumi laga paap dhui dibi.’
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
Titia moi aru Jerusalem te ahi kene mondoli te prathana kori asele, titia moi Atma te bhorta hoi kene darshan dikhise.
18 og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
Aru moi Probhu ke dikhise, Tai moike koise, ‘Joldi Jerusalem chari kene jabi, kelemane taikhan Ami laga kotha tumi gawahi diya ke namanibo.’
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
Karone moi koise, ‘Probhu, moi pora biswasi khan mondoli te dhurikena bondhi ghor te diya aru mari thaka taikhan jani ase.
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
Aru jitia Apuni nimite mori juwa Stephen ke khun giraikena morai di thakise, ta te moi bhi thakise, aru jun manu khan pora taike morai dise utu khan laga kapra ke moi rukhi thakise.’
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟
Titia Tai moike koise, ‘Jabi, kelemane moi tumike yate pora dur Porjati khan logot pathai dibo.’
22 Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟
Aru taikhan etu kotha kowa tak taike huni thakise. Etu pichete taikhan awaj uthaikene hala kori koise, “Eneka manu ke prithibi pora hatai dibi, kelemane tai jinda thaki bole thik nohoi.”
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
Titia taikhan hala kori kene taikhan laga kapra khan ulai phelaise, aru upor hawa te dhul urai thakise,
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
titia mukhyo henedhikari pora Paul ke bondh kora jagate loi jabole hukum dise, aru manu khan kele taike iman ghusa kori ase etu janibole taike chabuk pora mari kene bhal pora hudibole koise.
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟
Aru taikhan jitia taike chabuk mari bole taiyar korise, Paul pora tai usorte khara thaka henapoti ke koise, “Rome manu ke eku golti nathaki kene bhi chabuk mari bole niyom te ase?”
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟
Jitia henapoti etu kotha hunise tai mukhyo henedhikari logote jai kene koise, “Apuni eneka kele kori ase? Tai Rome laga nagrik ase.”
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟
Titia henedhikari tai logot te ahikena koise, “Moike kobi, tumi Rome laga nagrik ase?” Paul koise “Hoi”.
28 Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟
Etu huni kene mukhyo henedhikari pora koise, “Moi to Rome laga nagrik hobole bisi toka poisa pora kinise.” Kintu Paul koise, “Moi to jonom pora he Rome laga nagrik ase.”
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
Titia jun taike mari bole thakise, taikhan loge- loge tai usor pora joldi hati jaise. Aru kitia mukhyo henedhikari bhi Paul to Rome laga nagrik ase koi kene janise, tai bhi bhoi khaise kele koile tai pora Paul ke dhori kene bandh kora karone.
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
Dusra din Yehudi khan pora ki nimite Paul ke doshi korise, etu janibole mukhyo henedhikari pora Paul ke khuli dise, aru mukhyo purohit khan aru sabhakhan ke joma kori bole hukum dise, aru Paul ke loi kene taikhan age te khara kori dise.
