< Apostelenes gerninger 20 >

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
E tendo acabado o tumulto, Paulo chamou a si os discípulos e, abraçando-os, saiu para ir à Macedônia.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
E tendo passado por aquelas regiões, e exortando-os com muitas palavras, ele veio à Grécia.
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
E ficando [ali] por três meses, e havendo contra ele uma cilada posta pelos judeus quando ele estava a ponto de navegar para a Síria, ele decidiu voltar pela Macedônia.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
E o acompanhou até a Ásia Sópater, de Bereia; e dos tessalonicenses, Aristarco e Segundo, e Gaio de Derbe, e Timóteo; e dos da Ásia, Tíquico e Trófimo.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
Estes, indo adiante, nos esperaram em Trôade.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
E depois dos dias dos [pães] não fermentados, nós navegamos de Filipos, e em cinco dias viemos até eles, onde ficamos por sete dias.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
E no primeiro [dia] da semana, tendo os discípulos se reunido para partir o pão, Paulo discutia com eles, estando para partir no dia seguinte; e ele estendeu a discussão até a meia noite.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
E havia muitas luminárias no compartimento onde estavam reunidos.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
E estando um certo rapaz, de nome Êutico, sentado em uma janela, tendo sido tomado por um sono profundo, [e], estando Paulo [ainda] falando por muito [tempo], [Êutico], derrubado pelo sono, caiu desde o terceiro andar abaixo; e foi levantado morto.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
Mas Paulo, tendo descido, debruçou sobre ele e, abraçando [-o], disse: Não fiqueis perturbados, porque sua alma [ainda] está nele.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
E [voltou] a subir, e tendo partido e experimentado o pão, ele falou longamente até o nascer do dia; e assim ele partiu.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
E trouxeram o rapaz vivo, e ficaram não pouco consolados.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
E nós, tendo ido adiante ao navio, navegamos até Assôs, onde estaríamos para receber a Paulo, porque assim ele tinha ordenado; e ele ia a pé.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
E quando ele se encontrou conosco em Assôs, nós o tomamos, e fomos a Mitilene.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
E navegando dali, chegamos no [dia] seguinte em frente a Quios; e no outro dia aportamos em Samos; e ficando em Trogílio, no dia seguinte viemos a Mileto.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
Porque Paulo tinha decidido navegar [desviando-se] de Éfeso, para não lhe haver de gastar tempo na Ásia; porque ele se apressava para estar em Jerusalém do dia de Pentecostes, caso lhe fosse possível.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
Mas ele enviou [mensagem] desde Mileto até Éfeso, chamando aos anciãos da igreja.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
E quando vieram a [Paulo], ele lhes disse: Vós sabeis que desde o primeiro dia que entrei na Ásia, [o modo] como eu estive todo [aquele] tempo convosco;
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Servindo ao Senhor com toda humildade, muitas lágrimas, e tentações, que sobrevieram a mim pelas ciladas dos judeus;
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
Como eu, daquilo que [vos] era proveitoso, nada deixei de anunciar a vós, e ensinar publicamente e pelas casas;
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
Dando testemunho, tanto a judeus como a gregos, do arrependimento para [se converter] a Deus, e da fé em nosso Senhor Jesus Cristo.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
E agora eis que, estando eu atado ao Espírito, estou indo a Jerusalém, não sabendo o que me acontecerá;
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
A não ser pelo que o Espírito Santo em cada cidade [me] dá testemunho, dizendo que prisões e aflições me esperam.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
Mas de nenhuma [dessas] coisas eu dou importância, nem tenho minha vida por preciosa, para que com alegria eu cumpra minha carreira, e o trabalho que recebi do Senhor Jesus, para dar testemunho do Evangelho da graça de Deus.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
E agora, eis que eu sei que todos vós, a quem eu passei pregando o Reino de Deus, não vereis mais o meu rosto.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Portanto eu vos dou claro testemunho de que eu estou limpo do sangue de todos [vós];
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
Porque eu não deixei de vos anunciar todo o conselho de Deus;
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Portanto prestai atenção por vós mesmos, e por todo o rebanho sobre os quais o Espírito Santo tem vos posto como supervisores, para apascentardes a igreja de Deus, a qual ele adquiriu por meio de seu próprio sangue.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
Porque isto eu sei, que depois de minha partida, entrarão entre vós lobos cruéis, que não pouparão ao rebanho;
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
E que dentre vós mesmos se levantarão homens a falarem coisas perversas, para atraírem após si aos discípulos.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Por isso vigiai, lembrando que por três anos, noite e dia eu não parei de vos alertar com lágrimas a cada um [de vós].
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
E agora, irmãos, eu vos entrego a Deus, e à palavra de sua graça; ele que é poderoso para vos edificar e vos dar herança entre todos os santificados.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
Eu não cobicei de ninguém a prata, nem ouro, nem roupa.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
E vós mesmos sabeis que, para as minhas necessidades e as dos que estavam comigo, estas [minhas] mãos me serviram.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
Em tudo eu vos tenho mostrado que trabalhando assim, é necessário dar suporte aos enfermos; e lembrar-se das palavras do Senhor Jesus, que disse: Mais bem-aventurado é dar do que receber.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
E tendo dito isto, pondo-se de joelhos, ele orou com todos eles.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
E houve um grande pranto de todos; e reclinando-se sobre o pescoço de Paulo, beijavam-no;
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
Entristecendo-se muito, principalmente pela palavra que ele tinha dito, que não mais veriam o rosto dele; e o acompanharam até o navio.

< Apostelenes gerninger 20 >