Apostelenes gerninger 20
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
Dimbro b́ neediyakon P'awlos amantsuwotsi ikok s'eegt izon boon b́kup'iyi, boon jamik'ratnuwere Mek'edoni eteets datso maantsan bíami.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
B́ beshiru datsmanotsatsno amantsuwotsi ay izon kup'ifere Grik datso maants bíami.
3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
Manokno keez shasho b́ teshi, maniyere hakon markabon Soriy datso maats amoosh b́gawi, ayhudiyitsmó bín fayosh botutsok'o b́dantsotse Mek'edoni weeron anoosh k'ut'b́dek'i.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
P'irhus naay Sop'at'ros Beriyotse, Arst'rokosnat Sikondusn Teselonk'en, Gayyosn Derben, T'imotiwos, Tikik'osnat T'rofimosn Isiyon bínton tohaat boami.
5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;
Bowere shin shino amt T'iroadn noon bokoti.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
Noomó tush meyet baalio b́ beshiyakon Filp'isyusitse Markabats keshat úúts aawon bo bobeyiruwok T'iro'adayits bodat bíyokere shawat aawo nobeshyi.
7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
Torbanotsere shnts aawots misho tishde'er iknon moowosh nokakweyi, P'awlos yats gúrok'on bíametwootse ko'ets ashuwotssh b́ keewiri, b́ keewono talitiitso b́borfetso b́geezi.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
No no ko'ets dadratse ay c'eesho fa'e b́teshi.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
Ewut'ek'isi eteets jawets na'iko meskotiyatse beedek'tniye b́ teshi, P'awlos b́ keewo b́ geezitsotse jawetsman tokri eeno detsb́dek'i, tokro bín b́ datsotse keezl dadratsere dashan b́dihi, ashuwots bok'awere k'irt b́datseyi.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
Ernmó P'awlos oot't na'ats tuumt matdek't «And kashone b́ fa'oni bíeti, tek'k'ayere!» bí eti.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
P'awlos dadrats aani kesh waat misho tiitsdek't amantsuwotsnton b́meyi, datso b́gatsfetsosh ashuwotsnton keewefetst b́teshiyakon k'azbíami.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
Ashuwotswere kashts jawetso moots dek'boami, mannowere ayidek't kup'bowutsi.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
P'awlosi markabots kindshosh nogawutsatse noo shinat markabots Asosits noami, man nok'aluwere P'awlos Asosits b́borfetso b́ tufoon amoosh bí ettsosh hank'o no k'alituwok'o noon b́ azaztsotsne.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
Bínton Asositse nogonkewor markabots bín kindshdek' milit'its maants towaat noami.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
Yaats guurok'on manoke tuwat Kiyositse shinatse fa'a datsuwats markabon amnobodi, yaatsok'o Samos maants kimaat yaats guurok'on Milit'iyits amnobodi.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
P'awlos Isiyotse t teyawok'wa ett Efesoniyere beshat k'ay amo b́ geyi, man b́ k'aluwere P'ent'ek'ost'yi baaliyo Iyerusalemitse daatseyo gawut b́teshtsotsna b́tesh.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
P'awlos Milit'itsere Efeson maants asho woshat Ik'i maa eenashuwotsi b́ s'eegiyi,
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
Bíyok bowatsok'on boosh hank'o bíeti, «Isiyots tkindts aawotstson tuut jam aawo itnton awuk'o tbeetsok'o itwoor danfte,
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Ayhudiwots tiats bo malts k'od'atse tuutson gondbek'o tiats b́bodaloru ttooko dashan detsonat eeponee doonzo fino t finefoni.
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
Jebatsnowere it maa mootsnowere itsh tdaniyor itsh t'ak'amitu jamoni tkeewi bako eegoru itsh t shapitso aaliye.
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
Ayhudiyotsi wotowa Ik' ash woterawwots naandrone err Ik'o maants bo aanituwok'o doonzo Iyesus Krstosi bo amanituwok'oye b́gawi.
22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
Andoor bíyok tbodor tiyats bodetwo eeg b́wto t dartsotse s'ayn shayirosh aleyat Eyerusalem maats ti amoniye.
23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
Wotowa eree kit kitotse tipewonat gond bek'on taan b́kotiruwok'o S'ayin shayiro taash keewure.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
Doo shishi keewo Ik' s'aaton daniyosh doonzo Iyesusoke t k'aaútdek'ts fino tishink'ere t kashi jango k'awuntsots gerawunk'e, t kashoshowere kis'o deshawnk'e.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
«Andish b́borfetso it jamets dagotse ananat Ik'i mengsti jango t nabiri, haniyere okonomó ititsere konuworu t shiitso b́ jamon b́ be'awok'o danfee.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Mansh ititsere ikdonzworu b́t'afiyal b́ s'atsotse taan aaterawok'o hambets aawon itsh danirwe.
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
Ik'o bí'asabts jamo itsh keewuni tishi bako eegoru t oorits keewo aaliye.
28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
S'ayn shayiro jintswotsi woshdek't iti naashire, eshe it tokonat it jiniru gizi s'eeni jangosh it atso korde'ere, Ik'o b́ naay s'atson keewudeb́k'ts Ik'i moo korere.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
Taa ti amiyakon gizi s'eenosh máác' k'ewerawo elahok'o maac' kup' wotts ashuwots bits bokindituwok'o danfee.
30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
Mank'owore ash ik ikwots ititse tuur k'úúr daniyo daniyir ayi amantsuwotsi bomaants geetsitune.
31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
Eshe it ik iketsi keez natosh t'úwonat aawon ti aac'uwo kuut'fetsat itn ti'iztsok'o gawufetsr itatso korde'ere.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
«Andoor iti kup'shr S'ayinwots dagotse rstiyo imosh falitu b́s'aati aap'onshowere adaro iti imre.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
Taa kon ambaaronowere, awntsonowere wee taho tewunratse.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
T took kishon finefetsat ttooko wotowa ttohuwotsi t tep'fok'o it tookon danfte.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
‹Dek'iruwoniyere bogo imiruwo deereke› etiru doonzo Iyesus aap'tso gawufetsr, nokishon angmaawtswotsi tep'o noosh b́ geyituwok'o ay weerindon itsh kitsre.»
36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
Maniyere hakon P'awlos jametsuwotsnton tuk'maldek't Ik'o b́k'oni.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
Jametsuwots eept P'awlosi matdek't bojoobi.
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.
Dabtnu aydek't shiyanatnuwere, «Haniyak tshitso be'atste» boosh bí'ettsatse tuutsone, Markabok b́ borfetsosho bín bodeni.
