Apostelenes gerninger 20
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
Yalungyachung rinya nam kochingso, Paul mvngjwngnv vdwa gokkum nyatola okv bunua lvkobv gamgo mintvmiru nyapi kula alvbv vla bunua mintoku. Vbvrikunamv hv vnglin lakula okv Mesedonia bv vngtoku.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
Hv mooku mvnwnglo vngpikla okv mintvmiru karla nyitwng nga lvkobv doin awgo minggo kartoku. Vbvripikula hv Akaia lo aatoku,
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
hoka hv poolu pwkgumgo dootoku. Hv gwngrap toku Sairia lo vngdu kubv vdwlo hv chinsu pvkudw Jius vdwgv ninyia nyiru rusvnga; vkvlvgabv hv mvngtoku Mesedonia bv vngkur dvkubv.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
Beria lokv, Pirhus gv kuunyilo Sopatarnyi lvkobv vngming gvvto; Tesalonika lokv Aristarkas okv Sekundas; Derbe lokv, Gaius; Asia mooku lokv, Taikikas okv Tropimus; okv Timoti.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
Bunu vngcho nyala okv Troas lo ngonua kaariala doonya toku.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
Ngonu Pilippi lokv vngraptoku vtwnglo vpap lvkmanam dvbam alulo okv alu longu kochingbv ngonu bunua Troas lo ribam tvku, hoka ngonu alu kanwgo ribam tvku.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
Karbualu gv arium ngonu mvnwng ngv lvkobv aakumchaakum nyatoku dvnam dvbam dubv. Paul nyitwng nga mintoku okv yupra lo gobv mimbwng la, hv logonvlo vngyu tvvkunam lvkwngbv.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
Mvdurupum awgo hungdungto ngonu mvnwng gv doopam dooku gv hogv karchung lo.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
Yaapa ako aminv Iutikas vla minam angv kirki lo dooto, okv Paul japbwngto, Yutikas yumi la okv yuptab toku, anyunganya nga ninyi yupngak tvku okv holutvku naam hogv karchung aom lokv kvdwlo hopvtoku. Vdwlo bunu ninyia svvrap tokudw okv hv siro tvku.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
Vbvritola Paul itoku okv atubongv ninyi gvlo joklwkla okv ninyia jarbwng toku. “Mvngdwk mabvka,” hv mintoku, “Hv vjak turdvdu!”
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
Vbvrikunamv hv chaakur tvku hogv karchung bv, vtwng nga pimwkto, okv dvtoku. Bunu hum lvkobv awgo raami siro koching bv, Doonyi vka poklin dvkubv, Paul vngtoku.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
Bunu naatoku vmi yaapa anga turdubv naam lo chaagv toku okv mvnwng ngv hinging nyatoku.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
Ngonu svpwbv vngcho yala vngtoku okv Assos lo aalwk tvvto hoka ngonu Paulnyi svpwlo vnggv tvvto. Hv ngonua sibv ritokv vla mintoku, ogulvgavbolo hv hoka kvdwbv vngtvtvto.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
Vdwlo hv ngonua Assos lo paami sipvkudw, hv svpwbv vnggla okv Mitiline lo aagv toku.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
Ngonu hokv gvngv durapla okv Kios lo logo nvnga aachi toku. Alu gonvgv kochingbv ngonu Samos lo aatoku, okv ho alu ngonu Miletus lo aachitoku.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
Paul svpw lokv Epesus nga vngbo dubv mvngtoku, Asia mookulo dwa nyemu manam lvkwngbv. Vdwgo rinyupvdw, hv Pentikos alulo Jerusalem lo baapu alvbv aalwk dvkubv vla.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
Miletus lokv Paul Epesus lo gaam go milwkto, Gvrja gv nyigagatv vdwa ninyi kaarwk sudubv mintoku.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
Bunu vdwlo aachi tokudw, ninyi bunua mintoku, “Nonuno chindu oguaingbv ngoogv dwa nonu gvlo lvkobv rilariya kunama, Asia mooku lo ngoogv atuake bv aalwkri alu lokv.
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Jius nyi meegonv nga rinyingriruto okv nga achialvbv mvngdwkmvngku okv hirukaaya moto. Vbvritola ngo mvngdwkla nyikla sarla okv nyanyak alvbv Ahtu gv lvgabv ritoku.
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
Nonuno ho chindo ngo oguguka mvngtung mabv minjito nonu gvbv alv jinvgo okv mvngtoku mvnwng gvbv okv nonugv naam gvbv.
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
Jius okv Jentail vdwa ngo dinchi rungbv gamrw jitoku bunu atugv rimur am mvngdin lakula Pwknvyarnv gvloku okv ngonugv Ahtu Jisunyi mvngjwng dvkubv.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
Okv vjak, Darwknv Dowa tvvla kuju ngo Jerusalem bv vngjikunv, ngo chinsuma ogugo alo ririkudw.
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
Ngo mvngchik chindu ho pamtv mvnwng lo Darwknv Dowv gamrw toku nga ho patwk lo dosv nga okv ngoogv hirukaya svngaka.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
Vbvritola ngo atugv singdung nga oguka mvngsuma; ngoogv mvngnam mvngchik vv ho Ahtu Jisu nga ritokv vla jinama, Pwknvyarnv gv anyuaya lokv Alvnv Yunying nga rinyadoonya dukubv mvngmwng dunv.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
“Ngo Pwknvyarnv gv Karv nga nonu mvnwng gv, pingkolo vngkarla japji kartoku. Okv vjv ngo chinduku ho nonuno nga lvkoka kaapa kumare.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Vkvlvgabv ngo silu gv alu lokv nonuna jvjvklvbv mirw doonv la: Vdwlo nonu akonvka nyenam goka dubolo, ngo ogugoka nonu lvlo ajv laya kumare.
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
Ngo Pwknvyarnv gv nonua chinsv gui vla mvngnam ogumvnwng nga nonua minji pvkunv.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Vkvlvgabv nonu atubongv chvrv bv kaala dosutvka okv Darwknv Dow gv nonua svlar kaaria dubv jinam vdwaka. Pwknvyarnv gv goklin kunam nyi vdwa rigv nvgobv ritokuka, hv ninyigv atubogv kuunyilo gv oyi lokv ninyigvbv mvpv kunv.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
Ngo chindo ho ngoogv vngrokochingbv, nonugv pingkolo nyi vv busunam svcha jvbv rinv ngv aari nvpv okv gwngkw rinvpv nonua domumare.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
Dwv aari kunvpv noogv atubogv nyi lokv, vnggv rikunvpv mvngjwngnv vdwa bunugv koching bv.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Vkvlvgabv bununo atuv hindum silaka! mvngpa laka ngoogv nam doomadakma bv nyiksinyikla dwkla nyingum go ho aluayu bv nonu mvnwng nga okv akinakin bv minpv nama.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
“Okv vjak ngo nonuam Pwknvyarnv gv ringnam lo okv ninyigv ayanv doin lo tulwk jidunv, si nonua gwlwk am jiriku okv Pwknvyarnv gv anyuaya kunam ninyigv nyi mvnwng nga jiriku.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
Ngo vdwloka mvngma dvnv Yvvgvloka morkoain go okv vji vbego.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
Nonuno chindo oguaingbv ngo kudungkua ridudw ngoogv atugv laak lokv atubongv svngsu dubv okv ajin vdwaka.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
Ogumvnwng nga ngo ritoku, ngo kaatamto oguaingbv ridur svngvdw ngonu heema nvnga ridur svvgorung. Mvngpa laka ngonugv Ahtu Jisu gv gaama ninyi atubongv minto, ‘Jinam si laanam amamsvnga mvngpu yadunv.’”
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
Paul ninyigv minyaro koching bv, hv lvbwng lokv kompv tvla nyi mvnwng nga okv kumtoku.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
Bunu mvnwng ngv kapnya toku okv chvgap toku okv mopup tvku ninyia.
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
Bunu mvnwng ngv mvngru nyatoku ogulvgavbolo Paul bunua mintoku, “nonuno nga vdwloka lvkodv kaapa kumare.” Vkvlvgabv bunu ninyia svpwlo vnglwk minggv toku.
