Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Apolos feꞌe sia Korintus ma, Paulus feꞌe lao ndule kota-kota sia leteꞌ, de ana losa kota Efesus. Sia naa, nandaa no atahori hira mana ramahere Lamatuaꞌ Yesus ena.
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?‟ Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.‟
Ana natane se nae, “Toronoo nggare! Faiꞌ naa, leleꞌ hei mimihere Lamatuaꞌ Yesus, hei simbo Lamatualain Dula-dale Meumare Na, do hokoꞌ?” Ara rataa rae, “Hokoꞌ. Hai nda feꞌe rena oi, Lamatualain naꞌena Dula-daleꞌ onaꞌ naa sa.”
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?‟ Men de sagde: „Til Johannes's Daab.‟
Boe ma Paulus natane fai nae, “Dadꞌi ara sarani hei, no saraniꞌ bee?” Rataa rae, “Tungga Yohanis sarani na.”
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.‟
Paulus nae, “Rena dei! Yohanis sarani atahori fo tao bukti ara raloeꞌ tao salaꞌ ena. Te misinedꞌa taꞌo ia! Tungga fai ana nanori atahori Israꞌel ra nae, ara musi ramahere Yesus, Atahori fo Lamatuaꞌ nae haituaꞌ a.”
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Basa de, ara roꞌe Paulus sarani se, fo ara masoꞌ dadꞌi Lamatuaꞌ Yesus bobꞌonggi Na.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
De Paulus ndae liman neu se ma hule-oꞌe. Boe ma Lamatualain Dula-dale Meumare Na onda neu se. Ara ola-olaꞌ rendiꞌ dedꞌeat mataꞌ-mataꞌ fo sira nda rahineꞌ ra sa. Lamatualain o pake se fo rafadꞌe saa mana nae dadꞌiꞌ.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
Basa se atahori sanahulu rua.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Leleꞌ Paulus leo sia Efesus, ana hii masoꞌ atahori Yahudi ra ume hule-oꞌe na fo nanori lutuꞌ-leloꞌ Lamatualain parenda Na. Ana olaꞌ nda bambi-bambiꞌ sa. Ana tao taꞌo naa losa fula telu.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Te hambu atahori nda simbo nenori na sa, de ara labꞌan e. Ara ratatale atahori sia naa, fo afiꞌ tungga Yesus Dala Masodꞌa Na. Naa de, Paulus no atahori mamahereꞌ ra lao hela ume hule-oꞌeꞌ a. De reu raꞌabꞌue mia ume sakolaꞌ esa. Tenu umeꞌ a, atahori sa, naran Tiranus.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Paulus nanori se losa too rua; de basa atahori sia nusa Asia rena Lamatuaꞌ Yesus Dudꞌui Malole Na. Mana renaꞌ ra, atahori Yahudi ro atahori nda Yahudi ra sa.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Leleꞌ naa, Lamatualain fee Paulus koasa fo ana tao manadadꞌi manaseliꞌ mataꞌ-mataꞌ.
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Onaꞌ a, mete ma atahori roꞌe rala Paulus papaꞌa langga na, do bobꞌori na, fo tao neu atahori mamahedꞌiꞌ ra, naa hedꞌi nara hai tuteꞌ a. Losa nitu deꞌulakaꞌ ra o lao hela atahori boe.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.‟
Sia naa, hambu atahori Yahudi ra malangga agama na esa, no ana tou nara hitu. Nara na, Sakewa. Ana nara reu sudꞌiꞌ a sia bee-bꞌee fo oi nitu ra sia atahori ra. Ara oi sobꞌa nitu ra no Yesus naran rae, “Ho muhine Yesus fo Paulus nafadꞌeꞌ naa, do? Ia naa, au parenda nggo pake Yesus nara Na, lao hela atahori ia leo!” Hambu atahori Yahudi mahineꞌ feaꞌ ruma o sobꞌa tao taꞌo naa boe.
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?‟
Lao esa fai, Sakewa ana nara parenda taꞌo naa ma, nitu deꞌulakaꞌ sa nataa nae, “Au uhine Yesus. Au o uhine Paulus boe. Te hei ia ra, seka?”
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Boe ma, atahori nitu taoꞌ naa, namanasa seli. Ana tutu se ma tao naꞌahina se. Ana sidꞌa badꞌu nara, losa ara rela ro maꞌahola nara mia ume naa.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Basa ma, dudꞌuit naa nenedꞌui-bꞌenggaꞌ losa basa atahori Yahudi ma nda Yahudi ra sa sia Efesus bubꞌuluꞌ. Basa atahori mana rena dudꞌuit naa, ramatau ma titindindiiꞌ. Ma ara koa-kio Lamatuaꞌ Yesus, huu Ana fee koasa monaeꞌ naa neu Paulus.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Boe ma, atahori mamahere feuꞌ ra risiꞌ sira toronoo mamahere nara, fo soi rala nara, ma rataa sala nara.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Sira ruma, mana pake koasa maꞌahatuꞌ. Ara radꞌuru basa susura koasa maꞌahatu nara, de lalangge se. Mete ma reken susura naa ra feli na, doi fulaꞌ rifon lima nulu.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Atahori ra dui-bꞌengga Lamatuaꞌ Dudꞌui Malole Na hatuꞌ-rerelon sia bee-bꞌee. Atahori mana mamahereꞌ ra, boe ramaheta, huu Lamatuaꞌ Dedꞌea-oꞌola Na, masoꞌ rala nara.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.‟
Basa na ma, Paulus naꞌetuꞌ fo bali Yerusalem neu. Te ralan hii nae neu naꞌahulu sia nusa Makedonia ma Akaya, dei fo nisiꞌ Yerusalem. Ana duꞌa nae, “Malole lenaꞌ, au uu seꞌu atahori mamahereꞌ ra sia mamanaꞌ ia ra dei. Te taꞌo bee o, au musi losa Roma.”
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Ana denu nonoo nara Timotius no Erastus, raꞌahuluꞌ Makedonia reu. Te ana feꞌe leo dooꞌ sia nusa Asia.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
Leleꞌ naa, hambu dedꞌeat monaeꞌ esa sia kota Efesus soꞌal Yesus Dala Masodꞌa Na.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Dedꞌeat naa huu-pata na taꞌo ia: Sia naa, hambu mana tao lilo fulaꞌ esa, naran Demetrius. Ana tao ume sosonggo anak ra mia lilo fulaꞌ, fo seo neu atahori Efesus ra, fo ara songgo lamatua na esa, naran Artemis. Tatao na laku, ma tukan nara, hetar. Naa de, ana hambu doiꞌ nae na seli.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Lao esa ma, Demetrius naꞌabꞌue nala tukan nara, ma tukan feaꞌ ra, de olaꞌ no se nae, “Ama nggare no toronoo nggare! Hei bubꞌuluꞌ masodꞌa tara maloleꞌ onaꞌ ia, huu hita hambu doiꞌ naen seli mia tatao tara ia.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Te aleꞌ ia, hita tita no mata tara ma rena no ndiki tara ena, huu-tonggon mia Paulus oꞌola nara. Ana dunggu-mbau atahori hetar, rae saa fo hita taoꞌ ia ra, nda naꞌena ngguna saa saꞌ boe. Ana nae, paton fo hita taoꞌ ia, lamatua lelekoꞌ. Nda akaꞌ a atahori sia Efesus rena e sa, te atahori sia basa nusa Asia ra o rena e boe.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.‟
De rena malolole! Dei fo hita tao sa fai, mete ma basa atahori ra akaꞌ a tungga Paulus se? Ara nda nau hasa saa fo hita taoꞌ ia ra sa ena! Misinedꞌa, o! Aleꞌ ia, atahori hetar koa-boꞌu neu Artemis, hita lamatua inan fo mata meulauꞌ naa. Ara rema mia ndule nusa Asia, losa raefafoꞌ suu na, fo songgo Artemis sia ume sosonggo huuꞌ a sia hita kota Efesus ia. Dadꞌi afiꞌ losa atahori nda toe e sa ena ma nda nau rema sia ia sa ena!”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Ara rena taꞌo naa ma, ramanasa reuꞌ ena. De nggasi rae, “Sodꞌa-moleꞌ neu Artemis! Artemis mata meulauꞌ! Hai atahori Efesus koa-boꞌu Artemis!”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Ara eki-randu taꞌo naa ma, atahori mia bee-bꞌee reu raꞌabꞌue ro se, losa kotaꞌ naa sofeꞌ no atahori. Te basa se bingun. Atahori ramue tungga-tungga dalaꞌ losa kota a moo loaꞌ na. Ara humu atahori rua de lea ro se risiꞌ naa reu. Ruꞌa se nara nara, Gayus ma Aristarkus. Atahori ra humu se, huu ruꞌa se, Paulus ana mana tungga nara mia Makedonia.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Paulus rena nala ma, ana nau nisiꞌ atahori mana ramueꞌ ra taladꞌa nara. Te atahori mamahereꞌ sia naa ra nda nau fee ne neu sa.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Hambu atahori monaen hira mia nusa Asia, rahine Paulus. Ara denu atahori reu rafadꞌe Paulus fo afiꞌ nisiꞌ atahori mana ramueꞌ ra.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
Sia moo loaꞌ naa, atahori sangga dedꞌeat naa huu-pata na. Ruma randu lelekoꞌ rae, “Taꞌo ia!” Ruma fai nggasi rae, “Taꞌo naa!” Tao-tao te atahori hetar nda ritaꞌ rae taꞌo bee saꞌ boe. Ara tungga-tunggaꞌ a.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Basa boe ma, atahori Yahudi ruma ramatau. Ara duꞌa rae, afiꞌ losa atahori naa ra tudꞌu rae sira mana ratatale fo dedꞌeat ia dadꞌi. Naa de, ara ndunduuꞌ atahori esa mataꞌ neu dadꞌi sira mana ola-ola na. Atahori naa, nara na Aleksander. Ara roꞌe fo nasalaꞌe se, rae dedꞌeat naa, nda atahori Yahudi ra tatao na sa. Aleksander botiꞌ lima na, de ai se fo afiꞌ ramue. Boe ma ana sobꞌa olaꞌ nasalaꞌe atahori Yahudi ra.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Ara bubꞌuluꞌ rae eni atahori Yahudi ma, ara nggasi rahereꞌ fai rae, “Fee hadꞌat neu Artemis! Artemis mata meulauꞌ! Hai atahori Efesus koa-boꞌu Artemis!” Ara eki-randu onaꞌ naa, losa jam rua.
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Basa ma malangga mana parenda Efesus nambariiꞌ de ai fee se nenee. Ana olaꞌ nae, “Odi-aꞌa sia kota Efesus! Basa atahori bubꞌuluꞌ hita lamatua Artemis na onda mia lalai a, nema nisiꞌ hita e. Dadꞌi hita atahori Efesus, mana taꞌaboi e. Nda hambu atahori bisa lea hendi hita hak na sa, huu naa dadꞌi dudꞌuit de basa atahori bubꞌuluꞌ ena. Dadꞌi, taꞌo bee de hei akaꞌ eki-randu taꞌo ia? Mae atahori ombon-koson tungga sira hihii nara, hei afiꞌ mimue leli taꞌo ia!
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Hei mendi atahori karuꞌa ra sia ia, onaꞌ ara tao deꞌulakaꞌ. Tao-tao te ara nda ramanaꞌo saa saꞌ boe mia Artemis ume sosonggo huuꞌ na sa. Ara nda olaꞌ raꞌatutudꞌaꞌ nara malole na sa. Dadꞌi hei fee salaꞌ saa neu se?
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Misinedꞌa malole, o! Hita taꞌena mamana nggero dedꞌeat. Atahori mana nggero dedꞌeat ra o rahati. De mete ma Demetrius se rae radꞌedꞌea, musi tungga dala na dei, fo mendi dedꞌeat naa nisiꞌ mamana nggero dedꞌeat.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Ma mete ma rae soꞌu dalaꞌ feaꞌ fai, hela fo reu maꞌiraꞌ ro lasi-lasi adat ra.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.‟
Afiꞌ losa mana parenda Roma fee salaꞌ neu nggita huu dedꞌeat ia. Mete ma ara rae rahine huu-pata na, hita tataa saa fai o? Dedꞌeat ia nda naꞌena huu-pataꞌ sa!”
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Olaꞌ basa taꞌo naa ma, malangga naa denu basa atahori ra saranggaa. De basa se baliꞌ.
