Apostelenes gerninger 22
1 „I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟
“诸位父兄请听，我现在对你们分诉。”
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
众人听他说的是希伯来话，就更加安静了。
3 „Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
保罗说：“我原是犹太人，生在基利家的大数，长在这城里，在迦玛列门下，按着我们祖宗严紧的律法受教，热心事奉 神，像你们众人今日一样。
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
我也曾逼迫奉这道的人，直到死地，无论男女都锁拿下监。
5 som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
这是大祭司和众长老都可以给我作见证的。我又领了他们达与弟兄的书信，往大马士革去，要把在那里奉这道的人锁拿，带到耶路撒冷受刑。”
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
“我将到大马士革，正走的时候，约在晌午，忽然从天上发大光，四面照着我。
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
我就仆倒在地，听见有声音对我说：‘扫罗！扫罗！你为什么逼迫我？’
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
我回答说：‘主啊，你是谁？’他说：‘我就是你所逼迫的拿撒勒人耶稣。’
9 Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
与我同行的人看见了那光，却没有听明那位对我说话的声音。
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
我说：‘主啊，我当做什么？’主说：‘起来，进大马士革去，在那里，要将所派你做的一切事告诉你。’
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
我因那光的荣耀不能看见，同行的人就拉着我手进了大马士革。
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
那里有一个人，名叫亚拿尼亚，按着律法是虔诚人，为一切住在那里的犹太人所称赞。
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
他来见我，站在旁边，对我说：‘兄弟扫罗，你可以看见。’我当时往上一看，就看见了他。
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
他又说：‘我们祖宗的 神拣选了你，叫你明白他的旨意，又得见那义者，听他口中所出的声音。
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
因为你要将所看见的，所听见的，对着万人为他作见证。
16 Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
现在你为什么耽延呢？起来，求告他的名受洗，洗去你的罪。’”
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
“后来，我回到耶路撒冷，在殿里祷告的时候，魂游象外，
18 og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
看见主向我说：‘你赶紧地离开耶路撒冷，不可迟延；因你为我作的见证，这里的人必不领受。’
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
我就说：‘主啊，他们知道我从前把信你的人收在监里，又在各会堂里鞭打他们。
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
并且你的见证人司提反被害流血的时候，我也站在旁边欢喜；又看守害死他之人的衣裳。’
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟
主向我说：‘你去吧！我要差你远远地往外邦人那里去。’”
22 Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟
众人听他说到这句话，就高声说：“这样的人，从世上除掉他吧！他是不当活着的。”
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
众人喧嚷，摔掉衣裳，把尘土向空中扬起来。
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
千夫长就吩咐将保罗带进营楼去，叫人用鞭子拷问他，要知道他们向他这样喧嚷是为什么缘故。
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟
刚用皮条捆上，保罗对旁边站着的百夫长说：“人是罗马人，又没有定罪，你们就鞭打他，有这个例吗？”
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟
百夫长听见这话，就去见千夫长，告诉他说：“你要做什么？这人是罗马人。”
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟
千夫长就来问保罗说：“你告诉我，你是罗马人吗？”保罗说：“是。”
28 Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟
千夫长说：“我用许多银子才入了罗马的民籍。”保罗说：“我生来就是。”
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
于是那些要拷问保罗的人就离开他去了。千夫长既知道他是罗马人，又因为捆绑了他，也害怕了。
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
第二天，千夫长为要知道犹太人控告保罗的实情，便解开他，吩咐祭司长和全公会的人都聚集，将保罗带下来，叫他站在他们面前。
