< Apostelenes gerninger 20 >

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
But after the tumult had ceased, Paul having called the disciples to [him] and embraced [them], went away to go to Macedonia.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
And having passed through those parts, and having exhorted them with much discourse, he came to Greece.
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
And having spent three months [there], a treacherous plot against him having been set on foot by the Jews, as he was going to sail to Syria, [the] resolution was adopted of returning through Macedonia.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
And there accompanied him as far as Asia, Sopater [son] of Pyrrhus, a Berean; and of Thessalonians, Aristarchus and Secundus, and Gaius and Timotheus of Derbe, and of Asia, Tychicus and Trophimus.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
These going before waited for us in Troas;
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
but we sailed away from Philippi after the days of unleavened bread, and we came to them to Troas in five days, where we spent seven days.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
And the first day of the week, we being assembled to break bread, Paul discoursed to them, about to depart on the morrow. And he prolonged the discourse till midnight.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
And there were many lights in the upper room where we were assembled.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
And a certain youth, by name Eutychus, sitting at the window-opening, overpowered by deep sleep, while Paul discoursed very much at length, having been overpowered by the sleep, fell from the third story down to the bottom, and was taken up dead.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.”
But Paul descending fell upon him, and enfolding [him] [in his arms], said, Be not troubled, for his life is in him.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
And having gone up, and having broken the bread, and eaten, and having long spoken until daybreak, so he went away.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
And they brought [away] the boy alive, and were no little comforted.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
And we, having gone before on board ship, sailed off to Assos, going to take in Paul there; for so he had directed, he himself being about to go on foot.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
And when he met with us at Assos, having taken him on board, we came to Mitylene;
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
and having sailed thence, on the morrow arrived opposite Chios, and the next day put in at Samos; and having stayed at Trogyllium, the next day we came to Miletus:
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
for Paul thought it desirable to sail by Ephesus, so that he might not be made to spend time in Asia; for he hastened, if it was possible for him, to be the day of Pentecost at Jerusalem.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
But from Miletus having sent to Ephesus, he called over [to him] the elders of the assembly.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
And when they were come to him, he said to them, Ye know how I was with you all the time from the first day that I arrived in Asia,
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
serving the Lord with all lowliness, and tears, and temptations, which happened to me through the plots of the Jews;
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
how I held back nothing of what is profitable, so as not to announce [it] to you, and to teach you publicly and in every house,
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
testifying to both Jews and Greeks repentance towards God, and faith towards our Lord Jesus Christ.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
And now, behold, bound in my spirit I go to Jerusalem, not knowing what things shall happen to me in it;
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
only that the Holy Spirit testifies to me in every city, saying that bonds and tribulations await me.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
But I make no account of [my] life [as] dear to myself, so that I finish my course, and the ministry which I have received of the Lord Jesus, to testify the glad tidings of the grace of God.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
And now, behold, I know that ye all, among whom I have gone about preaching the kingdom [of God], shall see my face no more.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Wherefore I witness to you this day, that I am clean from the blood of all,
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
for I have not shrunk from announcing to you all the counsel of God.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Take heed therefore to yourselves, and to all the flock, wherein the Holy Spirit has set you as overseers, to shepherd the assembly of God, which he has purchased with the blood of his own.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
[For] I know [this, ] that there will come in amongst you after my departure grievous wolves, not sparing the flock;
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
and from among your own selves shall rise up men speaking perverted things to draw away the disciples after them.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Wherefore watch, remembering that for three years, night and day, I ceased not admonishing each one [of you] with tears.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
And now I commit you to God, and to the word of his grace, which is able to build [you] up and give [to you] an inheritance among all the sanctified.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
I have coveted [the] silver or gold or clothing of no one.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
Yourselves know that these hands have ministered to my wants, and to those who were with me.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.”
I have shewed you all things, that thus labouring [we] ought to come in aid of the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, that he himself said, It is more blessed to give than to receive.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
And having said these things, he knelt down and prayed with them all.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
And they all wept sore; and falling upon the neck of Paul they ardently kissed him,
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
specially pained by the word which he had said, that they would no more see his face. And they went down with him to the ship.

< Apostelenes gerninger 20 >