Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Авиля Пандэшахкоро диво, и всавэрэ вонэ сле їтханэ.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Екхатар болыбнастар шундапэ фоно, саво сджялпэ, сар пхурдэл фартэ бари балвал, и саво пхэрдиля всаворо цэр, тев вонэ бэшле.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Сиклярнэ дыкхле сось, со поджило пэ ягунэ чиба, савэ розджилепэ и ачиле по екхэ пэ кожно лэндар.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Всавэрэ вонэ пхэрдиле Свэнтонэ Фаноґа и ачиле тэ дэдумэ аврэ чибэнца, сар дэлас лэнди Фано.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Дэ кадыя вряма дэ Ерусалимо сле дэвликунэ иудея всавэрэ тханэндар, савэ исин дэ люмля.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Пэ кадэва фоно стидэнепэ бут манушэн, тай на полэнас, со катэ терэлпэ, колэсти со кожно лэндар шунда, сар кодэла дэдумане пав лэхкири чячи чиб.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Вонэ фартэ дэнас дыво тай пхученас: — Чи всавэрэ кадэла мануша, савэ дэдумэн, на галилеянуря?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Сар же када кожно амэндар шунэл, сар вонэ дэдумэн пав амари чячи чиб?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Машкар амэн исин кацавэ иудея: парфянуря, мидянуря, еламитуря, кодэла, ко джювэн дэ Месопотамия, Иудея тай Каппадокия, дэ Понто и дэ Цыкни Азия,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
дэ Фригия тай Памфилия, дэ Египто, дэ котор Ливийско пхув, саво паша Кирена, и кодэла, ко джювэн дэ Римо,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?“
иудея и кодэла, савэ прылиле иудееенгоро сикляримо, критянуря тай арабуря. И всавэрэ амэ шунах, сар вонэ дэдумэн пала барэ рындуря Дэвлэхкэрэ пэ амарэн чибэн!
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?“
Вонэ дэнас дыво, на джянгле, сар кода тэ полэ, тай пхученас екх екхэстар: — Со када исин?
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.“
А койсавэ подасанаспэ: — Вонэ пиле тэрно мол тай матиле!
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Пётро вщиля їтханэ аврэнца дэшуекхэнца, ачиля тэ дэдумэ манушэндэ, ваздэня пэхкоро ґласо тай пхэнда: — Мурша иудея и всавэрэ, ко джювэн дэ Ерусалимо! Соб тумэ тэ полэн вса, шунэн тай чувэн сама, со мэ пхэнав.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Кадэла мануша на матэ, сар тумэ думисарэн: екхатар енякоро чясо дэ дэнзор.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Нэ када терэлпэ пав лавэн, савэ пхэнда англунари Иоили:
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
«Дэ кодэлэн дивэн, — пхэнэл Дэвэл, — Мэ чувава Фано пэ всавэрэн манушэн. Тумарэ чявэ и чея авэна тэ дэдумэ сар англунаря, тумарэ тэрнэ чявэ дыкхэна сунэ англунарехкэрэ дивэсэґа, А тумарэ пуранэ — рятяґа.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Пэ Мурэн копылен, муршэн тай джювлен, Мэ дэ кодэлэн дивэн чувава Фано тай авэна тэ дэдумэ сар англунаря.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Мэ сикавава дывуря упрэ дэ болыбэн и барэ рындуря тэлэ пэ пхув: рат, яг и тхува.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Кхам калёла, а чён лолёла, сар рат англа кода, сар авэла баро и чудно диво Дэвлэхкоро.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.“—
Тай кожно, ко прыакхарэла Раехкоро Лав, авэла фирисардо».
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Мурша израильтянуря, вышунэн, со мэ пхэнава! Бари бути, зоралэ рындуря и допхэнимо Дэвэл стерда чэрэз Исусо англа амарэн якхэн, и тумэ джянэн пала кода. Кадэлэґа Дэвэл сикавда, со Мурш Исусо Назаретостар авиля Лэстар.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Пав воля Дэвлэхкири и пав кода, со Лэстэ сля пэ годя майанглал, тумэ умардэ Лэ, кала отдэне дэ вастэн кодэлэнди, ко на джювэн пав Упхэнима, соб вонэ тэ прымарэн Лэ пэ трушул карфинэнца.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Нэ Дэвэл отджювдярда Лэ, фирисарда мэримахкиря грыжатар, и мэримастэ на сля зор Лэ тэ урицарэ.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Давидо дэдумэл пала Лэ: «Всавири вряма мэ дыкхлём Рае англа пэ: Вов пав чячё васт мандар — тэ на зджяв дромэстар.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Колэсти цэлэл їло муро, тай лошавэл чиб, и трупо муро авэла тэ джювэ дэ надия.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Ту ж на ачявэґа муро води дэ адо тай на дэґа, соб свэнто Тиро тэ лэлпэ прахоґа. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.“
Ту сикавдан манди дрома джювимахкэрэ, Ту дэґа манди лош англа муй Тиро».
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
Пхралалэ, дэн манди тэ пхэнэ тумэнди ворта, со пропапо Давидо муля и сля загаравдо. Тай лэхкоро склепо ачел амэндэ и авдивэ.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Вов сля англунари и джянгля, со Дэвэл дэня лэсти солах тэ тховэ пэ лэхкоро троно манушэ, лэхкэрэ родостар.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Вов дыкхля англуни вряма и дэдумэлас пала Христохкоро отджюндивимо, со Вов на авэла ачявдо дэ адо, и со Лэхкоро трупо на лэлапэ прахоґа. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Тай акэ, Дэвэл отджювдярда Кадэлэ Исусо, и амэ всавэрэ допхэнимаря кадэлэсти!
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Исусо сля ваздэно чяче Дэвлэхкэрэ вастэґа, прылиля Дадэстар, кода, со сля пхэндо — Свэнто Фано, тай чута Лэ пэ амэн, сар тумэ екхатар и дыкхэн и шунэн.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Давидо на ваздэласпэ пэ болыбэн, нэ дэдуманя: «Пхэнда Рай Дэвэл мурэ Раести: Бэш пав чяче вастэ Мандар,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.“
Ды коя вряма, сар Мэ чувава Тирэ врыжимашен Тути тала пурэн».
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.“
Колэсти, мэк всаворо цэр Израилёхкоро джянэл, со Кадэлэ Исусо, Савэ тумэ прымардэ пэ трушул, Дэвэл терда и Раеґа и Христоґа!
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?“
Кала мануша шундэ када, вонэ вса прылиле пашэ їлэстэ, и лэнди ачиля ладжяво. Вонэ пхученас Петро тай аврэн апостолонэн: — Пхралалэ, со амэнди тэ терэ?
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Пётро пхэнда: — Ачявэн тумаро бэзимо, и мэк кожно тумэндар авэла болдо пала лав Исусо Христохкоро, соб тэ отмукэнпэ тумарэ бэзима, тай тумэ прылэна бициминакоро даро — Свэнто Фано.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.“
Колэсти со кади сля пхэндо тумэнди, тумарэ чяворэнди и всавэрэнди, ко дурал тумэндар: всавэрэнди, ко авэла прыакхардо Раеґа, амарэ Дэвлэґа.
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!“
Тай бутэ аврэ лавэнца Пётро прыакхарэлас лэн, тай дэдумэлас: — Фирисарэнпэ кадэлэ хасютнэ родостар.
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Кодэла, савэ прылиле лэхкири дума, болдэнепэ. Дэ кодэва диво прыачиля лэндэ пашэ трин пхангля мануш.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Вонэ рицарэнаспэ апостолонэнгэрэ сикляримастэ, всавири вряма сле їтханэ, прэпхагэнас мандро и мангэнаспэ.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Всавэрэ даранас Дэвлэстар и апостолуря терэнас баро допхэнимо тай барэ дывуря.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Всавэрэ патякунэ мануша сле їтханэ, и вса лэндэ сля екх.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Вонэ битинэнас вса, со лэндэ сля, и всаворо пэхкоро хулаимо, и роздэнас всавэрэнди, касти скаци трэбуни.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Кожно диво вонэ стидэнаспэ дэ храмо, тай пав цэрэн прэпхагэнас мандро и ханас лошаґа и жужэ їлэґа,
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
ашарэнас Дэвлэ и сле дэ лачима всавэрэ манушэндэ. И кожно диво Рай прытховэлас лэндэ фирисардэн.
