Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Idi dimteng ti aldaw ti Pentecostes, naummongda amin iti isu met laeng a lugar.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Kellaat nga adda immay manipud langit nga ungor a kasla daranudor iti napigsa nga angin, ket pinunnona ti entero a balay nga ayanda.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Adda nagparang kadakuada a sinan-dila nga apuy a naiwaras, ket nagdisso iti tunggal maysa kadakuada.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Napnoanda amin iti Espiritu Santo ket nangrugida nga agsao iti sabali a pagsasao, kas inted ti Espiritu Santo kadakuada nga isaoda.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Ita, adda dagiti Judio nga agnanaed idiay Jerusalem, dagiti nadiosan a lallaki, manipud iti tunggal pagilian iti sirok ti langit.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Idi nangngegda daytoy nga ungor, naummong dagiti nakaad-adu a tattao ken nariribukanda gapu ta nangngeg ti tunggal maysa ti bukodna a pagsasao nga insao dagiti napnoan iti Espiritu Santo.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Nagsiddaawda ken nakigtotda; kinunada, “Agpayso, saan kadi nga amin dagitoy nga agsasao ket taga-Galilea?”
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Apay a mangmanggegtayo ida nga agsasao kadagiti bukodtayo a pagsasao sipud idi naiyanaktayo?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Dagiti pagsasao dagiti taga-Partia, ken Medes ken Elam, ken kadagiti agnanaed idiay Mesopotamia,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
idiay Judea ken Capadocia, idiay Pontus ken Asia, idiay Frigia ken Pamfilia, idiay Ehipto ken dagiti paset ti Libya nga asideg iti Cirene, ken dagiti sangaili manipud Roma,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
dagiti Judio ken Hentil, dagiti taga Creta ken Arabia, mangmangngegtayo nga isasaoda kadagiti pagsasaotayo ti maipanggep kadagiti naindaklan nga aramid ti Dios.”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Nagsiddaawda amin ken nariribukan; kinunada iti maysa ken maysa, “Ania ti kayat a sawen daytoy?”
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
Ngem nanglais dagiti dadduma a kinunada, “Napnoanda ketdi a iti baro nga arak.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Ngem timmakder ni Pedro a kaduana dagiti sangapulo ket maysa, impigsana ti timekna, a kinunana kadakuada, “Lallaki iti Judea ken dakayo amin nga agnanaed iti Jerusalem, ammoenyo koma daytoy; denggenyo a naimbag dagiti sasaok.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Ta saan a nabartek dagitoy nga tattao kas iti pagarupyo, ta maikatlo pay laeng nga oras iti aldaw.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Ngem daytoy ti naisao babaen kenni profeta Joel:
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
'Daytoy ket kadagitinto maudi nga al-aldaw,' kuna ti Dios, 'Pagnaedekto ti Espirituk kadagiti amin a tattao. Agipadtonto dagiti annakyo a lallaki ken babbai, makakitanto iti sirmata dagiti agtutuboyo a lallaki ken agtagtagainepto dagiti panglakayenyo.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Kasta met a kadigidinto nga al-aldaw ket pagnaedekto ti Espirituk kadagiti adipenko ken kadagiti babbai nga adipenko, ket agipadtodanto.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Mangipakitaakto kadagiti pagsiddaawan iti tangatang ken kadagiti pagilasinan iti daga, dara, apuy, ken alibungubong ti asok.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Sumipngetto ti init ken agbalin a kasla dara ti bulan, sakbay a dumteng ti naindaklan ken nakaskasdaaw nga aldaw ti Apo.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
Ket mapasamakto a tunggal maysa nga umaw-awag iti nagan ti Apo ket maisalakan.'
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Lallaki iti Israel, denggenyo dagitoy a sasao: Ni Jesus a Taga-Nasaret, ti tao a pinaneknekan ti Dios kadakayo babaen kadagiti nabileg nga ar-aramid ken kadagiti nakaskasdaaw ken pagilasinan nga inaramid ti Dios babaen kenkuana iti nagtetengngaanyo, kas ammoyo a mismo-
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
gapu iti naikeddengen a plano ken sigud a Pakaammo ti Dios, naiyawat isuna, ket dakayo, babaen iti ima dagiti awanan linteg a lallaki, inlansayo iti krus ken pinapatayyo isuna;
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
isuna a pinagungar ti Dios, napalukayan ti ut-ot ni patay manipud kenkuana, gapu ta saan a mabalin a tenglen isuna iti patay.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Ta kuna ni David maipanggep kenkuana, 'Nakitak ti Apo a kankanayon nga adda iti sangoanak, gapu ta isu ket adda iti sibay ti makannawanko tapno saanak a magaraw.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Isu a nagrag-o ti pusok ken nagragsak ti dilak. Kasta met nga agbiagto ti lasagko iti kinatalged.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Ta saanmonto a baybay-an ti kararuak idiay hades, wenno ipalubos iti Nasantoam a makitana ti panagrupsa. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
Impakaammom kaniak dagiti wagas ti panagbiag; pagbalinennakto a napnuan iti rag-o babaen iti rupam.'
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
Kakabsat, sitatalgedak nga agsao kadakayo iti maipanggep kenni David nga ama iti puli: natay isuna ken naipunpon, ket adda pay laeng kadatayo ita ti nakaitanemanna.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Ngarud, isuna ket maysa a profeta ken ammona a nagsapata ti Dios iti maysa a kari kenkuana, a pagtugawento ti Dios ti maysa kadagiti kaputotanna iti tronona.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Nakitana daytoy ken nagsao maipanggep iti panagungar ti Cristo, 'Saan isuna a nabaybay-an idiay hades, wenno nakita iti lasagna ti panagrupsa. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Daytoy a Jesus- pinagungar isuna ti Dios, nga iti daytoy ket nagbalintayo amin a saksi.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Isu nga iti pannakaipangatona idiay makannawan nga ima ti Dios ken iti panangawatna iti naikari nga Espiritu Santo manipud iti Ama, pinagnaedna daytoy, kas makitkita ken mangmangngegyo.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Ta saan a nagpangato ni David idiay langit, ngem kunana, 'Kinuna ti Apo iti Apok, “Agtugawka iti makannawanko,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
agingga a pagbalinek a pagbatayan dagita sakam dagiti kabusormo.”
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
Ngarud, ammoen koma dagiti amin a babbalay iti Israel ti kinapudno a pinagbalin ti Dios isuna nga Apo ken Cristo, daytoy a Jesus nga inlansayo iti krus.
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
Ita, idi nangngeganda daytoy, kasla la natudok kadagiti pusoda, ket kinunada kenni Pedro ken kadagiti dadduma pay nga apostol, “Kakabsat, ania iti rumbeng nga aramidenmi?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Ket kinuna ni Pedro kadakuada, “Agbabawi ken agpabautisarkayo, tunggal maysa kadakayo, iti nagan ni Jesu-Cristo para iti pannakapakawan dagiti basbasolyo, ket awatenyonto ti sagut iti Nasantoan nga Espiritu.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
Ta para kadakayo ti kari ken para kadagiti annakyo ken para iti amin nga adda iti adayo, kas kaadu ti tattao nga awaganto ti Apo a Diostayo.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
Babaen iti adu pay a dadduma a sasao ket pinaneknekanna ken inallukoyna ida; kinunana, “Isalakanyo dagiti bagbagiyo manipud iti daytoy a managdakdakes a henerasyon.”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Ket inawatda ti saona ken nabautisaranda, ket adda nainayon iti dayta nga aldaw nga agarup tallo ribo a karkararua.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Nagtultuloyda a nagdengdengngeg iti sursuro dagiti apostol ken naglilinnangenda, inaramidda pay ti panangpispisi iti tinapay ken nagkarkararagda.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Nagbuteng ti tunggal kararua, ket adu a nakakaskasdaaw ken pagilasinan ti naaramid babaen kadagiti apostol.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
nagkakadua amin dagiti namati ken nagririnnanudda iti amin a banbanag,
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
ket inlakoda dagiti sanikuada ken gamgamengda ket inwarasda iti amin, segun iti pakasapulan iti siasinoman.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Ngarud, inaldaw-aldaw a nagtultuloyda iti Templo, nga addaan iti maymaysa a panggep, ken inaramidda ti panangpisi iti tinapay kadagiti uneg iti pagtaengan, ken nagbibinningayda iti taraon nga addaan ragsak ken kinapakumbaba iti puso;
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
nagdayawda iti Dios ken immawatda iti panagraem manipud kadagiti amin a tattao. Ket inaldaw-aldaw nga adda inaynayon ti Apo kadakuada a maisalsalakan.
