Apostelenes gerninger 20
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
Hoongrok haphaang ah sem lidi, Pool ih hanpiite loong ah khoonpoon rum ano, chaankot jengkhaap ah jeng koh rum ano raajeng rumta eno Mesidonia ko ih wangta.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
Pool erah hah lam ih wang ano chaankot jengkhaap ah miloong asuh rapne ih koh thiin rumta. Erah lih adi Akaia hah ni thok ano,
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
laajom tongthiinta. Siria nah wang ang ngeh ih taat khookhaam adi Jehudi loong ih heh tek haat suh kaankoong rumta ah Pool ih jatjoot eta; erah raangtaan ih Pool Mesidonia lam ih ngaakwang chungta.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
Heh damdi Puros sah Sopater, Beria hah nawa roongwangta; erah damdi Thesalonika nawa, Aristarkas nyia Sekundas, Derbe nawa Gaius, Esia hah nawa langla Taichikas nyia Trophimas; eno Timothi loong ah nep wakwang rumta.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
Neng loong ah sengngah sengngah ban wangrum ano Troas ni banwan tahe.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
Toomuh Kham Kuwaang lih adi Philippi nawa juulam ih daansoon eno, sa bangnga lidi Troas ni chomui eno erah ni sa sinat tongthiinti.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
Huuniibaat rangja di rang chosoomti adi phaksat ah room phaksah eti. Pool erah saalih adi rangkhano ih wangte ang ano, miloong ah damdi rangphe thungkham di thok roong waanta.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
Seng khoontongti nokkhoh adi weetook loong ah phaak eta.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
Jaaro wasiit heh men ah Eutikaas ngeh ih angta ah wokaacha ni tongta, eno Pool ih tiitwaan jangbaat adi, Eutikaas ah heh jupmot ih ngotdatta, eno mokjup ano nokkhoh thoongjom khoh nawa datti kata. Taat toonpi karum ano, tekmang angta.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
Eno Pool ah echaan ih daatkhoom kah ano khekjoh kata. “Nak sotsaam an” Pool ih baat rumta, “amadi heh ething!”
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
Eno lamtok nokkhok adi we ngaakwang ano, baanlo ah chep hoom phak wangta. Neng damdi rekamdook eh rangsa laandongroh roongwaan rum ano Pool ah doksoon kata.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
Jaaro ah nok ni ething ih piikaat rum ano miloong ah neng ten kokchem rumta.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
Assos nawa Pool ban toonhui kaat suh seng juukaari ni jaakhoh ban daansoonti. Emah eh kaat theng ngeh ih Pool ih baatthiin tahe, eno heh ah saanghook lam ih wangta.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
Assos ni chomui eno, Mitilene ne kaat suh toonhui kati.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
Erah dowa juulam ih daansoon kah eno Kios ni saasiit adi thok kati. Erah saalih adi Samos ni thokti, erah lih adi Miletus ni thok wangti.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
Esia hah nah rangsa photham ah ngeh ih li ano, Pool ih Ephesas ni wang chungta. Lek jen ang abah, Jerusalem nah Pentikos maangdoh thok suh ngeh ih thuuhuuta.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
Pool Miletus ni ang adi Ephesaste suh, chaas mihak phokhoh loong toom chomui rumha ngeh ih jengkhaap maatbaatta.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
Eno heh jiinni thokrum kano li rumta, “Sen ih jat ih han sen damdi ang tahang adoh ngah tiimthan saajang mamah ih roongtong tahang, Esia hah nawa phangthok sa dowa ih ah.
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Jehudi loong ih nga tek haat taatchung tahang adoh nga mikse ah janhaat angno Teesu laksuh angkang ngeh ih rekamdook ih seklilih ih mokah tang.
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
Sen raangtaan ih mamah doh se ah li angno tiim nyoot theng angta nokwah dungni ni nyia sen nok ni thoontang nyootsoot rum taha.
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
Jehudi nyia Ranglajatte loongtang suh phoosiitsiit ih baat rum tang sen rangdah nawa Rangte jiinko wang hanno Teesu Jisu hanpi an ngeh ah.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
Amadi bah ngah Esa Chiiala jeng chaatchaat ih Jerusalem ko ih kalang, erah nah mamah ang koja ngah ih tajatkang.
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
Ngah suh Esa Chiiala ih erah ba baat halang samnuthung rookwet ni chamnaang nyia phaatak ah nga raangtaan ih ban tong roh ela ngeh ah.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
Enoothong ngah ih hanpi hang nga roidong ah tiimtha uh tah angka; ngah ih hanpi hang Teesu ih mootthuk halang ah ba mokah ang, erah langla Rangte minchan ruurang tiit ah tumbaat theng.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
“Ngah sen loong hani tumkhoom lang, eno Rangte hasong tiit ah tumbaat hang. Amadi ngah ih jat ehang sen ih ngah mabah uh takah japtup ri ang ah
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Erah raangtaan ih chiinnyah baat rumhala: Sen loong ah emat ih anbah nga matkapjih tah angka.
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
Tiimnge liidi Rangte tenthun tiit ah mathan angta thoontang baat ih rum taha.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Erah raangtaan ih Esa Chiiala ih sokboi thuk halan saapsah loong ah rapniine ih sokboi an. Hesah sih jun ih Rangte chaas ni sen loong ah saapriimte heh sah angthuk halan.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
Ngah ih jat ehang nga doksoon lidoh, so loong ah sendung nah wang haano, saap ah tachiimka ang ah.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
Saapoot thok ha doh miwah loong ah ih mih mokwaan rum ano hanpiite loong ah pheehoom rum ah eno neng lih phanjoot thuk rum ah.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Erah raangtaan ih naririh ih tongtha an, paangjom adi rangwu rangphe ih nga mikse ah janhaat angno nyootsoot rumhala ah samthun roh ih an.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
“Sen loong ah Rangte lakhui ni nyia heh minchan jengkhaap ni look haat rumhala, eno juuba Rangte ih heh mina raangtaan ih thiinha minchan khui nah hak thuk suh romseetam kohan.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
Ngah ih o jiin nawa hun, kom nyia nyuh akhat tasuh rumra.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
Sen teenuh teewah ih jat ehan nga raangtaan nyia nga joon loong raangtaan ih nga laklak ih ngun ah bi angno phaksahi.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
Seng loong asuh jirep ah noisok rumhala motchaan kaatchaan ah kah eno changthih noodek suh mamah ih chokot theng ah, Jisu ih baat tahan jengkhaap ah samthun roh ih an, “Echoh ehi nang ih ekot ehi ah tenroon ehan.”
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
Pool thoonjeng ano, neng damdi heh lakuh ni chooktong ano rangsoomta.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
Mih thoontang hu rum ano chupphak rumta eno khekjoot damdi raajeng rumta.
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
Pool ih takah chotup ri li kano miloong ah ehan thungthih rumta. Eno juukaari adi diisiitkaat rumta.
