Apostelenes gerninger 20

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

Waasoy deccidaappe guye, Phawuloosi ammaniyaa asata xeegisidi entta zoridaappe guye, sarothidi Maqedooniya baanaw keyis.

2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

He biittaara aadhdhishe qaala odishe asaa daro minthethidaappe guye Girike biittaa bis.

3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

I yan heedzu ageena uttidi, markkabera Sooriya baanaw qoppidi de7ishin, Ayhudeti bana wodhanaw koyeyssa eridi Maqedooniyara guye simmanaw koyis.

4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

Phawuloosa moyzidayssati Beeriyappe Pharhusa na7aa Sophaaxirosa, Teselonqefe Arsxirokoosanne Sikonddusa, Derbbefe Gaayoosa, Iisiyappe Tikiqoosa, Xirofimoosanne Ximotiyoosa.

5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;

Hessati sinthe bidi nuna Xiro7aadan naagoosona.

6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

Nuuni Uytha Baaliya bonchchidaappe guye, Filphisiyuusappe markkabera denddidi, ichchashantho gallasan entta Xiro7aadan gakkidi yan laappun gallas gam77ada.

7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

Saaminttafe koyro gallasan nuuni uythaa menthanaw shiiqidi de7ishin, Phawuloosi wonttethe baanaw qoppida gisho, enttaw qaala odishe giddi bilahe gakkanaw odaa adussis.

8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.

Nuuni shiiqidi uttida pooqiyan daro poo7oy de7ees.

9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

Ewuxikoosa giya issi na7atethay maskkoote bolla uttidi, baana dogidi dhiskkis. Phawuloosi oda adussida wode Ewuxikoosi dhiskko eeyidi heedzantho pooqiyappe kunddidi hayqqidayssa asay denthis.

10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.”

Shin Phawuloosi wodhdhidi, iya bolla gufannis. Iya idimmidi, “I hayqqibeenna, hirggofite” yaagis.

11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

Hessafe guye, pude pooqiya bolla keyidi uythaa menthidi mis. Sa7ay wonttana gakkanaw asaas odidaappe guye denddidi bis.

12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

He paxida naatethaa soo efidi daro ufayttidosona.

13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.

Shin Phawuloosi bana yaappe mokkana mela nuus odida gisho, kasetidi markkabiyakko bidi, Asoosa baanaw denddida. Ays giikko, I tohon baanaw qoppida gisho nuna hessatho kiittis.

14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

I nuura Asoosan gayttin markkabiyan iya ekkidi Mixiliine bida.

15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

Wonttetha gallas yaappe denddidi markkabiyan Kiyoosa sinthen de7iya bessaa gakkida; qassi wonttetha gallas Saamose pinnidi kaalliya gallas Miliixe gakkida.

16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.

Phawuloosi Iisiyan daro gam77onna Efesoona matara aadhdhanaw qoppis. Baw dandda7ettiko Phenxeqosxe Baaliya gallas Yerusalaame gakkanaw eesotees.

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

Phawuloosi Miliixeppe Efesoona kiittidi woosa keethaa cimata xeegisis.

18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

Woosa keetha cimati iyaakko yin, enttako hayssada yaagis: “Taani Iisiya gelida koyro gallasappe doomida hinttera de7ida wode ubban waana de7idaakko hintte ereeta.

19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

Ayhudeti duulatidi ta bolla meto gathikokka taani ashkketethaninne daro afuthan Godaas oothas.

20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

Dabaabankka hintte keethan keethan hinttena tamaarssishe hinttena maaddiyabaappe issibaakka pacisabiikke.

21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.

Taani Ayhudetasinne Ayhude gidonnayssatas nagaraappe Xoossaakko simmana melanne nu Godaa Yesuusa ammanana mela markkattas.

22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

“Yan tana aybi gakkaneekko erikke, shin ha77i taani Geeshsha Ayyaanas kiitettada Yerusalaame bays.

23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

Geeshsha Ayyaanay qashoynne waayey tana naageyssa katama ubban taw maarkkattis.

24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.

Shin ta wothaa polanawunne Godaa Yesuus Kiristtoosappe ekkida oosuwa, Xoossaa aadho keehatethaa Wonggelaa markkatteyssa polanaw ta shemppiw pathonnabaada qoodays.

25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

“Taani ha77ika Xoossaa kawotethaa markkattashe hintte ubbaa giddon yuuyas. Hizappe guye hinttefe oonikka tana be7onnayssa erays.

26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

Hessa gisho, hinttefe issi uray dhayikkoka ta oyshettonayssa hachchi hinttew geeshshada odays.

27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.

Ays giikko, Xoossay oothanaw qoppidabaa ubbaa hinttew aybibaakka ashshonna odas.

28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

“Ba na7aa suuthan wozida Xoossaa woosa keethaa naagite. Geeshsha Ayyaanay hinttena halaqaa oothidi doorida wudiyasinne hintte huu7iyas naagettite.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

Taani bidaappe guye, wudiyas qadhettonna iita suudhumeti hintte giddo gelanayssa ta erays.

30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

Ammaneyssata bantta geedo kaalethanaw worddo tamaarssiya asati hintte giddofe denddana.

31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.

Hessa gisho, taani heedzu laythi qammanne gallas afuthan hinttena huu7en huu7en minthethidayssa qoppishe naagettite.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

“Ha77ika hinttena minthanawunne geeshsha asaara laatisanaw dandda7iya Xoossaasinne iya aadho keehatetha qaalas hinttena hadara immays.

33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

“Taani ooppekka bira woykko worqqa woykko afila amottabiikke.

34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

Taani ta kushen oothada tananne taara de7eyssata koshshidabaa maaddidayssa hinttee, hintte huu7en ereeta.

35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.”

Hintte hayssada daaburidi oothishe daaburanchchota maaddanayssanne Godaa Yesuusi, ‘Ekkeyssafe immeyssi anjjettidayssa’ gida qaala hintte qoppanaw besseyssa taani hinttena ubbaban bessas” yaagis.

36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.

Phawuloosi hessa odi onggidi entta ubbaara gulbbatidi Xoossaa woossis.

37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

Entti ubbayka Phawuloosa idimmidi yeekkidi yeeridosona.

38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.

I Zaaridi, “Tana be7ekketa” yaagida qaalay entta daro azzanthis. Entti markkabiya gakkanaw iya moyzidosona.