Apostelenes gerninger 21
1 Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
Sa taa harzina nan we, ti dusa ti ribe ujirgi umei ti meki nibeba uhana ani pin ni kos, sa ahira asana ti dusa uhana urodusa, ti dusa uhana ani pin ni Batara.
2 Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
Sata kem ujirgi sa waa hazi ukafa uhana u Fonisiya ti dusa ti ribe.
3 Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
SA ta gunkuno, ti iri nizabu ni kubrus ni gunki ti ceki nini ani kira ni tari tina gure turu ti witino uhana u suriya, ti dusa tu ani pin nu taya abine ani ujirgi umei anu tarsa u Yeso ti cukuno abini me ti wu tiye tinu sunare. Anu kati ma ha urushalima ba.
4 Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
Sa tiye cigiling ta aka ti dusa tiri aje in tanu turu vat uwe nan ane wan ahana aweme waka tibin duru aka maru kani pin, Ti dusa ti tunguno ani kira ni uraba ti wu biringira ti dusa ti wu sa mura.
6 toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
Ti dusa ti ribe uzirgi umei, we dusa wa kuri uhana akura.
7 Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
Sa ta mara tanu tiru u Taya ti biki u Talamayas, abini me ani taa gurna nan ni henu ti isi we, taa muri ka'inde nigoo me nan we.
8 Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
Sa ahira asana ti dusa uhana u kaisariya. Ti ribe akura a Filibus, anu boo tize Asere, unu inde unu inde anyimo usunare wagino me, ti cukuno nan me.
9 Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
Anu uge me mazin in na hana wa nazi a'e, mabura anu kurzuzo utize ta Asere.
10 Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
Sa ta cukuno abine anyimo atiye cingiling, ure unu kurzuzo tize ta Asere ma e uyahudawa una niza Agabus.
11 Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.”
Maa e ahura aru ma ziki uzu u Bulus ma tiri ubuna umeme nan tari ti me me magu, ''bibe bi biriri ba guna, ane ani mahudawa madi tiri unu zuu ugeme me, wadi gaa me atari tanu zatu tarsa Asere.''
12 Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
Sa ta kunna kadura kagene me abibi vat uru nan andesa wa ciki abini me ti tiri Bulus tari kati ma ha a urshalima ba.
13 Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.”
Bulus ma kabirka magu, ''nyanini izi nu wuza me, izin tiso iri nu huza um iriba? ida turum barki utira cas ba nan iwono cangi urushalima, barki niza ni Yeso.''
14 Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!”
SA rusa Bulus ma da nyara akarti me ba, ti dusa ti kini aso me ti gu, ''ca imum be sa ugomo Asere ma hem icukuno.''
15 Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
Sa tiye ti gino me ta aka ti dusa ti ziki maburga ti dusa uhana u urushalima.
16 Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
Are anu wa tarsa u Yeso sa waa suri u kaisariya wa tarsin duru. Wa ē nigo me na uri unu desa a tisa me manason, unu u kuburus desa ma tubi ukaba tize ta Asere, desa tidi cukuno nigo me nan me.
17 Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
Sa ma eh ujerusalem, anu wa kabi we wuzi apuru arum.
18 Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
Sa ahira a sana Bulus ma dusa nigo nan haru uhana ahura a Bitrus, vat ananu wa rani.
19 Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
Sa ma mara u'iso uwe, ma ribe ubezizi uwe vat timum be sa ugomo Asere maa wuzi anyimo anu zatu tarsa Asere barki katuma kameme.
20 Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
Sa wa kunna anime, wa nonzuko ugomo Asere wa gun me, ''ira, uhenu mayahudawa gbardang wa kaba Asere wa wito ace awe wa hem wa zin ini riba u'inko utize.''
21 Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
Akuri abuki we tize anice ni weme agi, u dungura mayahudawa sa wa ciki nan anu zatu tarsa Asere wa game u kunna tize ti Musa. U dungura we kati tasi utanda u kuzu ba.
22 Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
Nyanini ya wuna uri ti wuzi, kadure me wadi kunna wa aye.
23 Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
Barki anime wuza imum be sa ta di buki we ana me. Ti zin in nanu wa nazi sa wa wito ace.
24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
Zika anu anu agino me ika kpico ace ashi me nan we, u kuri u bi imum be sa wa huna, bati wa ta ace aweme. Bati konde avi madi rusi timum me sa abuu anice ni we me macico mani, wadi rusi hu cangi u'inso tize.
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.”
Barki an desa ta me Asere ba sa wa hem, ta nyettike ti gbarika ti gu ca wa hunguko ace aweme ahira atimim sa adi nya makiri mani, ma yee, nan ure imum be sa daki a weki ba, nan madini mu tarsa ahana eh.
26 Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
Unu uwui ukure Bulus ma ziki anu agino me wa ka kpico ace aweme nigo me, wa dusa uhana udenge Asere, bati ma buki abanga usana uweme, adusa a nya u sadiga barki konde uya unu anyimo aweme.
27 Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
Sas ti ye tini usanare ta aye mamu umyinca, mare mayahudawa mu Asiya sa wa ira Bulus anyimo udenge Asere wa dusa wa turuka nigo na nabu wa meki me.
28 og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;”
Wa meki ti hunu unu gusa, ''anu israila benkin duru, unu ugeme me mani mazinu dungura anu timum me sa ti da rizi me ba ahira anu, unu cara u'inko utize, nan ahira ageme, ban anime ma ayen in nanu amadini anyimo udenge wa Asere ma cara ahira alau.''
29 de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
Barki wa mu ira me nan Tarofimas unu Afisus anyimo anipin, wa gusi Bulus maa en udenge we Asere me ini.
30 Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
Vat nipin me ni dusa ni gumurka, anu wa dusa orno wa meki Bulus. Wa hunguko me wa suso me anyimo udenge Asere wa dusa korso tina tukum me.
31 Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
Sa wa zinu ubara abanga uguna wadi hu me, abanga me abiki ahira unu ydang uni kono agi urushalima wa shagilan.
32 Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
Ma dusa ma ziki ma soja nan anu ani kono adang, wa dusa uhana ahira anigo na nabu me, sa anabu wa ira ma soja nan unudang me, wa ceki utira u Bulus.
33 Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
Unu dang me uni kono ma ha mamu ma meki Bulus magu atiri me ini nyang ini re, madu ku a iki nani me aveni nan imum besa ma wuna.
34 Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
Aye anyimo anu me in ti hunu, aye wagu ana aya wagu ana, barki ugbardang uti hunu daki ma guna ire imu ba, ba magu a han me ahira amasoja.
35 Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
Sa ma aye ahira u nyeze (utarsa uti buna) me, masoja me wa dusa wa yeze barki ushigilina wa anabu.
36 thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!”
Barki nigo na anabu wa maki utarsa me in ti hunu unu gusa, ''dusa ni in me.''
37 Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?” Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
Abiki uriben in Bulus ahira amasoja, ba gun imu unu dang amasoja me, ''nani udi hem in buki we ire imum? ba unu dang me ma iki'' urusa u boo uti Helenici tini.
38 Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?”
Daki hamani unu masar uginome sa tiwe ta dumo desa ma hirza ijuguta igino ma ziki anu madubu ma nazi, huza anabu uribe ani ja.
39 Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!”
Bulus ma kabirka ma gu, ''mi uyahudawa mani ma suro uTarsus anyimo a manyanga mu kilikiya, anipin me sa arusan in nini, in zinu tira uwe tari kinin in buki anabu tize.''
40 Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
Sa unu dang uma soja me nya me uganiya, Bulus ma dusa ma tonno ahira upatala me, sa ayeze we tari, wa dusa wa cukunno tik, ma buu we tize in nilem ni yahudawa, magu.
