< Apostelenes gerninger 2 >
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
In the course of the Festival at the close of the Harvest the disciples had all met together,
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
when suddenly there came from the heavens a noise like that of a strong wind rushing by; it filled the whole house in which they were sitting.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Then there appeared tongues of what seemed to be flame, separating, so that one settled on each of them;
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
and they were all filled with the Holy Spirit, and began to speak with strange ‘tongues’ as the Spirit prompted their utterances.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Now there were then staying in Jerusalem religious Jews from every country in the world;
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
and, when this sound was heard, numbers of people collected, in the greatest excitement, because each of them heard the disciples speaking in his own language.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
They were utterly amazed, and kept asking in astonishment: “What! Are not all these men who are speaking Galileans?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Then how is it that we each of us hear them in our own native language?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Some of us are Parthians, some Medes, some Elamites; and some of us live in Mesopotamia, in Judea and Cappadocia, in Pontus and Roman Asia,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
in Phrygia and Pamphylia, in Egypt and the districts of Libya adjoining Cyrene; some of us are visitors from Rome,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?”
either Jews by birth or converts, and some are Cretans and Arabians — yet we all alike hear them speaking in our own tongues of the great things that God has done.”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?”
They were all utterly amazed and bewildered. “What does it mean?” they asked one another.
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.”
But there were some who said with a sneer: “They have had too much new wine.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Then Peter, surrounded by the eleven other Apostles, stood up, and, raising his voice, addressed the crowd. “Men of Judea,” he began, “and all you who are staying in Jerusalem, let me tell you what this means. Mark well my words.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
These men are not drunk, as you suppose; for it is only now nine in the morning! No!
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
This is what is spoken of in the prophet Joel —
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
‘It shall come about in the last days,’ God says, ‘That I will pour out my Spirit on all mankind; Your sons and your daughters shall become Prophets, Your young men shall see visions, And your old men dream dreams;
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Yes, even on the slaves — for they are mine — both men and women, I will in those days pour out my Spirit, And they shall become Prophets;
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
And I will show wonders in the heavens above, And signs on the earth below — Blood and fire and mist of smoke;
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
The sun shall become darkness, And the moon blood-red, Before the Day of the Lord comes — that great and awful day.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.” —
Then shall every one who invokes the Name of the Lord be saved.’
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Men of Israel, listen to what I am saying. Jesus of Nazareth, a man whose mission from God to you was proved by miracles, wonders, and signs, which God showed among you through him, as you know full well —
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
He, I say, in accordance with God’s definite plan and with his previous knowledge, was betrayed, and you, by the hands of lawless men, nailed him to a cross and put him to death.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
But God released him from the pangs of death and raised him to life, it being impossible for death to retain its hold upon him.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Indeed it was to him that David was referring when he said — ‘I have had the Lord ever before my eyes, For he stands at my right hand, that I should not be disquieted.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Therefore my heart was cheered, and my tongue told its delight; Yes, even my body, too, will rest in hope;
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs )
For thou wilt not abandon my soul to the Place of Death, Nor surrender me, your holy one, to undergo corruption. (Hadēs )
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.”
Thou have shown me the path to life, Thou wilt fill me with gladness in your presence.’
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
Brothers, I can speak to you the more confidently about the Patriarch David, because he is dead and buried, and his tomb is here among us to this very day.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
David, then, Prophet as he was, knowing that God ‘had solemnly sworn to him to set one of his descendants upon his throne,’ looked into the future,
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs )
and referred to the resurrection of the Christ when he said that ‘he had not been abandoned to the Place of Death, nor had his body undergone corruption.’ (Hadēs )
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
It was this Jesus, whom God raised to life; and of that we are ourselves all witnesses.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
And now that he has been exalted to the right hand of God, and has received from the Father the promised gift of the Holy Spirit, he has begun to pour out that gift, as you yourselves now see and hear.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
It was not David who went up into Heaven; for he himself says — ‘The Lord said to my master: “Sit on my right hand,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
Till I put your enemies as a footstool under thy feet.”’
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.”
So let the whole nation of Israel know beyond all doubt, that God has made him both Lord and Christ — this very Jesus whom you crucified.”
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?”
When the people heard this, they were conscience-smitten, and said to Peter and the rest of the Apostles: “Brothers, what can we do?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
“Repent,” answered Peter, “and be baptized every one of you in the Faith of Jesus Christ for the forgiveness of your sins; and then you will receive the gift of the Holy Spirit.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.”
For the promise is for you and for your children, and also for all those now far away, who may be called by the Lord our God.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!”
With many other words Peter enforced his teaching, while the burden of his exhortations was — “Save yourselves from the perverse spirit of this age.”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
So those who accepted his teaching were baptized, and about three thousand people joined the disciples on that day alone.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
They devoted themselves to the teaching of the Apostles and to the Common Life of the Church, to the Breaking of the Bread and to the Prayers.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
A deep impression was made upon every one, and many wonders and signs were done at the hands of the Apostles.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
All who became believers in Christ held everything for the common use;
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
they sold their property and their goods, and shared the proceeds among them all, according to their individual needs.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Every day they devoted themselves to meeting together in the Temple Courts, and to the Breaking of Bread at their homes, while they partook of their food in simple-hearted gladness, praising God, and winning the good-will of all the people.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
And the Lord daily added to their company those who were in the path of Salvation.