< Apostelenes gerninger 20 >
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
And after the tumult was over, Paul sent for the disciples to him, and having embraced them, departed to go into Macedonia.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
And having passed through those parts, and given them much exhortation, he came into Greece.
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
And when he had spent three months there, the Jews having laid wait for him as he was going to embark for Syria, he determined to return by Macedonia.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
And there accompanied him to Asia, Sopater the Berean, and of the Thessalonians Aristarchus and Secundus, and Gaius of Derbe, and Timothy: and the Asiatics,
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
Tychicus and Trophimus, who went before and stayed for us at Troas.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
And after the days of unleavened bread we sailed from Philippi, and came to them at Troas in five days, where we spent seven days.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
And upon the first day of the week, when the disciples were assembled together to break bread, Paul being about to depart on the morrow, preached unto them, and continued his discourse till midnight.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
And there were many lamps in the upper room where they were assembled.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
And a young man named Eutychus, who sat in a window, falling into a deep sleep, as Paul was discoursing for a long time, sunk down and fell from the third story, and was taken up dead.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.”
And Paul went down and leaned over him, and took him up and said, Be not disturbed; for his life is in him.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
Then he went up again, and having broken bread and eaten, and conversed with them a considerable time, even till break of day, he departed.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
And they brought in the young man alive, and were not a little comforted.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
But we went before to the ship, and sailed to Assos, being there to take in Paul: for so he had appointed, designing himself to go on foot.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
And as soon as he joined us at Assos, we took him in and came to Mitylene.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
And sailing from thence we came the next day over against Chios; and the day following we arrived at Samos, and stopping at Trogyllium, we came the day after to Miletus.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
For Paul had determined to sail by Ephesus, that he might not spend time in Asia: for he endeavoured, if it were possible, to be at Jerusalem on the day of Pentecost.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
But he sent from Miletus to Ephesus, and called the elders of the church.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
And when they were come to him, he said unto them, Ye know in what manner I behaved among you all the time, from the first day that I came into Asia.
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Serving the Lord with all humility, and many tears, and trials which befel me by the ambushes of the Jews.
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
And how I with-held nothing that was useful, but have declared it to you, and have taught you publicly and from house to house:
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
testifying both to the Jews and Greeks, repentance towards God, and faith in our Lord Jesus Christ.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
And now, being constrained by the spirit, behold I am going to Jerusalem, not knowing what will befal me there:
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
save that the holy Spirit testifieth in every city, that bonds and afflictions await me.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
But none of these things move me, nor do I account my life dear, so that I may finish my course with joy, and the ministry which I have received of the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
And now behold I know that ye all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Wherefore I call you to witness this day, that I am clear from the blood of all men.
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
For I have not failed to declare unto you all the counsel of God.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Take heed therefore to yourselves, and to all the flock, in which the holy Spirit hath appointed you bishops, to feed the church of God, which He purchased with his own blood.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
For I know this, that after my departure grievous wolves will enter in among you, not sparing the flock.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
And from among yourselves shall men arise, speaking perverse things to draw away disciples after them.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Watch therefore, remembering that for the space of three years I ceased not by night and by day to warn every one with tears.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
And now, my brethren, I recommend you to God, and to the word of his grace: who is able to edify you, and to give you an inheritance among all that are sanctified.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
I have coveted no one's silver, or gold, or apparel:
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
and ye yourselves know that these hands have ministred to my necessities, and to those that were with me.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.”
I have shewed you in all things, that by labouring thus ye ought to support the infirm; and to remember the words of the Lord Jesus, who said, It is more blessed to give than to receive.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
And when he had said these things, he kneeled down, and prayed with them all.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
And they were all much grieved, and fell on Paul's neck, and kissed him: sorrowing most of all at the word which he spake,
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
that they should see his face no more. And they accompanied him to the ship.