< Apostelenes gerninger 20 >
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
And after the tumult was ceased, Paul calling to him the disciples, and exhorting them, took his leave, and set forward to go into Macedonia.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
And when he had gone over those parts, and had exhorted them with many words, he came into Greece;
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
Where, when he had spent three months, the Jews laid wait for him, as he was about to sail into Syria; so he took a resolution to return through Macedonia.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
And there accompanied him Sopater the son of Pyrrhus, of Berea; and of the Thessalonians, Aristarchus, and Secundus, and Gaius of Derbe, and Timothy; and of Asia, Tychicus and Trophimus.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
These going before, stayed for us at Troas.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
But we sailed from Philippi after the days of the Azymes, and came to them to Troas in five days, where we abode seven days.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
And on the first day of the week, when we were assembled to break bread, Paul discoursed with them, being to depart on the morrow: and he continued his speech until midnight.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
And there were a great number of lamps in the upper chamber where we were assembled.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
And a certain young man named Eutychus, sitting on the window, being oppressed with a deep sleep, (as Paul was long preaching, ) by occasion of his sleep fell from the third loft down, and was taken up dead.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.”
To whom, when Paul had gone down, he laid himself upon him, and embracing him, said: Be not troubled, for his soul is in him.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
Then going up, and breaking bread and tasting, and having talked a long time to them, until daylight, so he departed.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
And they brought the youth alive, and were not a little comforted.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
But we, going aboard the ship, sailed to Assos, being there to take in Paul; for so he had appointed, himself purposing to travel by land.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
And when he had met with us at Assos, we took him in, and came to Mitylene.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
And sailing thence, the day following we came over against Chios; and the next day we arrived at Samos; and the day following we came to Miletus.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
For Paul had determined to sail by Ephesus, lest he should be stayed any time in Asia. For he hasted, if it were possible for him, to keep the day of Pentecost at Jerusalem.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
And sending from Miletus to Ephesus, he called the ancients of the church.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
And when they were come to him, and were together, he said to them: You know from the first day that I came into Asia, in what manner I have been with you, for all the time,
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Serving the Lord with all humility, and with tears, and temptations which befell me by the conspiracies of the Jews;
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
How I have kept back nothing that was profitable to you, but have preached it to you, and taught you publicly, and from house to house,
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
Testifying both to Jews and Gentiles penance towards God, and faith in our Lord Jesus Christ.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
And now, behold, being bound in the spirit, I go to Jerusalem: not knowing the things which shall befall me there:
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
Save that the Holy Ghost in every city witnesseth to me, saying: That bands and afflictions wait for me at Jerusalem.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
But I fear none of these things, neither do I count my life more precious than myself, so that I may consummate my course and the ministry of the word which I received from the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
And now behold, I know that all you, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Wherefore I take you to witness this day, that I am clear from the blood of all men;
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
For I have not spared to declare unto you all the counsel of God.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Take heed to yourselves, and to the whole flock, wherein the Holy Ghost hath placed you bishops, to rule the church of God, which he hath purchased with his own blood.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
I know that, after my departure, ravening wolves will enter in among you, not sparing the flock.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
And of your own selves shall arise men speaking perverse things, to draw away disciples after them.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Therefore watch, keeping in memory, that for three years I ceased not, with tears to admonish every one of you night and day.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
And now I commend you to God, and to the word of his grace, who is able to build up, and to give an inheritance among all the sanctified.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
I have not coveted any man’s silver, gold, or apparel, as
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
You yourselves know: for such things as were needful for me and them that are with me, these hands have furnished.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.”
I have shewed you all things, how that so labouring you ought to support the weak, and to remember the word of the Lord Jesus, how he said: It is a more blessed thing to give, rather than to receive.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
And when he had said these things, kneeling down, he prayed with them all.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
And there was much weeping among them all; and falling on the neck of Paul, they kissed him,
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
Being grieved most of all for the word which he had said, that they should see his face no more. And they brought him on his way to the ship.