Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Pentecost-ki numit laklabada thajaba makhoi pumnamak mapham amada punna tinnarammi.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Aduga khanghoudana akanba nonglei nungsitki makhol-gumba ama swargadagi laktuna makhoina tinnaduna leiriba yum apumbadu pumnil nillammi.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Adudagi meigi leiton manbasingna khaidokkhiduna maphamduda leiriba makhoi pumnamakki mathakta tongba makhoina ure.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Aduga makhoi pumnamak Thawai Asengbana thallammi amasung Thawai Asengbana makhoibu ngamhanbibagi mapanna makhoina atoppa lonsing ngangba hourammi.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Matam aduda malemgi mapham pumnamaktagi Tengban Mapubu kina chatchaba Jihudi kaya matam aduda Jerusalem-da laktuna leirammi.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Makhol adu tabada yamlaba miyam adu changaknaduna mapham aduda omsillaklammi, maramdi thajabasing aduna ngangliba adu makhoi masa masagi londa ngangba oina tarammi.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: \x{201c}Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Makhoina pungngak ngakladuna hainarak-i, “Yeng-u, asumna ngangliba makhoi pumnamaksing asi Galilee-gi mising nattra?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Adu oirabadi kamdouna makhoina ngangliba adu eikhoi isa isagi londa ngangba oina taribano?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Eikhoi kharana Parthia, Media amadi Elam-dagini. Khara amana Mesopotamia, Judea, Cappadocia, Pontus, Asia,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Phrygia, Pamphylia, Egypt amadi Cyrene manakta leiba Libya-gi maphamsingdagini. Eikhoi khara amana Rome-dagini,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?\x{201d}
Jihudi amadi Jihudigi laining loubasingni. Aduga eikhoi kharana Crete amadi Arabia-dagini. Adumakpu Tengban Mapuna touba angakpa thabaksing adugi maramda eikhoi isa isagi londa makhoina ngangba adu eikhoi pumnamakna tari!”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: \x{201c}Hvad kan dette være?\x{201d}
Maduda ngakladuna amadi chamamnaduna makhoi masel hangnarak-i, “Masibu kari matouno?”
13 Men andre sagde spottende: \x{201c}De ere fulde af sød Vin.\x{201d}
Adubu makhoi kharana thajabasingbu karemnaduna hairak-i, “Makhoi yu yamna thakle!”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: \x{201c}I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Adudagi pakhonchatpa makhoi taramathoiga loinana Peter-na lepkhattuna khonjel houna mayam aduda hairak-i, “Jihudi ichil inaosing amadi Jerusalem-da leiba pumnamak, thoudok asigi maramda ei haijage, mayamna ningthina tabiyu.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Nakhoina khanbagumna makhoi asi yu ngaoba natte. Houjik ayukki pung mapan tabada ngairi.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Adubu masi Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichou Joel-na haibikhiba aduni:
17 \x{201c}Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
Tengban Mapuna hai, ‘Aroiba numitsingda eina eigi Thawaibu mi pumnamakki mathakta heithabigani. Nakhoigi nachanupasing amadi nachanupisingna eigi wa phongdokkani; nakhoigi naha oiriba nupasingna uhanbibasing adu ujagani, aduga nakhoigi ahal oirabasingna mang manggani.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Eigi inai nupasing amadi inai nupising animakki mathakta phaoba, numitsing aduda eina eigi Thawai heithagani, aduga makhoina eigi wa phongdokkani.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Eina atiya mathakta angakpasing aduga malemgi makhada khudamsing utkani. Maduda ee, mei amadi meikhu mapei leigani;
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
MAPU IBUNGO-gi achouba amadi matik mangalgi numit aduda Numitna mamkhigani aduga thana eegumna nganggani.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.\x{201d} —
Adubu MAPU IBUNGO-gi ming koujaba mi pumnamakpu kanbigani.’”
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
“Israel-gi misa, masi tabiyu! Tengban Mapuna Ibungo mangonda angakpa thabaksing amadi khudamsing pangthok-hanbiduna Nazareth-ki Jisu asi Tengban Mapuna yaba mini haibasi mayek sengna utpire. Masi nakhoi nasamakna khangliba aduni, maramdi pumnamaksing adu nakhoigi narakta thokkhibani.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Tengban Mapuna hanna lepkhraba mahakki thourang matung-inna Ibungo Jisubu nakhoigi khutta sinnabani aduga nakhoina wayel yathang indaba misingda Ibungobu cross-ta pang ting-handuna hatpani.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Adubu Tengban Mapuna Ibungobu sibadagi hinggat-hanbire, asibagi panggaldagi thadokpire maramdi asibana Ibungobu phaduna thamba oithokte.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: \x{201c}Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Maramdi David ningthouna Ibungogi maramda asumna hairammi, ‘MAPU IBUNGO-bu matam pumbada eina eigi mangda ujei; Ibungona eigi nakta leiba maramna, eibu keidounungda lenghanba ngamloi.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Maram asina ei nungaibana thalle, aduga eigi leiton-na haraojare. Aduga eidi sigadaba oirabasu eigi hakchangna asada hingjagani.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Maramdi Ibungona eibu khamnung leibakta hundokpiroi; Nahakna nahakki Asengba Mahak adubu mongphamda pattha-pumthanhanbiroi, (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.\x{201d}
Ibungona eingonda hingbagi lambising khanghanbire, Ibungogi mangda eibu haraobana thalhanbire.’”
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
“Eigi ichil-inaosa, eina nakhoida eikhoigi ipa ipu oiriba David ningthougi maramda thouna phana hairibasini. Mahak sikhi amadi leirol chankhi aduga ngasisu mahakki mongpham mapham asida leiri.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Mahak Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichou amani, amasung mahakki charol surol amana mahakki phambalda phamhan-gani haina Tengban Mapuna mangonda wasakpiba adu mahakna khanglammi.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Tengban Mapuna tungda tourakkadaba adu David-na ukhi maram aduna mahakna Christtana sibadagi hinggatpagi maramda asumna haikhi, ‘Ibungobu khamnung leibakta hundokpide; Ibungogi hakchang mongphamda pattha-pumthahanbide.’ (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Aduga Tengban Mapuna Ibungo Jisu asimakpu asibadagi hinggat-hanbire haiba achumba asigi sakhi eikhoi pumnamakna oiri.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Ibungo mahakpu Tengban Mapugi yet thangbada thanggatpire. Mapa Ibungona wasakpikhibagumna Ibungona Thawai Asengba phangjare aduga nakhoina uriba amadi taribasi Ibungona eikhoigi ithakta Thawai adu heithabibani.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: \x{201c}Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Maramdi swargada kakhiba adu David natte adubu mahakna haikhi, ‘Mapu Ibungona eigi Mapu Ibungoda hai: Eina nahakki yeknabasingbu nahakki khongnetpham oihandriphaoba
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.\x{201d}
eigi yet thangbada phammu.’”
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.\x{201d}
“Israel-gi mi khudingmakna masi khangsanu: nakhoina cross-ta pang tingduna hatkhraba Jisu asi Tengban Mapuna Ibungo amadi Christta oihanbire.”
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: \x{201c}I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?\x{201d}
Mising aduna wapham asi tabada thamoi yamna soklammi aduga Peter amadi atei pakhonchatpasingda hairak-i, “Ichil-inaosa, eikhoina kari toujagadage?”
38 Men Peter sagde til dem: \x{201c}Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Maduda Peter-na makhoida khumlak-i, “Nakhoigi paptagi pukning hong-u aduga Jisu Christtagi mingda baptize lou adu oirabadi nakhoigi papsing kokpigani aduga nakhoina Tengban Mapugi khudol Thawai Asengba adu phangjagani.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.\x{201d}
Maramdi wasakpiba asi nakhoi amadi nakhoigi nachasingda amadi arappada leiba pumnamakta haibadi eikhoigi Mapu Ibungo Tengban Mapuna koubigadaba pumnamakkini.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: \x{201c}Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!\x{201d}
Atoppa wahei kayaga loinana Peter-na makhoida cheksin wa hairammi. Adudagi mahakna thougatladuna hairak-i, “Nakhoina phattaba mirol asidagi kanjou”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Makhoi mayam amana mahakki wada thajaduna baptize lourammi. Numit aduda mi lising ahumlom makhoigi marakta tinsillammi.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Makhoina pakhonchatpasinggi tambibada, tinnabada, tal thugaiba yaona chaminnabada amasung haijaminnabada tattana pukning changlammi.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Pakhonchatpasinggi mapanna angakpa thabaksing amasung khudamsing tourammi maduda mi khudingmak angakpana thallammi.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Thajaba pumnamak punna leiminnarammi aduda makhoigi areiba pumnamak mayamgi oina sijinnarammi.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Makhoina makhoigi lanthum amadi potchei yonthoklammi aduga phanglakpa aduna makhoigi marakta awatpa leibasingda yenthoklammi.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Numit khuding makhoina Mapugi Sanglenda tinnarammi aduga makhoigi yum yumda tal thugaiduna haraona amasung pukchel tingna chaminnarammi,
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Tengban Mapubu thagatcharammi amasung mi pumnamaktagi chanbiba phangjarammi. Aduga kanbiba phanglabasingbu numit khudinggi Ibungona makhoida tinsinhanbirammi.
