Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Hagi apolosi'ma Korintima mani'negeno, Poli'a agu'afinka kumatamimpi ufreno vuno Efesasi kumate uhanatino, mago'a disaipol naga anantega ome zamageno erifore nehuno,
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?‟ Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.‟
zamagrikura anage hu'ne, tamagrama tamentintima hu'nazana, hago Ruotge Avamura erinafi? Higeno Agrikura anage hu'naze. A'o Ruotge Avamura mani'ne huta tagra ontahitfa hu'none.
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?‟ Men de sagde: „Til Johannes's Daab.‟
Hazageno Poli'a zamantahige'ne, Nazamofonte mono tina fre'naze? Zamagra ke'nona hu'za, Joni'ma ti fre'zama huraveri'nea zantere.
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.‟
Poli'a huno, Joni'ma tima frezmante'neana, zamasunku hu'za zamagu'a rukarehe hanaza tine huno frezmantene. Vahera zamasmino, agri amage'ma ne'emofonte Jisasimpi tamentinti hiho hu'ne.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Anankema antahite'za, Jisasi Ramofo agifi mono ti fre'naze.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Hagi Poli'ma zamagrite azama antegeno'a, Ruotge Avamu'mo'a zamagrite ege'za, agafa hu'za ruzamageru ruzmageru neru'za, henkama esiazamofo kasnampa kea huama hu'naze.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
Ana mika vene'nea 12fu'a naza eritru hu'naze.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Hagi 3'a ikamofo agu'afina, Poli'a osi mono nompi ufreno korera osuno, antahintahizamia eriama huno agrarega zamatreku Anumzamofo avu'ava zankura huankereno zamasmi'ne.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Hu'neanagi mago'amo'za antahi'za zami'mo'a hampo'na atige'za, zamentinti hu'zankura zamagena hunente'za, ana vahe'mokizmi zamufi Ramofo avariri kankura huhaviza hunentageno, zamagrira nezamatreno, Jisasi amage' nentaza disaipol naga nezamavareno, mago nera Tairanusi'e nehaza ne'mofo rempi huzami nonte via'zamo, mika zupa vahe'ene keaga hu'ne.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Amanahu'zana tare kafufi fore huno vu'ne, tarega Jiu vahe'ene Griki vahe'ma Esia provinsifi nemani'za vahe'mo'za Ramofo naneke antahisazegu anahura hu'ne.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Anumzamo'a Poli azampi huvazino rama'a ruzahu ruzahu avame'za mago'ane erifore hu'ne.
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Ana hinogu asime nehamia tavravene (ankasip), tavaravenaza eri'za Poli avufare eme avako hute'za, eri'za kri vahe zamufare ome antageno, krizmimo'a vaganeregeno, havi avamumo'a zamagripintira atirami'ne.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.‟
Mago kevu Jiu vahe'mo'za retro hu'za mago mago kumate vano vano nehu'za, Jisasi agifi huvame hu'za havi avamura huntenaku nehu'za, ana huvava hu'za nevu'za anage hu'naze. Poli'ma huama nehia Jisasi agifi atiramio huta tagra hunegantone.
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
Mago Jiu vahe'mokizmi rankva nera Skeva'e nehaza ne'mofona, 7ni'a mofavre zaga'amo'za anahu'zana hu'naze.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?‟
Hianagi ana havi avamu'mo'a ke'nona zamire huno zamasmi'ne, Jisasina nagra ke'na antahi'na hu'na, Polina ke'noe, hagi tamagra izagate?
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Higeno agu'afima havi avamu'ma fre'nea ne'mo'a zamagumpi takaureno, himamutino zamaheno rehapatige'za, korankno eneri'za ana nompinti atiramiza zamufa zamapake fre'naze.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Efesasi kumate nemaniza Jiu vahe'ene Griki vahe'mo'zane ana ke nentahizageno, tusiza huno zamagogo nefege'za Anumza Jisasi agi'a erisaga hu'naze.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Rama'a zamentinti vahe'mo'za eama hu'za zamasunku hu'za, havi zamu'zma'zana eriama hu'naze.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Huama nehu'za zamene vahe'mo'zane avuatga vahe'mo'zane kre'naza avontafe tamina eri'za amate hakare vahe zamure tevefi kre hana hu'naze. Ana avontafe miza se'naza zagoa 50 tauseni'a zago atre'naze.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Ramofo hanavere, e'inahu'zana fore nehigeno, Ramofo nanekemo vuno eno huno hankavetino me'ne.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.‟
Anazana fore hutegeno Poli'a Masedonia kaziga vute'na Griki kaziga nevu'na Jerusalemi kumate vute'na, henka'a Romu kuma enena ome kegahue huno agesa antahine.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Tare azahu netrema, Timotine Erastusine huzanantegeke Masedonia kaziga vakeno, osi'agna Poli'a Esia mani'ne.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
Ana knafina, Jisasi Kamofonkura tusi'a hazenke Efesasia fore hu'ne.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Na'ankure magora silvare tuzampaza tro nehia ne'mofo agi'a Demetriusikino, silvareti mago amema'a trohu'neana, Atemisi mono hunentea kna'za tro hu'ne. Anazama tro'ma nehaza naga'mo'za, tusi'a zagokrerafa anazantetira tro'nehaze.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Demetriusi'a anahu eri'zama antahi'naza eri'za vahera kehutru huno anage hu'ne. Ama vahe'motagi, amanahu eri'zantetira zagogrerafa erifore nehune hu'ne.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Hanki tamagra ketma antahitama nehaze, Efesasige ana nosianki, Esia kokampina Poli'ma vahetamina kema zamasamino, vahe'mo'ma azanteti'ma trohu'nea anumzana, e'i tamage huno anumzana omanitfa hune huno tusi'a vahe krerafa zamazeri ruvahe nehie.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.‟
Hago menina hazenke fore hu'ne, tagri zago erizankera eri havizana osugahie. Hianagi so'e a' anumza Atemisi mono nomo'a amne zankna hanigeno, Esia kokampi vahe'mo'zane, ama mopa kagi'afi vahe'mo'zama, mono hunentaza vahe'mo'za atre'sageno, ana a'mofo hanave'amo'a haviza hugahie.
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Anankema nentahi'za, zamarimpamo'a haviza nehige'za oti'za keza ati'za Efesasia so'e rantia, Atemisi'a agrake mani'ne!
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Higeno rankumapina rama'a kereso nehu'za, vahe'mo'za magoka zamagare'za krina nehazage'za mani'neza negaza kumapi (stetium) ufre'za, Mesadoniati Poli'enema e'na'a netre Gaiusine Aristakusikiznia zanavazu hu'za vu'naze.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Poli'ma ana vahe'zagamo'ma atru hu'nefima ufreku'ma nehige'za, Jisasi amage nentaza disaipol naga'mo'za otre'naze.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Higeno mago'ene mago'a Esia kumate kva vahera, Polina knampa'agi'za anama atru hu'nafina keke huntonanki uofreno hu'za hampo'nati'za kea atrente'naze.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
Higeno mago'amo'za magoke zanku kezati'zageno, mago'amo'za otage zanku kezatizageno, anama atru hu'za negaza vahe'mo'za tusi savari nehazageno, rama'amo'za nahige'za atru hu'nazo amara osu'naze.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Vahepintira Aleksandana Jiu vahe'mo'za atufe'za zamuga eme nente'za, ama ana zamofo keaga eriama hunka zamasmio hu'za huhanaveti'naze. Aleksanda'a ama ana vahe'mo'zama hazankere nona huzmanteku azana antesga hu'ne.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Hu'neanagi kazama Aleksanda'a Jiu ne'ma mani'nege'za nege'za, ana mika vahe'mo'za magoke kere zamagerura erinte'za, 2'a auamofo agu'afina kezati'za, Efesasitira knare huno agatererfa rantia, Atemisi agrake mani'ne!
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Rankumapima avoma negrea (kuskus) ne'mo ana vahe kevua zamazeri rava huteno anage hu'ne. Efesasi vahe'motma antahiho, ina vahe'mo antahino keno osu'ne? Efesasia ranku'mamo'a Atemesi agetererfa ra anumzamofo mono nona kegava nehie. Ana a'mofo amema'a monafinti asga hurami'ne.
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Ana hu'negu ama ana zankura ke hakare osugahaze. Taganetma mani'netma ame'amara osutma tamagesa antahitetma anazana hugahaze.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Na'ankure tamagrama, ama ana vene'nema zamaretma e'nazana, ra mono nompintira kumazafa ose'na'e, tagrama anteneta mono hunentona a' anumzankura (goddess) huhavizana huonte'na'e.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
E'ina'ma Demetriusi'o agrane eri'za eneriza naga'mo'zama rumokizmima huzmante'nesigetma ke refakohu nonte zamaretma vinke'za, kva vahe'mofo zamure keaga hugantu hugama hugahaze.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Hu'neanagi mago'anema keagama hunaku hanutma, vahe'ma atruhu'za keagama azerirva nehaza knazupa kanisol vahete mareritma azerirava hugahaze.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.‟
Na'ankure menima kehakarema nehuna zankuma, Romu rankva vahe'mo'za tantahigesageta hazenkefi manigahune. Na'ankure eriama huta zamasmisuna knare agafa'a omane'ne.
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
E'inahu kema huno nezmasmino'a, ana atrua eritrege'za vuza e'za hu'naze.
