Apostelenes gerninger 20

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

Ze yakilaa u minyomo kuhila, uPaulo akaitanga i amanyisigwa nu kuakinyila. Uugwa kualaga nu kuhega kulongola ku Makedonia.

2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

Nung'wenso nai wakondya kukila mikoa nanso hangi ai watula ukuakinyila i ahuiili, akingila mu Uyunani.

3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

Ze yakilaa ung'wenso kutula pang'wanso ku itungo nila myeli itaatu, ushaala ai uzepigwe ki talakwe ni Ayahudi nai watula ukuhumbeela kutunga muhinzo ku nzila a luzi kutunga ku Shamu, iti akasiga kusuka kukiila ku Makedonia.

4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

Nai akuie nu ng'wenso kupikiila ku Sopatro, ng'wana nuang'wa Pirho kupuma mu Berea; Aristariko nu Sekundo, ihi kupuma mu ahuiili nia ku Athesalonike; uGayo nua ku Derbe; Timotheo, Tikiko nu Trofimo kupuma ku Asia.

5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;

Kuiti antu awa akondyaa kutongela hangi ai atulaa akulindiila uko ku Troa.

6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

Ku nzila na luzi kupuma ku Filipi ze yakilaa luhiku nula mikate ni shanga i ikiwe igai, nu mu mahiku a taano ki ka apikiila ku Troa. Ki kikie kuko ku mahiku mu tandaatu.

7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

Ga nu luhiku nulang'wandyo nula wiki, nai kukoli kilingiie palung'wi iti ku uega u mukate, uPaulo ai witambuuye ni ahuiili. Ai watulaa ukuzipya kuhega mudau akwe, itigwa akalongoleka kuligitya kupikiila u utiku wigengu.

8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.

Ai ikoli intala idu mu shumba nika migulya naiza kilundiie palung'wi.

9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

Mi ibolomyo ai ukoli wikiie muhumba ung'wi i lina nilakwe Utiko, naiza ulemeigwe nu tulo mulito. Ga nu Paulo nai watula ukutanantya ku itungo ilipu, u umuhumba uyu, aze ulae, akagwa pihi kupuma mu gorofa a kataatu hangi ai ukugilwe aze ukule.

10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟

Kuiti uPaulo wakasima pihi, ai wigooe ng'wenso mukola migulya akwe, akamu ungatila. Uugwa akaligitya, Leki kuhung'wi ukata, ku nsoko ukoli mupanga.”

11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

Uugwa akanankila hangi mu golofa nu ku uega u mukate, akalya. Ze yakilaa kitambuila ni enso ku itngo ilipu kupikiila maniambwa, akahega.

12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

Akamuleta uyo u muhumba aze mupanga akiloelya nangaluu.

13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.

Usese akola ai kutongee ntongeela ang'wa Paulo ku meli hangi kikatunga ku Aso, naza usese kuzipilye kumuhola uPaulo kuko. Iki kiko ung'wenso mukola ai uloilwe kituma, ku nsoko ai uzipilye kulongola kukiila mihi ni nyumu.

14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

Nai wakapika uko ku Aso, kikamunankilya mu meli kikalongola ku Mitilene.

15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

Uugwa usese kikahumbuka kupuma kung'wanso nu luhiku nula kabiili ai kupikile nkika a kabiili na kisiwa nika Kio. Luhiku nai lutyatile, kikapikiila ku kisiwa nika Samo, nu mudau akwe kikapika kisali nika Mileto.

16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.

Kunsoko u Paulo ai watulaa walamula kutunga muhinzo kukiila ku Efeso, iti kina waleke kutumila itungo ilipu lihi mu Asia; ku ndogoelyo ai watula nu upepele nua kukaya ku Yerusalemu kunsoko a luhiku nula Pentekoste, anga ai ihumike nuanso kituma iti

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

Kupuma ku Mileto akalagiilya antu kupika ku Efeso hangi akaitanga anyampala ni itekeelo.

18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

Nai akapika kitalakwe, aka atambuila, unyenye akola mulingile puma u luhiku nula ng'wandyo nai mpambatile apa ku Asia, iti nai nkoli kitalanyu matungo ihi.

19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

Nitumile ku Mukulu ku ulyuuku wihi hangi ku liholi, nu lwago nai lumpatile unene ku isui nila Ayahudi.

20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

Mulingile iti naiza shanga ai nigiiye kutanantya kitalanyu kintu kihi naza kituile ka kusanigwa, ni iti unene nai numumanyisilye kihenga ga ni kulongola ito ku ito.

21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.

Mulingile iti unene nai nongolekile kualanga i Ayahudi ni Ayunani migulya a kila itunu kung'wa Itunda nu u huiili mu Mukulu nuitu uYesu.

22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

Ni itungili, gozeeli, unene, nize nkoli nu muhuiie u Ng'wau Ng'welu kutunga ku Yerusalemu, ndeke kumalinga i makani niiza akumpumila unene kung'wanso,

23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

ila ku nsoko u Ng'wau Ng'welu winkuiila unene mu kila kisali hangi wiligitya kina i minyororo nu lwago zizo inindiie.

24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.

Kuiti unene shanga ai nsigile kina u likalo nu lane ingi ku nzila ihi na nsailo kitalane, iti nihume kumalinkiilya u lugendo nu lane nu uaiilya nai nsingiiye kupuma ku Mukulu uYesu, kukuiila u lukani nu luza nula ukende nuang'wa Itunda.

25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

Ni itungili, goza, ningile kina ihi, mukati ao mu awo nai nongoe kuatanantilya u Utemi, shanga mukunihenga u usu hangi.

26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

Ku lulo kumu kuiila lelo yiyi, kina nimugila igazo ku sakami a muntu wihi.

27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.

Ku ndogoelyo shanga ai nigiiye kumutanantilya u ulowa nuang'wa Itunda.

28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

Ku lulo tuli akendegeeli migulya anyu unyenye akola, ni migulya idale lihi niize u Ng'wau Ng'welu umuikile unyenye kutula miasunja. Tuli miakendegeeli ku usunja umilundo nua Mukulu, naiza uliguile ku sakami akwe mukola.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

Ningile kina ze yakilaa kuhega kitalane, mbugi ni ntaki yukingila mitalanyu, hangi ihite kuliaisiilya idale.

30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

Ningile kina ga nu mukati anyu akola, ang'wi a antu azile nu kuligitya makani a mulimili, iti kualuta i amanyisigwa a atyate enso.

31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.

Ku lulo mutule miho. Kimbukiilyi kina ku myaka i taatu shanga ai nihumile kuleka kumanyisa kila ung'wi anyu ku liholi utiku nu mung'wi.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

Ni itungili unene naminkiilya kung'wa Itunda, nu kulukani nula ukende nuakwe, naiza luhumile kumuzenga nu kuminkiilya isalo palung'wi ni enso ihi niaikilwe ikulyo kung'wa Itunda.

33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

Shanga ai nkete nsula a mpia, zahabu, ang'wi a ng'wenda.

34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

Mulingile unyenye akola kina i mikono iyi ininkiiye u lwinzo nulane mukola nu lwinzo nula awo nai akoli palung'wi nu nene.

35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟

Mu makani ihi ai numinkiiye mpyani a iti ni mutakiwe ku a aiilya ia nyeku ku kituma i milimo, ni iti ni mutakiwe ku kimbukiilya i makani a Mukulu uYesu, makani naiza u ng'wenso mukola ai uligitilye; “Ingi ibahu kupumya kukila kusingiilya.”

36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.

Ze yakilaa kuligitya kinya iti, ai utugamile akalompa palung'wi ni enso.

37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

Ihi akalila nangaluu nu kumugwila uPaulo mu nkingo nu kumulungila.

38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.

Ai ahumilwe kinya uwai ikilo nila ihi ku nsoko a iko naiza watulaa ukiligitilye, kina nangaluu shanga akihenga u usu nuakwe hangi. Uugwa akamutindikiilya mu Melikebu.