Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Pentekos hnin a pha vaengah pakhat la tun boeih om uh.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Te vaengah vaan lamkah olhum tah khohli puei aka hli bangla tarha om tih aka ngol rhoek a om nah im te khuk bae.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Te vaengah amih taengah hmai bangla thoeng a lai long khaw phik uh tih amih pakhat rhip soah a ngol thil.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Te vengah Mueihla Cim neh boeih bae uh tih Mueihla loh amih taengah thui ham a paek vanbangla ol tloe neh koe cal uh.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Te vaengah Jerusalem kah khosa Judah rhoek, vaan hmui neh namtom boeih khuikah aka cuep hlang rhoek khaw om uh.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Tekah ol a om vaengah amih kah a thui te pakhat rhip loh amah ol la a yaak uh dongah rhaengpuei loh tingtun tih puen uh.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Limlum uh tih a ngaihmang uh dongah, “Hekah aka om boeih he Galilee ol la aka cal rhoek moenih a he?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Balae tih mamih loh n'thaang nah kah m'mah ol la rhip n'yaak uh.
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Parthian, Mede neh Elamite khaw, Mesopotamia kah khosa rhoek khaw, Judea neh Kappadokia khaw, Pontus neh Asia khaw,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Phrygia neh Pamphylia khaw, Egypt neh Lybia pingpang Kurene ben khaw, Roman laiom khaw,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
Judah rhoek neh poehlip rhoek long khaw, Krete neh Arab rhoek long kaw a thui te mah ol n'yaak uh tih, Pathen tah lenduet pai,” a ti uh.
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Hlang boeih loh limlum uh tih hit uh. Pakhat loh pakhat taengah, “Balae a ngaih tih he tlam he a om,” a ti uh.
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
Tedae a tloe rhoek loh a nueih thil uh tih, “Didip tui aka rhuihmil rhoek ni,” a ti uh.
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Tedae Peter neh hlaikhat loh a pai doeah a ol a huel tih amih te, “Judah hlang rhoek neh Jerusalem kah khosa boeih, he tah nangmih loh na hmat uh hamla om saeh lamtah ka olthui mah hna kaenguh.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Na ngaihoih uh bangla he rhoek tah a rhui uh moenih. Khothaih khonoek pataeng pathum ni a. lo pueng.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Tedae hekah he tah tonghma Joel lamloh a thui te ni.
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
“Khohnin hnukkhueng dongla a om vaengah, Pathen loh, 'Pumsa boeih te ka Mueihla ka lun thil vetih, na canu na capa rhoek loh ol a phong uh ni. Na cadong rhoek loh mikhlam a hmuh uh ni. Nangmih kah patong rhoek loh mang a man uh ni.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Tekah khohnin ah Ka sal rhoek so neh ka salnu rhoek soah khaw ka Mueihla ka lun vetih ol a phong uh ni.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Vaan so ah khobae rhambae, diklai hmui ah miknoek te thii, hmai, tuihu hmaikhu neh ka paek ni.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Boeipa kah a len neh mingom khohnin ha pawk tomah tah khomik loh yinnah la, hla khaw thii la poeh ni.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
Te vaengah ana om bitni, Boeipa ming aka phoei boeih te tah daem ni.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Israel hlang rhoek, ol he hnatun uh. Nazareth Jesuh, nangmih taengah Pathen loh han tai hlang te, na ming uh bangla anih lamkah ni thaomnah, khobae rhambae neh miknoek khaw Pathen loh nangmih lakli ah a saii.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Pathen kah mangtaengnah neh mingnah loh a hoep anih te lailak kut loh han tloeng dongah na tai uh tih na ngawn uh.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Tedae dueknah loh anih a pin ham tah a coeng koi la a om pawt dongah dueknah bungtloh te a hlam pah tih Pathen loh amah te a thoh.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Anih te David long khaw a thui tih, “Boeipa te ka hmaiah vawp vawp ka hmaitang yoeyah tih ka bantang ah a om dongah ka hinghoek mahpawh.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Te dongah ka thinko loh a uum tih ka ol loh hlampan. Ka pum long khaw ngaiuepnah dongah kho a sak bal pueng ni.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Ka hinglu he saelkhui ah na phap sut pawt tih na hlangcim te pocinah tong sak ham na paek moenih. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
Hingnah longpuei te kai nan tueng tih, na mikhmuh ah omngaihnah neh kai nan baetawt sak.
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
Manuca rhoek, ka hlang rhoek aw, patuel David kawng he nangmih taengah sayalh la thui ham m'pae mai. Anih te duek coeng tih a up bal coeng dae a phuel tah tihnin duela mamih taengah om.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Te dongah tonghma la aka om long khaw Pathen loh a pumpu kah a thaih khui lamkah a ngolkhoel dongah ngol sak ham a taengah olhlo neh a toemngam te khaw a ming.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Anih te saelkhui ah phap sut pawt ham neh a pumsa loh pocinah tong pawt ham khaw Khrih kah thohkoepnah kawng te a hmaitang tih a thui coeng. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Pathen loh Jesuh a thoh dongah mamih boeih he laipai la n'om uh.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Te vaengah Pathen kah bantang ah a pomsang. Mueihla Cim kah olkhueh, na hmuh uh tih na yaak uh te pa taeng lamloh han lun tih, na dang uh.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Te dongah David loh vaan la cet hlan dae anih te a voek vaengah,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
Boeipa loh, “Ka Boeipa aw, na rhal te na kho ham khotloeng la ka khueh hlan atah, kai kah bantang ah ngol dae,” a ti nah.
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
Te dongah Israel imkhui boeih loh Boeipa amah neh Pathen loh a khueh Khrih khaw rhep ming saeh. Jesuh amah he ni na tai uh,” a ti.
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
A yaak uh vaengah thinko a thun pah tih Peter neh a tloe caeltueih rhoek taengah, “Ka manuca rhoek, ka hlang rhoek, balae ka saii uh eh,” a ti uh.
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Tedae Peter loh amih taengah, “Yut uh lamtah na tholh khodawkngainah ham nangmih khat rhip loh Jesuh Khrih ming dongah nuem uh lah. Te daengah ni Cim Mueihla kah kutdoe te na dang uh eh.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
Mamih kah Boeipa Pathen loh a khue boeiloeih atah na ca rhoek ham khaw, khohla kah rhoek boeih ham khaw nangmih taengah olkhueh om coeng,”a ti nah.
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
Ol tloe nen khaw muep a uen tih amih a hloep vaengah, “Vilvak cadil khui lamkah he daem uh laeh,” a ti nah.
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
A ol aka dueh rhoek ngawn tah a nuem. Te dongah hnin at dongah hinglu thawngthum tluk thap uh thae.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
A om uh vaengah caeltueih rhoek kah thuituennah neh rhoinaengnah, vaidam aehnah neh thangthuinah te a khuituk uh.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Rhihnah loh hinglu boeih taengah cuen tih caeltueih loh khobae rhambae neh miknoek khaw muep a saii uh.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Te dongah aka tangnah rhoek boeih loh thikat la om uh tih tun boeih cut uh thae.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Hnopai neh khuehtawn a yoih uh vaengah khaw khat rhip loh a ngoe atah rhip a tael uh.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Hnin takuem bawkim te huek a khuituk uh. Im lamkah vaidam te khaw a tael uh. Kohoenah neh thinko lunghoih la buh a doe uh.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Pathen a thangthen uh long te pilnam boeih taengah lungvatnah a dang uh bal. Khang la aka om rhoek te khaw a taengla hnin takuem Boeipa loh a thap.
