< Apostelenes gerninger 20 >

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
And after the tumult had ceased, Paul called to him the disciples, and having embraced them departed to go into Macedonia.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
And when he had gone through those regions, and had given them much exhortation, he came into Greece.
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
And when he had stayed three months, a plot having been laid for him by the Jews as he was about to sail for Syria, he resolved to return through Macedonia.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
And there accompanied him as far as Asia, Sopater, son of Pyrrhus, a Beroean; and of the Thessalonians, Aristarchus and Secundus, and Gaius of Derbe, and Timothy; and of Asia, Tychicus and Trophimus.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
These having gone forward waited for us at Troas.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
But we set sail from Philippi, after the days of unleavened bread, and came to them at Troas in five days, where we abode seven days.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
And on the first day of the week, when we had assembled to break bread, Paul discoursed to them, being about to depart on the morrow, and continued the discourse until midnight.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
And there were many lamps in the upper room where we had assembled.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
And there sat on the window a certain young man named Eutychus, having fallen into a deep sleep; and as Paul was discoursing at great length, he sank down with sleep, and fell from thee third story, and was taken up dead.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
But Paul went down and fell on him, and having embraced him, said, Make no lamentations; for his life is in him.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
And having gone up again, and broken the bread and eaten, he talked a long while even till break of day, and so departed.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
And they brought the young man alive, and were not a little comforted.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
We however, going forward to the ship, put to sea for Assos, intending to take in Paul from that place; for so he had appointed, intending himself to go on foot.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
And when he met us at Assos, we took him on board, and came to Mitylene;
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
and sailing thence, we came the following day over against Chios. And the next day we arrived at Samos; and having tarried at Trogyllium, we came the next day to Miletus.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
For Paul had determined to sail past Ephesus, that he might not be detained in Asia; for he was hastening, if it were possible for him, to be at Jerusalem on the day of Pentecost.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
And from Miletus he sent to Ephesus, and called the elders of the church.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
And when they had come to him, he said to them: Ye yourselves know, from the first day that I came into Asia, after what manner I have been with you the whole time,
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
serving the Lord with all humility, and with tears, and trials which befell me by the plots of the Jews;
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
how I kept back nothing that was profitable, but have made it known to you, and have taught you publicly, and from house to house;
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
testifying to both Jews and Greeks repentance toward God, and faith in our Lord Jesus.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
And now behold, I go, bound in my spirit, to Jerusalem, not knowing the things that will befall me there;
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
save that the Holy Spirit witnesseth to me in every city, saying that bonds and afflictions await me.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
But I count life of no value to me, so that I may finish my course, and the ministry which I received from the Lord Jesus, to testify the glad tidings of the grace of God.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
And now, behold, I know that ye all, among whom I went about preaching the kingdom, will see my face no more.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Wherefore I testify to you this day, that I am pure from the blood of all men;
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
for I have not shunned to declare to you the whole counsel of God.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Take heed therefore to yourselves, and to all the flock over which the Holy Spirit made you overseers, to feed the church of the Lord, which he purchased with his own blood.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
For I know this, that after my departure grievous wolves will enter in among you, not sparing the flock.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
And from among yourselves will men arise speaking perverse things, to draw away the disciples after them.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Therefore be watchful, and remember that for the space of three years, night and day, I ceased not to warn every one with tears.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
And now I commend you to God, and to the word of his grace, who is able to build you up, and to give you an inheritance among all the sanctified.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
I have coveted no man's silver, or gold, or apparel.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
Ye yourselves know, that these hands ministered to my necessities, and to those that were with me.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
In all ways I showed you that so laboring ye ought to support the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, that he himself said, It is more blessed to give than to receive.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
And having thus spoken, he kneeled down, and prayed with them all.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
And they all wept sorely, and fell on Paul's neck, and kissed him;
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
sorrowing most of all for the word which he had spoken, that they were to see his face no more. And they accompanied him to the ship.

< Apostelenes gerninger 20 >