Apostelenes gerninger 20
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
Aa naho nijihetse i koràkey, le nampihitrife’ i Paoly mb’ ama’e o mpiòkeo naho nifetrehe’e vaho nionjoñe mb’e Makedonia añe.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
Nirangae’e o taneo, nañosike ondatio an-tsara maro vaho nandoake e Grisia añe,
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
Nañialo telo volañe añe re. Aa naho nivoñoñ’ aze o Tehodao ie ho nijon-dakañe mb’e Sirià mb’eo, le sinafiri’e ty hibalik’ am-pirangañe i Makedonia.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
Nindre ama’e t’i Sopatera ana’ i Pìro nte Berea naho i Aristarko naho i Sekondo nte Tesalonika naho i Gaio nte Derbe, le i Timoty naho i Tikìko vaho i Trofimo nte-Asia.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
Niaolo anay iereo vaho nandiñe e Troasy ao.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
Aa naho niheneke o andro-Mofo-po-dalivaio le nijon-dakañe boak’e Filipy zahay; ie nimodo ty andro lime le nifanampe am’iereo e Troasy ao vaho nitambats’ ao fito andro.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
Ie tsofotse ty andro’ i Sabotsey, ie fa nivory hamolake mofo o mpiòkeo, le nitaroñe am’iereo t’i Paoly, fa satri’e ty hiavotse amy loak’ àndroy, aa le nitolom-pilañoñe ampara’ te antets’ aleñe re.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
Nimaro ty jiro am-batsa nivoria’ay ao,
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
le nitobok’ an-dalan-kede eo ty ajalahy atao Eotika naho nikonkoñe, aa ie tinohitohi’ i Paoly i lañona’ey, le nilañake ty roro i ajalahiy naho nikapotrake intelo riha mb’an-tane mb’eo vaho fola-manta te nongaheñe.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
Nizotso mb’eo t’i Paoly nihohok’ amy ajalahiy, ie nifihine’e, le hoe re, Ko hembañe, fa ama’e ty fiai’e!
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
Niañambone indraike t’i Paoly namolake mofo naho nikama, le nitolom-pitaroñe ampara’ te niporea ty maraindray vaho nienga.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
Nindese’ iareo veloñe, am-panintsiñañe, i ajalahiy.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
Fa niaolo aze an-dakan-jahay, nionjoñe mb’e Aso mb’eo, hampijoñe i Paoly añe amy namotoaña’ey, ie nañavelo am-pandia.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
Aa ie nifanampe ama’ay e Aso ao, le najo’ay vaho nitolom-b’e Mitilena mb’eo.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
Nionjoñe boak’ao zahay le niporopotìtse tandrife’ i Kio te loak’ àndro. Amy hamarai’ey ka le nivotrake e Samo, vaho nandoake e Mileto añe amy loak’ àndroy.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
Sinafiri’ i Paoly ty handrioñe i Efesosy tsy handrìta’e andro maro e Asia ao, fa sinda te hañambeñe ty andro’ i Halimampoloy e Ierosaleme ao.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
Nampihitrike Efesosy añe boak’e Mileto re, nikoike o beim-Pivorio.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
Ie nitotsak’ ama’e, le hoe re: Fohi’ areo, boak’amy andro valoha’e nivotrahako Asia atoiy, ty fivelomako ama’ areo ze hene sà nitraofan-tika rezay,
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
nitoroñe i Talè am-pirèhan-troke naho ranomaso maro ndra te teo ty fitsohañe ahy amo fikinià’ o Tehodaoo;
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
tsy nitsikifotse tsy hitaroñako ze mete mañasoa, fe nanoro anahareo an-tameañe vaho ki-anjomba-anjomba.
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
Nafèko amo Jiosio naho amo Grikao ty fisolohoañe aman’Añahare naho ty fatokisañe Iesoà Talèntika Norizañey.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
Ie henanekeo, oniño te mionjoñe mb’e Ierosaleme mb’eo an-troke mirohy le nofiko o raha mete hizò ahy añe;
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
naho tsy te mañatahata ahy amy ze rova iaby i Arofo Masiñey t’ie mandiñe rohy naho sarerake.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
Fe tsy volilieko ho vara amako ty fiaiko, hañenefako an-drebeke ty filaisako naho i fitoroñañe rinambeko am’ Iesoà Talèy, t'ie mitaroñe i talili-soa’ o falalàn’ Añahareoy.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
Inao, apotako henane zao te tsy hahaisake ty tareheko ka nahareo nindre amako amy fitaroñako i fifeheañeiy.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Ataliliko ama’ areo androany, te malio tahin-draho amy ze hene lio’ ondaty,
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
le tsy nifimpìñe tsy hitaroñe ama’ areo ze fonga famerean’ Añahare.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Mitaoa, naho itaò o mpirai-lia’e iabio, o nampiandraze’ i Arofo Masiñeio, hamahana’ areo i Fivorin’ Añahare vinili’e amy lio’eiy.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
Apotako te izaho fa nienga, le hizilik’ ama’ areo ao o amboa romotseo vaho tsy hapo’e i lia-raikey.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
Toe hiboak’ ama’ areo ty ‘ndaty hiongake naho hivolan-kamengohañe, hanintake ty mpiòke ho am’iereo.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Aa le mitomira! naho mitiahia te nañeneke ty telo taoñe iraho tsy nitroatse namere anahareo haleñe naho handro an-dranomaso.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
Aa ie henaneo, tolorako aman’ Añahare naho ami’ty Tsara’ i hasoa’ey, ie ty mahatomambao anahareo, hanolotse anjara lova amy ze hene ondaty navaheñe.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
Tsy eo ty nikirañako volafoty ndra volamena ndra sarimbo.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
Toe fohi’ areo te nañeneke o nipaiakoo naho o nitraok’ amakoo o tañako retoa.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
Fa nitoroako amy ze he’e amy fifanehafañe zay, ty hañimbà’ areo o malemeo, ie mitiahy ty tsara’ i Talè Iesoà manao ty hoe: Haha ty manjotso ta ty mandrambe.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
Ie niheneke i saontsi’ey, le nitongaleke vaho nitrao-pilolok’ am’iereo iaby.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
Sindre nirovetse, namontititse ty fititia’e naho nañondrok’ aze.
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
Loho nampihontoke iareo i tsara nanoe’e te tsy ho isa’ iereo ka i lahara’eiy; le nasese’ iereo mb’ an-dakañe mb’eo.
