Apostelenes gerninger 21
1 Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
Muda tubile twatilekana nabo, na twatisafiri mubahari, tuiikite moja kwa moja pa'mji wa Kosi, na malabo yake tuikite mji wa Rodo, na boka kolyo tuikite mji wa Ptara.
2 Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
Tupatike meli yayoka kuyenda Foinike, twatisafiri na meli yoo.
3 Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
Patuikite nnongi ya kisiwa cha Kipro, tuilekite upande wa mashoto, tuikite mpaka Siria, twaitosa nanga katika mji wa Tiro, kwa mana kolyo nga meli yatipakulilwa lishehena lyake.
4 Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
Baada ya kuabona banafunzi, twatama masoba saba. Banafunzi aba bammakiya Paulo pitya kwa Roho panga ywembe kana ayende Yerusalemu.
5 Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
Hata patuitimize masoba ago, twenga twatiboka kuyenda zetu. Bote pamope, na alwawa babe na bana babe, batitusindikiza katika ndela yitu mpaka patuboi panja ya mji. Boka po twatipiga magoti pwani, na kuloba, twatiagana kila yumo.
6 toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
Twapanda mu'meli, na bembe batikerebuka kae munyumba yabe.
7 Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
Patuyomwile safari yitu boka Tiro, tuikite Tolemai. Palo tuasimamii alongo, na tama nabo kwa lisoba limo.
8 Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
Malabo yake tubokite kuyenda Kaisaria. Twenga tujingii munyumba ya Filipo, muhubiri wa injili, ywabile yumo wa balo saba, ni twenga tutami pamope naye.
9 Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
Mundu yolo abile na alombo ncheche makikra ambao baritabiri.
10 Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
Baada ya tama kwa masoba kadhaa, atiuluka boka Uyahudi nabii yumo ywa kemelwa Agabo.
11 Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.‟
Ywembe atiisa kwitu na atiutola mkanda wa Paulo. kwa huo atiyataba magolo na maboko gake mwene nobaya, “Roho Mtakatifu abaya nyoo,” “Bayahudi ba Yerusalemu balowa kuntaba mundu ywamilikiya mkando wolo, nibembe balowa kunkabidhi mumaboko ga bandu ba mataifa.”
12 Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
Patuyowine makowe aga, twenga na bandu babile atama mahali palo twatimsihi Paulo kana ayende Yerusalemu.
13 Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.‟
Nga Paulo kayangwa, “Mupanga kele, mwalela na kunivunja mwoyo wango? Kwa mana nibile tayari, kufungwa kwaa kae, lakini pia bulagwa kolyo Yerusalemu kwa ajili ya lina lya Ngwana Yesu.”
14 Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!‟
Kwa mana Paulo apala kwaa kushawishiwa, tulekite no baya, “Bai mapenzi ya Ngwana yapangike.”
15 Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
Baada ya masoba aga, tutolile mifuko yitu na kupanda kuyenda Yerusalemu.
16 Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
Baadhi ya banafunzi boka Kaisaria pia batikengamana na twenga. Batinneta mundu yumo ywakemelwa Mnasoni, mundu wa Kipro, mwanafunzi wa zamani, ambaye tutami naye.
17 Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
Patuikite Yerusalemu, alongo balitukaribisha kwa puraha.
18 Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
Malabo yake Paulo atiyenda pamope na twenga kwa Yakobo, na apindo bote babile poo.
19 Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
Baada ya kuwasalimu, alibapeya taarifa yimo baada ya yenge ya makowe ambayo Nnongo apangite nkati ya mataifa kwopitya huduma yake.
20 Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
Muda bayowine ago, batimsifu Nnongo, na kummakiya, “Ubweni, alongo, kubile na maelfu ilenga baaminiya nkati ya Ayahudi. Bembe bote babile na nia ya kuikamwa saliya.
21 Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
Babakilwe kuhusu wenga, panga wafundisha Ayahudi batama kati ya mataifa kunleka Musa, na panga uwabakiye kana baatahiri bana babe, na kana baipange desturi ya zamani.
22 Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
Tupalikwa panga namani? Bila shaka balowa yowa kuwa weka uisile.
23 Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
Nga nyo upange chelo ambacho twenga twakubakiya nambeambe: tubile na bandu ncheche ambao batiweka nadhiri.
24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
Watole bandu aba na ujitakase mwene pamope nabembe, na uwalipiye gharama yabo, ili waweze kunyoa ntwe wabe. Nga nyoo kila yumo apate kuyowa panga makowe gaamakiwe kuhusu wenga ni ubocho. Balowa kujifunza panga wenga kae uikengama saliya.
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.‟
Lakini kwa habari ya mataifa ambao babile baumini, twaandikiye na kutoa maagizo panga bapalikwa kujiepusha na ilebe vyatitolewa dhabihu kwa sanamu, na myai, bokana na chelo chakinyongwa, na bajiepushe na umalaya.”
26 Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
Nga nyo, Paulo atibatola analome na lisoba lya nyaibele, atijitakasa mwene pamope nabembe, na kujingya mu'hekalu, kutangaza kipindi cha masoba ya kujitakasa, mpaka sadaka yatolewa kwa ajili ya kila yumo wao.
27 Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
Masoba ago saba payakaribie yomoka, baadhi ya Bayahudi boka Asia bamweni Paulo mu'lihekalu, na makutano batikasirika, na kunnyoshea maboko.
28 og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent; ‟
Babile bakikombwa ndoti, “Bandu ba Israeli, mutusaidie. Ayoo nga yolo mundu ywafundisha bandu kila mahali makowe ambayo ni kunchogo na bandu, saliya, na mahali pano. Pia atibaleta Ayunani katika lihekalu na kupanajisi mahali pano patakatifu.”
29 de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
Kwa mana mwanzo babile bamweni Trofimo Muefeso abile pamope niywembe mjini, na bembe patangite panga Paulo annetike mulihekalu.
30 Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
Mji wote ubile na taharuki, na bandu babutuka pamope ni kunkamwa Paulo. Patintoa panja ya lihekalu, na nnango mara itabilwe.
31 Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
Pababile bakijaribu kummulaga, habari iikite kwa nkolo wa jeshi lya alinzi kuwa Yerusalemu yote ibile itwelilwe ghasia.
32 Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
Mara iyo atibatola askari na jemedari atikibutukia kipenga sa bandu. Muda bandu bamweni nkolo ba jeshi na askari atimkaribia na kunkamwa Paulo.
33 Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
Boka po nkolo wa jeshi atiamuru atabwe minyororo ibele. Kannaluya wenga wa nyai na upangite kele.
34 Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
Baadhi ya bandu katika kipenga babile batipayuka kilebe cheno benge chelo. Kwa mana jemedari aweza kwaa kuwamakiya chochote kwa sababu ya yelo ndoti, atiamuri Paulo aletwe mkati ya ngome.
35 Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
Bai paakite mu'ngazi, atitolewa na askari kwa sababu za kipenga sa bandu.
36 thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!‟
Maana kipenga sa bandu batikengamana na yendelea kukombwa ndoti, “muntole yolo!”
37 Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?‟ Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
Paulo paabile atiletwa nkati ya ngome, atimmakiya nkolo wa jeshi, “Naweza kukumakiya kilebe?” Yolo nkolo wa jeshi kabaya, “Je walongela kiyunani?
38 Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?‟
Je wenga wa Mmisri ambaye awali utiongoza uasi na kubatola magaidi elfu ncheche mmwitu?”
39 Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!‟
Paulo kabaya, “Nenga na Myahudi, boka mji wa Tarso ya Kilikia. Nenga ni raia wa mji maarufu. Naaloba, mniruhusu nilongele na bandu.”
40 Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
Muda jemedari ampeya ruhusa, Paulo ayemi pa'ngazi na kutoa ishara kwa bandu kwa luboko lwake. Muda woo pabile na ukimya muno, akalongela nabo kwa Kiebrania. kabaya.
